Familieretshusets afgørelse om midlertidigt samvær kunne ikke fuldbyrdes, da Familieretten havde afsagt ny afgørelse, FM 2021/82
Byrettens begrundelse:
Familierettens kendelse af 11. maj 2021 grundede sig på F’s samværsret, sådan som den var fastslået ved afgørelse om samvær af 10. februar 2021.
Efter Familierettens afgørelse af 14. juni 2021 om at fastsætte et midlertidigt samvær under forældremyndigheds- og bopælssagen, finder familieretten, at afgørelsen om samvær af 10. februar 2021 – i hvert fald midlertidigt – ikke længere ved magt.
Da der således ikke nu er et grundlag for at tvangsfuldbyrde det samvær, der er fastslået ved afgørelse om samvær af 10. februar 2021, genoptager familieretten ikke fuldbyrdelsessagen.
Resultat: Denne sag genoptages ikke
Landsrettens begrundelse:
Den 10. februar 2021 traf Familieretshuset afgørelse om midlertidigt samvær efter forældreansvarslovens §26, hvorefter F skulle have overvåget samvær med børnene en time ugentligt. Det er denne afgørelse, der danner grundlag for F’s anmodning om tvangsfuldbyrdelse, idet han efter det oplyste alene har haft samvær med B1 to gange og med B2 fem gange.
Sideløbende med fuldbyrdelsessagen verserer en forældremyndigheds- og bopælssag, hvorunder M efter det oplyste blandt andet har nedlagt påstand om, at der ikke skal fastsættes samvær for tiden.
Under henvisning til blandt andet, at det midlertidige samvær var afbrudt, bestemte Familieretten i Kolding under forældremyndighedssagen, at der under denne sag skulle fastsættes midlertidigt samvær efter forældreansvarslovens § 19, med seks overvågede samvær af hver 1 time og 30 minutters varighed. Det er for landsretten oplyst, at det første samvær i henhold til denne afgørelse er fastsat til den 27. september 2021.
Da der således er truffet en ny midlertidig afgørelse om samvær efter forældreansvarslovens § 29, der træder i stedet for den midlertidige afgørelse af 10. februar 2021, og det ved dommen i forældremyndighedssagen må forventes, at der træffes afgørelse om det fremtidige samvær, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at fuldbyrde afgørelsen af 10. februar 2021.
Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse.
Kommentar:
Nogle gange kan man virkelig undres over, hvorfor en ret åbenlys rigtig afgørelse overhovedet kæres.
Viggo Bækgaard
15. december 2021