Fælles forældremyndighed trods stor afstand mellem forældrene (Danmark og Caribien). Om samvær og udgifter, TFA 2022/309 VLD
Byrettens begrundelse: (Holstebro)
Familieretten lægger til grund, at parterne i juli 2019 indgik aftale om, at F kunne tage B med til Danmark.
Det fremgik ikke af parternes skriftlige aftale, at B alene skulle opholde sig i Danmark i ét år, og efter parternes forklaringer kan det heller ikke lægges til grund, at parterne mundtligt havde aftalt et sådant vilkår.
B har således siden juli 2019, hvor hun var knap 2 år, boet sammen med F i Danmark. B har både familie i [Caribien] og i Danmark. Familieretten lægger til grund, at B efter en vanskelig start er faldet godt til i Danmark, og at hun trives og er i en god udvikling. Dette støttes bl.a. af udtalelsen fra hendes vuggestue og børnehave.
M har aldrig boet i Danmark, men B, der nu er 4 år, har, siden hun flyttede til Danmark, haft daglig kontakt med M via bl.a. WhatsApp, ligesom hun har haft samvær med M i julen 2019 og igen i forbindelse med denne sag. Det har på grund af coronasituationen ikke været muligt for parterne at rejse mellem Danmark og [Caribien] i den mellemliggende periode.
Trods afstanden til [Caribien] er det således lykkedes at opretholde en stabil kontakt mellem B og M via WhatsApp, så det bl.a. har været muligt at genetablere den fysiske kontakt og relation mellem dem i oktober 2021, efter der ikke havde været fysisk kontakt mellem dem siden julen 2019.
Forældrene er enige om, at det er godt for B at have hyppig kontakt med M via bl.a. WhatsApp, selvom de har været uenige om, hvorvidt der skulle være kontakt mere end én gang om dagen. Parterne er endvidere enige om, at der også fremover skal være kontakt til og samvær med den forælder, som B ikke bor hos.
Efter bevisførelsen lægger familieretten dog til grund, at der er et højt konfliktniveau mellem parterne, og at parterne har haft svært ved at kommunikere og samarbejde om B’s forhold. Dette er bl.a. kommet til udtryk i den fremlagte korrespondance mellem parterne.
M har endvidere tilkendegivet, at hun ikke vil give samtykke til, at B får et dansk pas.
Herefter, og henset til den geografiske afstand mellem parterne, vurderer familieretten, at det ikke er realistisk, at parterne vil være i stand til sammen og inden for rimelig tid at blive enige om væsentlige spørgsmål om B’s forhold, som den fælles forældremyndighed kræver.
Retten finder derfor, at der er påvist holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om B’s forhold til B’s bedste, og at det er bedst for B, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Efter en samlet vurdering er det bedst for B, at F får forældremyndigheden alene. Familieretten har navnlig lagt vægt på, at B er faldet godt til i Danmark, og at det vurderes at være til hendes bedste, at hun ikke igen påføres et opbrud i sin dagligdag, hvilket vil være konsekvensen, hvis M får forældremyndigheden alene. Familieretten har endvidere lagt vægt på, at F har været i stand til at skabe en tryg hverdag for B i Danmark, hvor hun trives, samtidig med at han – trods parternes høje konfliktniveau – har formået at sikre, at B har kunnet bevare kontakten til sin mor i [Caribien]. Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4 og § 14.
Fastsættelse af en fast aftale om samvær vanskeliggøres af den geografiske afstand mellem parterne. Begge parter har dog begge nedlagt påstande om feriesamvær.
Retten har ved vurderingen af, hvad der vil være bedst for B i forhold til feriesamværet lagt vægt på, at B skal have mulighed for at besøge M og hendes familie i [Caribien] i en længerevarende sammenhængende periode, men at det henset til B’s alder ikke på nuværende tidspunkt vil være bedst for hende, at hun skal rejse til [Caribien] mere end én gang om året.
Efter familierettens samlede vurdering af barnets forhold sammenholdt med parternes påstande skal B have samvær med M som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Familieretten bemærker, at juleferiesamværet først starter i 2022/2023, idet B har haft samvær med M i en længerevarende periode i oktober/november 2021.
Familieretten finder endvidere, at der i nærværende sag foreligger sådanne helt særlige forhold, at der er grundlag for, at familieretten fastsætter vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten, jf. bekendtgørelse nr. 299/2019 § 12, stk. 2.
Efter familierettens samlede vurdering af barnets forhold skal M endvidere have ret til øvrig kontakt med B som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslovens § 22.
Resultat byretten:
Eneforældremydighed til F.
Fastlæggelse af samvær, herunder digital samvær og transportudgifter.
Landsrettens begrundelse:
Efter parternes forklaring for landsretten er parterne enige om de grundlæggende forhold i B’s liv, herunder hendes bopæl, valg af daginstitution og ansøgning om pas, og at B skal have regelmæssigt samvær og hyppig telefon- eller videokontakt med sin mor. Der er endvidere ikke oplysninger om uoverensstemmelser om religiøse eller sundhedsmæssige forhold. Den omstændighed, at M under den langvarige adskillelse mellem mor og barn har kontaktet F hyppigt om detailspørgsmål vedrørende B, giver ikke landsretten grundlag for at antage, at der er et så højt konfliktniveau mellem parterne, at de ikke kan samarbejde om forældremyndigheden over B til barnets bedste. Herefter, og idet den geografiske afstand mellem parterne ikke kan føre til en anden vurdering, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er bedst for B, at parterne fortsat har fælles forældremyndighed over B.
Landsretten tager derfor M’s påstand herom til følge.
Vedrørende samvær er landsretten enig i familierettens begrundelse og resultat og stadfæster derfor familierettens afgørelse herom, dog at udgifterne til rejse og ophold i overensstemmelse med parternes samstemmende påstande deles ligeligt mellem parterne.
Familierettens afgørelse om telefon- eller videokontakt stadfæstes.
Kommentar.
Det er egentlig en interessant afgørelse af flere grunde.
Dels fastslår den, at man godt kan have fælles forældremyndighed trods stor geografisk afstand.
Personligt tænker jeg sådan set, at det er udtryk for politisk korrekthed, hvor man godt kunne stille spørgsmål ved det praktiske heri, når man lige måtte stå med en udfordring for eksempel om skolevalg og akut sygdom.
Til gengæld tænker jeg, at rettens samværsafgørelse virker velreflekteret, og at parterne synes at have været relativt fleksible og gensidigt imødekommende.
Viggo Bækgaard
26. oktober 2022