Fælles forældremyndighed over P på 8 år med bopælsflytning fra M til F, Retten i Næstved 3. juni 2020, utrykt
(Jeg har modtaget dommen fra M og kender kun sagen fra medsendte dom og lidt supplerende fremlagt under sagen).
Sagen anlagt af M, der ønskede den fælles forældremyndighed ophævet og deleordning 7/7.
F nedlagde påstand om eneforældremyndighed, subsidiært bopæl hos ham. Endvidere nedlagde han påstand om samvær 9/5 hos ham.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Parterne har fælles forældremyndighed.
Spørgsmålet om bopæl har tidligere været behandlet ved Retten i Kolding den
24. november 2015 og ved Vestre Landsret den 14. april 2016, hvor M i begge instanser fik bopælen.
Psykolog PSK og dommer * har afholdt en samtale med P . Hovedindholdet af samtalen fremgår af notat udarbejdet af PSK og oplagt på portalen, og som skal anses som en del af dommen.
…
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af M og F. Forklaringerne er gengivet til retsbogen således:
”M forklarede, at hun er mor til P og D. Hun er sygemeldt med en stressrelateret belastning som følge af denne sag. Hun arbejder normalt på et lager. Hun bor i X-by i et hus sammen med sine to børn.
Hun lærte F at kende, da D var 2 år gammel. I 2011flyttede de sammen, og de boede sammen i ca. 4 år. I 2012 blev P født.
Samlivet med F før, at P blev født, forløb fint. Der var en god relation mellem F og D. F havde det svært med P, lige da hun var blevet født. Han var ikke fortrolig med at håndtere små børn. Det var primært hende, der tog vare på P og D. F gik på arbejde og havde mange aktiviteter om aftenen. Han gik i loge, kortklub og til skydning. F havde et firma, hvor han hjalp folk med deres økonomi. Hun var på barsel i 7 måneder, inden P kom i vuggestue. Hun begyndte derefter på arbejde som butikschef i Y.
Samlivet var i perioder godt. F vil dog ignore hende eller forlade hjemmet af flere dages varighed, hvis de kom op at skændes som følge af uoverensstemmelser. F havde en mandehule i kælderen, hvor han til tider sov om natten, da han havde svært ved at sove på grund af P. Han kunne også godt opholde sig der i de perioder, hvor han ignorerede hende. Hun besluttede sig for at bryde med F, da han forlod hende en weekend med ordene om, at hun måtte bestemme sig for, hvad hun ville med sit liv. Weekenden gik rigtig godt, og hun valgte derfor at gå fra F.
M, der fremstod rystende og grådlabil, bemærkede, at hun har svært ved at huske tidspunkter som følge af sin stress-sygdom. Det var i begyndelsen ikke tanken, at P skulle bo hos F. Det ændrede sig. F truede med at fortælle Ds far, at han ikke var Ds biologiske far, hvilket han ikke vidste. Hun var derfor nød til at fortælle Ds far sandheden.
F truede med at få erklæret hende insolvent, så at hun mistede forældremyndigheden over begge børn. Han omskiftede låsene på ejendommen, så at hun måtte flytte til Ds far, samtidig med at han meddelte kommunen, at hun ikke længere var på matriklen. Der kom anmeldelser til kommunen fra F, den første var anonym, og de handlede om, at hun udøvede vold mod børnene. De var til samtale hos kommunen begge gange, og begge gange blev sagerne lukket, da anmeldelserne var grundløse. Hun følte sig meget presset af disse forhold.
De har været i retten vedrørende bopælen over P, og hun fik bopælen i begge instanser. F og P har haft samvær alle årene.
Oprindeligt havde F samvær fra onsdag til søndag. Da F flyttede tilX-by, fik hun det ændret til torsdag til mandag og med afhentning og aflevering i institution. Hun fik ændret afhentningssted, da F havde overvågning på ejendommen, som han filmede hende med, hvilket var ubehageligt. F havde ikke overvågning af hjemmet, da de boede sammen, selvom han også var medlem af skydeklubben dengang. Forklaringen på overvågningen anerkender hun derfor ikke. F har også været truende over for hende i afhentningssituationer.
Hun er bange for F. Der er primært anmeldelserne for vold, der gør, at hun er bange for ham. Men også det, at han filmer og optager deres telefonsamtaler. Det er også årsagen til, at hun ikke længere taler i telefon med F. De kommunikerede derefter kun via mails, men hun ville få et utal af mails. De ville ikke altid skændes, når hun hentede P. Det var kun, når hun bad om at få nogle af Ps ting. Hun har følt sig meget kontrolleret af F, og hun har følt, at hun ikke har kunne gøre noget rigtigt. F ringede til børnehaven og fulgte op på, om P havde nok mad med, og om hun var korrekt påklædt. P er meget lille af statuer, og F har haft kontrolt målt hende,
om hun tog på i vægt. Hun har været til læge flere gange med P, fordi F har haft påtalt, at der var ting ved P, som ikke var, som de skulle være.
Fs husstand havde haft fnat, og hun valgte at behandle P med håndkøbsmedicin. Det udviklede sig til en konflikt, hvor F kontrollerede hos lægen, om hun havde fået udskrevet medicin til behandling af P.
Hun har et godt samarbejde med Ds far. De har aldrig været i Familiehuset eller indgået skriftlige aftaler vedrørende D. De taler sig bare til rette.
Hun kom i kontakt med LH – konsulentirma, som har overtaget dialogen mellem F og hende. Hun kan ikke se, at hun kan få noget samarbejde med F.
P er en meget sårbar pige, men hun er også en meget glad pige, der gerne vil please alle. Hun er meget kreativ, og hendes værelse bærer præg af, at hun har mange kreative projekter i gang. P kan være meget vred og ked af det, når hun kommer fra samvær. Hun er i klemme i konflikten mellem sine forældre.
P får at vide af F, at hendes mor lyver, og det gør, at P ikke ved, hvad hun skal tro på. P har sagt, at hun ville ønske, at hun ikke var P, da Ps liv er meget svært, hun vil hellere være D. P har lavet en liste med sin far, som de skal lave sammen. P har sagt, at de ikke kan nå at lave
alle tingene på listen, derfor skal hun bo længere tid hos sin far. Hun oplever, at
F inddrager P i konflikten mellem F og hende.
Hun har begået fejl, men hun har forsøgt at undgå konflikter, og hun orker det ikke længere. Hun tror, at det vil være bedst for P, om hun vedbliver med at bo hos hende. P vil være mindre klemt hos hende. Det er hendes vurdering, at det vil være bedst for P, om hun er mindre på samvær. P er meget påvirket af samværssituationen. P giver selv udtryk for, at F ikke har tiden
til, at hun er på samvær i hverdagene.
Kommunikationen efter, at hun havde opdaget, at han optog deres samtaler, var meget bestemt fra Fs side. LH – konsulentirma har hjulpet hende med kommunikationen med F. Det var i 2016. Kommunikationen er blevet bedre herefter.
Det er rigtigt, at hun har haft sendt ham et utal af fuck-finger i en sms-korrespondance.
Det var i frustration, da F blev ved med at gentage det samme spørgsmål, da hun åbenbart ikke svarede, som F ønskede. Der er, som hun tidligere sagt, ting, som hun har gjort fejl. Der er sikkert flere eksempler end de, som advokaten har lagt frem. Hun fik rigtig mange henvendelser om dagen.
Konflikten er ikke om Ps forhold, som sådan, men den måde, som F bruger den fælles forældremyndigheden til at overvåge hende og P.
Hun ønsker, at P er i trivsel. Hun ønsker ikke at have noget med F at gøre, da han er ved at ødelægge hende, og hun føler, at han er ved at ødelægge P. Hun har været i forløb med konfliktmægling, men det blev afbrudt, da det udviklede sig meget ubehageligt, også for de andre tilstedeværende.
P går ikke til aktiviteter om eftermiddagen, da hun er bange for, at P kommer til skade, og hun så bliver bebrejdet for at være ansvarlig.
Hun håber, at nogle af konflikterne ville stoppe, hvis forældremyndigheden bliver ophævet. Hun har en regel om, at de følger samværsresolutionen slavisk, og hun er ikke indstillet på, at de skal lave afvigelser fra resolutionen, da det tidligere er blevet brugt imod hende i statsforvaltningen.
F forklarede, at han er 45 år gammel og uddannet civiløkonomen og har en næsten afsluttet HD, hvor han kun mangler specialet. Han arbejder som projektleder og har en egen virksomhed ved siden af. Han arbejder fra ca. 8 til 16 hver dag i Y kommune. Han flyttede til X-by i 2016.
Han og M boede sammen i Jylland. Han flyttede til X-by for at komme tættere på P, ikke for at komme nærmere på M. Han bor sammen med sin plejesøn D2 gennem 5 år og P. Han har en kæreste, som han har kendt i ca. 4 år. Det er ikke meningen, at de skal flytte sammen. Kæresten har tre børn, som bor hos hende. Den yngste af børnene, D3, er pot og pande med P. P kalder kæresten for ”mor”, men han har bedt om, at hun i stedet kalder hende ”pap-mor”, da P har en mor. P er glad for kæresten og laver tegninger af hende ovre i skolen.
Han oplevede sit samvær med M som turbulent. Det var enten rigtig godt eller rigtig skidt. Der var meget drama. Der var altid nogen, som de var uvenner med. Forholdet gik nok i stykker, fordi han var for kedelig, måske også for magelig. Han var nok også blevet lidt for tyk. Det er rigtigt, at han nogle gange kunne forlade hjemmet, fordi M var helt sort om øjnene af vrede.
Den ene gang tog han D med. Han havde ikke oplevelsen af, at han var dominerende.
Han ville gerne have styr på økonomien, men det var også det eneste sted, hvor han satte sin fod ned.
Han har været jæger, siden han var 16 år. Det er en livsstil for ham. Han havde ikke kameraovervågning, da han boede med M, men han kom mere i skydeklubben efter bruddet og fik andet ansvar, og dermed kom kravet om, at han skulle have overvågning på ejendommen af sikkerhedsmæssige årsager. Han opgav skydeklubben og tog overvågningen ned for at tilgodese M, men det ændrede tilsyneladende ikke noget.
Han deltog i omsorgen af både D og P. Han har taget på fisketur med D. Han var tit oppe om natten med P, da han sov lettere end M.
Han havde et værelse i kælderen, hvor han sov en nat om ugen for at sikre, at han fik noget af sin nattesøvn.
De brød med hinanden, og M flyttede fra det fælles hjem, selvom han bad hende lade være. Hun havde to børn at tage hånd, og huset var Ds første rigtige hjem, så han mente, at hun burde blive boende. I stedet flyttede hun til Ds far, der boede i en lille lejlighed. M skrev til ham, at D var som død for ham. Det var svært for ham, da han havde været en slags far for D i fem år. D er en fantastisk dreng. Det er stadig akavet, når han møder D over i skolen, at de ikke må tale sammen. Han har aldrig truet med at sige til Ds far, at han ikke er den biologiske far. Han har skrevet til M, at han mente, at det ikke gav mening at fortælle sandheden om Ds biologiske
ophav, og at det måske ikke var det bedst for D. Han fik bare en fuck-finger-sms retur.
Han mener, at de ikke har nogen konflikt, men han må nok anerkende, at der er en form for konflikt. Han har flere spurgt til, hvad han kunne gøre, for at de kunne komme videre. Han er hver gang blevet mødt med fuck-dig eller ”lægge dig til at dø”. Han synes, at LH – konsulentirma ikke er fremmende for samarbejdet. Han skriver til LH – konsulentirma, hvis P har haft en oplevelse, som det er vigtigt at sende stafetten videre om. Det kan være, hvis hun har været utilpas eller slået sig eller lignende.
Han har haft optaget samtaler med M. Han gjorde det, fordi han var bange for, at han var ved at blive skør. Han kunne ikke finde ud af, hvilken vej tingene gik. Udmeldningerne fra M gik i hver deres retning. Så skulle de en ting, og derefter en anden. Han har aldrig afspillet disse optagelser i en sejrsrus for sine venner, som antydet af M.
Han har aldrig været truende. Det har heller aldrig været hans hensigt. En ven har sagt til ham, at M ikke ser en venlig mand, når han rækker hånden frem, men en svag mand. Han vil nødig indrømme over for sig selv, at det nok er sandt, men han er dog fortsat i stand til at tænke selv.
Han har ikke set M i flere år. Han har ikke noget ønske om at se M som en ven eller andet. Han vil bare gerne kunne kommunikere med hende om P. Han har ikke haft nogen kommunikation med M, siden LH – konsulentirma tog helt over. Han ved ikke, om han ville kunne komme i kontakt med M.
Han respekterer, at han skal skrive til LH – konsulentirma, men den kommunikationsform fungerer ikke. Det er hændelsen vedrørende påsken et godt eksempel på.
Han kontaktede statsforvaltningen, der bekræftede over for ham, at han skulle have P på samvær om onsdagen. Han sendte informationen fra statsforvaltningen med til LH – konsulentirma, men han fik ikke nogen besked retur, førend han om onsdagen skrev, at han ikke havde fået P udleveret.
Han vil ikke afvise, at han i forbindelse med deres brud har skrevet nogle grimme ting om hende, men det har han siden sagt undskyld for.
Han har aldrig lavet indberetninger om M til kommunen. Indberetningen om P er lavet af den børnesagkyndige, som havde kontaktet til hans plejesøn. Hun spurgte ind til, hvorfor han flyttede til X-by. Han fortalte, at han ville tættere på P, da hun fortalte om, at M ”dukkede” hende i nakken, når hun gjorde noget forkert. Han ville ikke anmelde eller indberette dette, da det kunne tages som konfliktoptrappen. Men det ville den børnsagkyndige.
Hun bankede i bordet og sagde, at det ville hun så gøre af hensyn til P.
Han er lagt ud på de sociale medier som stalker af M, der omtaler sig selv om voldsoffer. Han har haft kontaktet et netværk for stalking for at høre, om han på nogen måde kunne opfattes som sådan og få at finde råd og vejledning.
Netværket afviste, at han på nogen måde kunne opfattes som sådan.
Han har ikke bedt om, at de skal sidde i retten i dag, og det er ikke ham, der starter sager op i statsforvaltningen og ved domstolene. Der har været to tilfælde af misligholdelse for fogedretten som han er ansvarlig for.
Han har søgt aktindsigt hos lægen to gange. Det var i forbindelse med, at LH konsulentfirma gav besked om, at P ikke kunne komme på samvær på grund af sygdom, men ikke noget nærmere. Han blev meget nervøs for P, da han ikke kunne få svar på, hvad hun fejlede, selvom han prøvede at skrive til LH – konsulentirma herom flere gange. Han endte derfor med at spørge hos lægen.
Det er hans opfattelse, at M ikke ønsker kommunikationen med ham.
Han oplever, at han ikke bliver inddraget i beslutninger vedrørende P. Han har ikke modsat Ms ønsker om skolevalg eller andet.
Den første samværsaftale afspejlede den, som der var gældende for D. Han accepterede den ordning, da han også skulle finde et sted at bo, og der var mange andre praktiske ting, der skulle falde på plads.
M flyttede til X-by, og så kunne samværsordningen ikke praktiseres.
Han flyttede derefter til X-by, hvorefter samværsordningen blev ændret.
Samvær med P går godt. Han kan ikke genkende, at han og P laver lister over ting, som de skal lave. Han kan heller ikke genkende, at han skulle give gaver. Han hygger med P. De laver far-datter-ting sammen. P har også pligter hjemme hos ham. P deltager i madlavning. De laver lektier sammen.
Han er ikke Ps legekammerat, men Ps far. De kan også skændes.
Der tales pænt om M hjemme hos ham. M viser sms-beskeder vedrørende hans og hendes konflikter om P til P.
Det er hårdt at aflevere P efter samvær om mandagen. Han har fået en aftale med en medarbejder på skolen, som han afleverer P til, hvorefter han straks forlader skolen. P giver udtryk for, at hun ikke vil hjem til sin mor, men det tænker han, at det ikke er rigtigt, men et udtryk for, at skiftedage er svært. En mindskning af samværet ville ikke ændre herpå.
Han kan bekræfte Ms beskrivelse af P. P er også en intelligent og stædig pige.
Han synes, at M og han skulle se på, hvad der kunne lykkes, og ikke på, hvad der ikke kan lykkes. Det handler om P. Han har også tilbudt LH – konsulentirma, at han kunne mødes med personalet der, for at optimere samarbejdet, men det har stedet ikke ønsket, selvom det gør reklame for at være konfliktmæglere.
Han vil gøre alt for at samarbejde.
Han ville gerne gå ind i en 7/7-ordning, hvis han fik bopælen. Han ved godt, at det kræver, at M og han kan samarbejde, men måske den ordning ville kunne tvinge dem ind i et samarbejde.
Han synes, at det er meget sørgeligt, at de er landet her. Han vil gerne gøre ting anerledes, hvis det kan gøre tingene lettere for M, da det også kan gøre tingene lettere for P”.
Rettens begrundelse og resultat
Det fremgår af samtalen med P , at hendes far og de personer, der er knyttet til ham, er vigtige nøglepersoner for hende. P fortalte spontant og begejstret om, hvordan hendes hverdag så ud, når hun var hjemme hos sin far, hvilke aktiviteter de lavede sammen, og om sit forhold til farens kæreste og hendes tre børn, herunder navnlig den yngste af børnene, D3. Det kom også frem under samtalen, at hun følte sig presset af forældrenes uenighed og det forhold, at hendes mor ikke kunne lide faren. Det kom også ganske klart frem, at de følelser, som forældrenes manglende samarbejde og morens uvilje mod faren vakte hos hende, ikke var noget, som hun kunne tale med sin mor om, men alene noget som hun kunne dele med sin far. Hun gav således udtryk for, at ting, der var svære, primært var noget, som hun kunne tale med sin far om. Hun gav under hele samtalen klart udtryk for, at hun helst ville bo hos sin far, selvom hun havde et stort behov for at gøre begge forældre glade, og at hun godt vidste, at det ville hendes mor ikke blive glad for. P fortalte ikke meget om tilværelsen hjemme hos sin mor, medmindre hun blev direkte adspurgt. Hun gav i disse sammenhænge udtryk for, at hun ikke havde nogen tættere tilknytning til D, der levede i sin egen verden, hvor han spillede skydespil, og at han kun sjældent kom ud fra sit værelse for at spise med om aften.
Retten finder det baggrund heraf ubetænkeligt at lægges til grund, at det er bedst stemmende med P s tarv, om hun havde bopæl hos faren, som er den person, der formår at skabe nogle trygge rammer for P , hvor hun også har frirummet til at tale om de ting, som, hun synes, er svære, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17.
F har principalt påstået, at parterne skal have fælles forældremyndighed, og han har i retten erklæret, at han er indstillet på at indgå i et samarbejde herom. Der har ikke været eksempler på, at den fælles forældremyndighed tidligere har givet anledning til konkrete problemer, og det må lægges til grund, at forældrenes konflikter bunder i andre forhold end udøvelsen af forældremyndighed.
Det må tillige antages, at konfliktniveauet vil opleves mindre belastende for P , når F har bopælsretten, idet han synes at have lettere ved at håndtere den eksisterende konflikt uden, at dette får indvirkning på P s adgang til at italesætte sine følelser herom. Endelig kan det ikke afvises, at konfliktnivauet vil blive mindre med F som bopælsforældre.
Med henvisning hertil finder retten, at der ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Parterne gav under hovedforhandlingen udtryk for i det væsentligste at være enige om, hvordan samværet skal tilrettelægges for så vidt angår ferie og administration af samværet. Retten har ikke fundet grundlag for at ændre herpå.
Retten finder, at det ikke for nuværende vil være bedst stemmende med Ps tarv, som parterne havde en 7/7-samværsordning på grund af forældrenes konfliktniveau, og da P klart har givet udtryk for, at hun har brug for at være største delen af tiden hos sin far, hvorfor samværet fastsættes i overensstemmelse hermed og som nedenfor bestemt.
THI KENDES FOR RET:
Den fælles forældremyndighed over P , født den 3. december 2012, bibeholdes.
P , født den 3. december 2012, skal have bopæl hos F.
P , født den 3. december 2012, skal have samvær med
M på følgende måde:
M skal have hverdags- og weekendsamvær fra
torsdag i lige uger med afhentning i institution til mandag morgen i ulige uger
med aflevering i institution.
Feriesamvær:
(udelades)
Kommentar:
Det er en dom, som jeg har haft liggende en ugestid, mens jeg i min underbevidsthed har overvejet, hvad jeg skal tænke om den og ikke mindst, hvad jeg skal kommentere.
Når jeg modtager en dom udefra, sker det ofte, at der kommer nogle ret personlige bemærkninger med. Af og til er jeg også i dialog med en person, som professionelt har fulgt sagen. De lidt ensidige fortællinger tænker jeg så over, om man kan læse i dommen på en eller anden måde.
I dette tilfælde fortælles det, at M har følt sig udsat for forskellige former for overgreb fra F. Jeg tænker også, at jeg måske modtager sådanne afgørelser, fordi jeg ret ofte i det offentlige rum udtrykker forståelse for dem, som føler sig udsat for ”angreb” fra den anden forælder.
Om dommere og deres ”adfærd” i forældreansvarssager.
Jeg vælger ikke så ofte at gengive stort set hele dommen. Det kan godt blive lidt triviel læsning for den almindelige læser af hjemmesiden, som først og fremmest har en interesse i at forsøge at skabe et overblik.
Men indimellem synes jeg, at det giver mening og bidrager til forståelsen.
På det seneste er jeg også begyndt at interessere mig for ”dommeradfærd”. Er der en tendens hos enkelte dommere, som man kan udlede noget af? De børnesagkyndige er et helt kapitel for sig, som jeg gemmer til en anden god gang.
På den ene side er det helt evident i vores retsstat, at dommerne er en del af magtens tredeling, grundlovens §3. Den dømmende (i praksis dommerne), den udøvende (kongen i praksis ”regeringen”) og den lovgivende magt (Kongen og Folketinget i forening, i praksis kun Folketinget).
Ifølge grundlovens § 64 er dommerne uafhængige og uafsættelige. De skal ”i deres kald” alene rette sig efter loven.
I Danmark udnævnes dommere alene på baggrund af deres faglige kvalifikationer. Det er der ikke grund til at drage i tvivl. Jeg er vokset op med en læresætning, som du formentlig har læst før fra min pen: ”Den Herren giver et embede, giver han også evnen til at bestride det”.
I juraens normale verden er der en lang tradition for, at man ikke offentliggør navnet på de byretsdommere, som afsiger en dom. Derimod er det lige så mur- og nagelfast at offentliggøre navnene på de lands- og højesteretsdommere, som har afsagt domme i de instanser. Det gælder også navnet på den eller de dommere, som afgiver dissens i sagen. (Afvigende i forhold til flertallet).
Disse oplysninger bruges indimellem i den juridiske litteratur til vurdering af tendenser.
Blot for lige at nævne et eksempel, som mange formentlig også har studset over, hører vi tit politikere beklage sig over, at der afsiges alt for milde domme på det strafferetlige område. Så vil politikerne stramme op og i loven bestemme nogle skrappere strafferammer. De fleste fagfolk vil formentlig sige, at dommerne vægter omstændighederne konkret og ikke lader sig fange af en aktuel strømning i samfundet. Det er bestemt positivt efter min opfattelse. Men det kan sagtens opleves sådan, at dommerne i virkeligheden politiserer.
Jeg er blevet tiltagende betænkelig også i forhold til dommernes adfærd i forældreansvarssager.
Vores kritik fra Landsforeningen Børn og Samvær har i årevis været rettet mod Statsforvaltningens afgørelser før 2019 uden reel domstolskontrol. Retssikkerhed er et nøgleord for os som organisation og for mig som advokat.
På forældreansvarsområdet er der en klar tendens til, at den politiske korrekthed tager over. Men en forældreansvarssag skal alene afgøres efter, hvad der er bedst for det konkrete barn. Selv om det er elastisk at vurdere netop ”bedst for barnet”, burde der være nogle ting, som skal fylde det hele.
Landsforeningen Børn og Samvær har passeret 20 års eksistens. Vi har i alle årene indædt forfægtet det standpunkt, at bekymringer hos forældrene skal tages alvorligt.
De senere år er opmærksomheden på netop det taget til. Vi har fået en straffelovsbestemmelse om psykisk vold. Vi har i forældreansvarsloven fået en bestemmelse om, at der ikke skal være samvær for en, der er idømt en ubetinget fængselsstraf for bestemte overtrædelser af relevans i forholdet til børn. Det skal dog nævnes, at der ofte skal ganske meget til netop en ubetinget fængselsstraf.
De nye tiltag bør simpelthen være med til at skærpe opmærksomheden. Men hjælper det så?
Personligt oplever jeg meget ofte dommere og børnesagkyndige i byretterne, som er lige så fokuserede som Statsforvaltningen før i tiden og nu Familieretshuset på at tvinge et forlig igennem, selv om der udtrykkes betænkelighed fra den ene part.
I løbet af de sidste par måneder har jeg lagt afgørelser op, hvor jeg har kritiseret især byretsdommere ret kontant. Jeg ser en uheldig tendens. Jeg har (endnu) ikke kommenteret dommeres ”adfærd” i afgørelser, som jeg selv har været involveret i i den pågældende instans.
Så mine bemærkninger knytter sig til, hvad jeg har læst.
Den konkrete sag – hvad ”tricker mig”?
Ved første gennemlæsning af forklaringerne hæftede jeg mig ved denne sætning: ” M, der fremstod rystende og grådlabil, bemærkede, at hun har svært ved at huske…..”
I nogle sammenhænge ville jeg nok tænke, at her har vi da en dommer, som finder det relevant at notere sig partens påvirkning af sagen. Det er ikke ualmindeligt, at en part sidder og græder i retten. Hvorfor så påtale det? Holberg fra Jeppe på Bjerget: «Man siger nok, at Jeppe drikker, men ikke hvorfor Jeppe drikker.»
Men faktisk tænkte jeg her omvendt, at dommeren var i gang med at ”jorde” en part.
Det næste er dommerens beskrivelse af den meget klare udtalelse fra børnesamtalen. Hvis den skal tages for pålydende, er det ikke vildt underligt, at dommeren når til det resultat, der nås. M har i telefonen til mig sagt, at P over for hende har bestridt at have sagt, at hun vil bo hos F.
Om det må jeg egentlig bare sige, at det i givet fald ikke er første gang, jeg hører om et barn, der siger til forældrene, at de har sagt noget andet end det, der faktisk er kommet ud af munden.
Jeg konstaterer, at der hverken har været afholdt en børnesagkyndig undersøgelse eller en forældreevneundersøgelse. Det synes jeg godt, at man kan problematisere i en sag med så markant forskellige forklaringer.
Her kommer så det, som i virkeligheden tricker mig allermest i den konkrete sag. Det har intet med den konkrete sag at gøre men læner sig op af mine generelle betragtninger.
Dommeren er nemlig nøjagtig den samme som den dommer, som afsagde en meget atypisk dom i maj måned i år. Se den dom her. Læs mine kommentarer til den dom! Det giver godt nok anledning til eftertanke.
Jeg tænker, at du kan drage dine konklusioner selv.
Hver eneste gang, jeg skal i retten, bliver jeg spurgt om, hvordan dommeren er. Ofte kan jeg heldigvis sige noget positivt. For efterhånden mange år siden brugte dommeren i Ringsted en helt bestemt børnesagkyndig hver eneste gang. Han var rigtig god, hvis man repræsenterede far. På et tidspunkt, hvor jeg repræsenterede mor, protesterede jeg mod ham på forhånd. Det fik faktisk efterfølgende dommeren til at tænke sig om.
Spørgsmålet er nu, om vi er ved at nå dertil, hvor vi for alvor skal prøve at forholde os til, hvem vi får som dommer i en sag?
Jeg kommer til at tænke på den gamle talemåde om Ribe ret: ”På grund af Ribes hårdere straffe, opstod talemåden “Tak du din Gud, min søn, sagde kællingen, at du ikke kom for Riber Ret” – hun så sin søn hænge i Varde galge ved Tinghøj.”
Lad det virkelig ikke komme så vidt for alvor i forældreansvarssagerne.
Viggo Bækgaard
10. juni 2020