Fælles forældremyndighed ophævet, og forældremyndigheden tillagt M for P1 og P2 på 10 og 12 år, TFA 2021/554 ØLD
Byrettens begrundelse:
Det må efter de foreliggende oplysninger, herunder forældrenes samstemmende forklaringer, der underbygges af sagens akter, lægges til grund, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om B2’s og B1’s forhold til B2’s og B1’s bedste, og at det er bedst for B2 og B1, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarsloven § 11, 2. pkt. jf. § 4.
Efter en samlet vurdering finder retten det bedst for B1, at forældremyndigheden tillægges M alene. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at det fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen, at B1’s behov er så omfattende, at selv meget ressourcestærke og velfungerende forældre ikke ville kunne løfte opgaven for at sikre hendes trivsel og udvikling tilstrækkeligt, men at F ikke ser hendes vanskeligheder. Det lægges på den anden side til grund, at M har samarbejdet med forvaltningen ved den frivillige anbringelse af B1 udenfor hjemmet.
Efter en samlet vurdering finder retten det bedst for B2, at forældremyndigheden for nuværende tillægges M alene. M forventes at få større ressourcer til B2 efter B1’s anbringelse. Forældrene ophævede samlivet i 2012, og B2 har boet hos M siden med samvær hver anden weekend hos F. Hun har ved børnesamtalen givet udtryk for, at hun ønsker at bo hos sin mor, hvilket også synes bedst for hende på baggrund af skole- og boligforhold.
M’s principale påstand tages herefter til følge. Som påstandene er nedlagt, tages der herefter ikke stilling til samvær.
Landsrettens begrundelse:
Parterne har samstemmende forklaret, at de ikke har noget samarbejde, og dette støttes også af deres forklaringer i øvrigt samt af sagens øvrige oplysninger, idet landsretten på baggrund heraf blandt andet lægger til grund, at parterne ikke taler sammen – heller ikke i forhold til pigernes behov og udfordringer – og at parterne reelt ikke var enige i forhold til den frivillige anbringelse af B1. Landsretten finder derfor, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om pigernes forhold til pigernes bedste, hvorfor landsretten tiltræder, at den fælles forældremyndighed over begge piger skal ophæves.
På baggrund af sagens oplysninger, herunder navnlig de børnefaglige undersøgelser af B1 og forældrekompetenceundersøgelserne af parterne, lægger landsretten til grund, at B1 har så omfattende udfordringer og behov, at selv ressourcestærke og velfungerende forældre ikke vil kunne løfte opgaven med at sikre hendes trivsel og udvikling. Med de begrænsninger i parternes forældreevne, der er beskrevet i de respektive forældrekompetenceundersøgelser, må det derfor forventes, at det også fremover vil være nødvendigt med et tæt samarbejde mellem forældremyndighedsindehaveren og det offentlige system. Da landsretten vurderer, at M har den bedste forståelse af graden af B1’s udfordringer og særlige behov og vil være bedst til at samarbejde med det offentlige system, tiltræder landsretten, at det vil være bedst for B1, at forældremyndigheden over hende tillægges M alene.
Af de af familieretten anførte grunde tiltræder landsretten tillige, at det vil være bedst for B2, at forældremyndigheden over hende også tillægges M alene. Den omstændighed, at det i forældrekompetenceundersøgelsen vedrørende M er vurderet, at M i det lange løb ikke vil kunne tilgodese B2’s behov for kognitiv, emotionel eller personlighedsmæssig udvikling, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes herved, at disse bemærkninger ikke i sig selv giver grundlag for at antage, M ikke i tilstrækkelig grad vil kunne varetage omsorgen for B2 med støtte, hvilket nu er iværksat. Desuden bemærkes, at det i forældrekompetenceundersøgelsen vedrørende F er anført, at det må anses for usikkert, i hvilket omfang han formår at tilgodese B2’s behov for mentalisering tilstrækkeligt og støtte hende i at udvikle et stærkt selvbillede og sund følelseshåndtering, hvorfor det er sandsynligt, at han heller ikke ville være i stand til at varetage den primære omsorg for B2 uden støtte.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.