Fælles forældremyndighed ophæves, og forældremyndigheden tillagt M over D på 5 år. Samvær ændret fra 9/5 til 10/4, Retten i Helsingør 7. juni 2023, utrykt
Byrettens begrundelse
Forældreansvarsloven bygger på et udgangspunkt om, at et barn har ret til to forældre, og at barnet har krav på, at begge forældre påtager sig ansvaret og omsorgen for barnet. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.
D har siden parternes skilsmisse i 2020 haft bopæl hos M. D har siden februar 2023 haft samvær med F i en 5/9 ordning.
Parterne har forklaret om et belastet og kompliceret indbyrdes forhold, og den fremlagte børnefaglige undersøgelse, talrige underretninger, og udtalelser fra kommune, institution og psykolog understøtter, at samarbejdet mellem parterne er udfordret, og at dette belaster og skaber usikkerhed for D, herunder vedrørende hans helbredsmæssige forhold.
Det fremgår af underretning af 25. januar 2023 fra Herlev og Gentofte Hospital, Afdeling for Børn og Unge, Center for Socialpædiatri, at der er svær bekymring for Ds trivsel og udvikling grundet forældrenes høje konfliktniveau, samt at der ikke er bekymring for unødvendige eller overflødige sundhedsundersøgelser.
X Kommune har senest iværksat familiebehandling til begge forældre, hvor der er tilknyttet en psykolog og en familiebehandler. Psykolog A har i udtalelse af 25. april 2023 oplyst blandt andet, at hun oplever, at stemningen mellem forældrene er anspændt, præget af uforløste konflikter, og at deres perspektiver og udlægning af fælles historik afviger meget fra hinanden, ligesom det er vanskeligt for dem at sætte sig i hinandens sted.
Af udateret udtalelse fra Ds institution, Børnehuset Y, afgivet på grundlag af X Kommunes anmodning af 8. november 2022, fremgår blandt andet, at D trives godt og har gode relationer til de andre børn. Det fremgår endvidere, at forældrene har et svært samarbejde, og at institutionen oplever at blive brugt til kommunikation, som burde være imellem parterne. Det oplyses, at institutionen bruger meget tid på at skrive via Aula og sms med F, samt at Fs aflevering af D efter samvær ved to episoder blev kaotisk, at D græd, hvilket F filmede og sendte til M. I udtalelse af 20. januar 2023 fra Ds institution oplyses, at D er en dreng i god udvikling og trivsel. Det anføres, at institutionen oplever, at D har et kærligt og nært forhold til begge sine forældre, og oplysningerne om forældrenes dårlige samarbejde i tidligere udtalelse gentages og uddybes.
På denne baggrund finder familieretten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Ds forhold til Ds bedste, og at det er bedst for D, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at forældremyndigheden tillægges M alene.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf.§ 4.
Af de samme grunde finder retten, at det er bedst for D, jf. forældreansvarslovens § 19 og§ 21, stk. 3, jf.§ 4, at hverdagssamværet indskrænkes, således at D friholdes fra forældrenes konflikt, samt at der gives D ro. På denne baggrund finder familieretten, at Ds samvær med sin far, F, skal nedsættes til en 4/10 ordning med feriesamvær som nedenfor bestemt. Det kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at D ifølge seneste udtalelse fra institution er en dreng i trivsel.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.§ 9.
Der er ikke for familieretten anført omstændigheder, der kan begrunde, at udgangspunktet i retsplejelovens § 480, stk. 1, om fuldbyrdelsesfristen bør fraviges, hvorfor Ms påstande herom ikke tages til følge.
Resultat:
Ophævelse af fælles forældremyndighed. Forældremyndighed over 5-årige D til M.
Løbende samvær:
Fra torsdag i ulige uger med afhentning i institution til mandag i lige uger med aflevering i institution.
Når D begynder i skole er samværet de samme dage fra skoledagens slutning til skoledagens begyndelse.
Feriesamvær:
Vinterferie:
En uge hvert andet år.
Påskeferie:
I ulige år fra fredag før palmesøndag med afhentning i institution til onsdag
Lige år fra onsdag før skærtorsdag, til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i institution.
Sommerferie:
I 2023 er der ferie i ti sammenhængende overnatninger.
I 2024 øges det til to ugers sammenhængende overnatninger.
Efterårsferie:
En uge hvert andet år
Juleferie:
Ulige år fra skoleferiens start efter institution til den 27. december, kl. 10.00. Lige år fra den 27. december, kl. 10.00 til første dag efter skoleferiens afslutning med aflevering i institution.
Bortfald:
Det løbende samvær bortfalder, hvis samværet ligger helt eller bare delvist i bopælsforælderens ferier med barnet i skoleferierne.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse:
Af de grunde, der er anført af familieretten, og som er underbygget af bevisførelsen for landsretten, tiltrædes det, at det vil være bedst for D, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at forældremyndigheden tillægges M alene. Landsretten tiltræder ligeledes med samme begrundelse, som familieretten har anført, at der fastsættes samvær for D med F som nærmere bestemt ved familierettens dom, idet landsretten – i overensstemmelse med parternes tilkendegivelser under forklaringerne for landsretten – dog finder, at D skal have julesamvær med F i lige år og nytårssamvær i ulige år i overensstemmelse med det i dommen om dette feriesamvær i øvrigt anførte.
Landsretten stadfæster herefter dommen med den anførte ændring.
Kommentar:
Sagens hovedproblemstilling var spørgsmålet om eneforældremyndighed grundet fars adfærd først og fremmest i forbindelse med Ds generelle helbred og den deraf følgende nødvendige kontakt med det lægelige system.
Sagen blev anket af F med påstand om fælles forældremyndighed og mere samvær.
Der var flere forskelle i påstandene vedrørende ferierne, som jeg havde forsøgt at skabe et overblik over til landsretten i et skema, der illustrerede forskellene og forklaringer, der begrundede dem.
Afgørelsen illustrerer for mig, at landsretten regulært sagt ikke “gider” forholde sig til den slags detaljer, som altså for eksempel illustrerer behovet for mere adskilt samværsferier for et barn i klemme. Det er og bliver svært for forældrene at forstå den ligegyldighed.
Et mere problematisk særligt i denne sag var spørgsmålet om fri proces til M. Der blev nemlig kort før hovedforhandlingen afsagt en kendelse med dette indhold:
” Da parterne tidligere har aftalt fortsat fælles forældremyndighed, har familieretten ikke hjemmel til at meddele fri proces til den del af sagen, der vedrører spørgsmålet om forældremyndighed, jf. retsplejelovens § 327, stk. 2, hvorfor
bestemmes:
Der gives M afslag på fri proces til spørgsmålet om ophævelse af den fælles forældremyndighed.”
…
Spørgsmålet giver anledning til et par bemærkninger. For det første er det bestemt ikke ualmindeligt, at parterne på forskellig vis på et tidspunkt enten i Familieretshuset eller retten bliver presset til at indgå en aftale om fælles forældremyndighed. Således er det sket i denne sag på et tidspunkt.
Som man kan læse i præmisserne, var det reelle hovedspørgsmål altså forældremyndigheden.
Moralen bør faktisk være, at man må være lidt forsigtig med at indgå ”prøveaftaler”.
Viggo Bækgaard
7. juni 2023