Ét system for skilsmissefamilier – offentliggjort 21. september 2016
Social- og indenrigsministeren har i dag offentliggjort oplæg til forhandlinger om ændringer inden for familieretten.
Overskriften siger vist mere end selve oplægget.
Oplægget fortæller rigtigt om det nuværende system inden for skilsmisseområdet, hvor en række myndigheder på forskellig vis inddrages. Det anføres, at regeringen ønsker at samle alle familieretlige sager i ét system med en enkel klagestruktur og med tilpassede metoder på hylderne.
Oplægget fortæller imidlertid IKKE, hvilken struktur, man tænker på. Det indeholder en række tiltag, der skal modernisere og forenkle det familieretlige område.
En række af de tiltag ligger i yderkanten af eller direkte uden for Landsforeningen Børn og Samværs virkeområde. I det følgende gengives de 22 tiltag med kommentarer.
Jeg kommenterer med rødt på områder, som direkte vedrører vores virkeområde og med blåt på områder, som ligger uden for vores område. På de pågældende områder skal du derfor læse kommentarerne som mine personlige kommentarer baseret på min erfaring som familieretsadvokat.
Det allermest afgørende i hele denne sammenhæng, nævner oplægget absolut intet om.
Vi ønsker uden for al diskussion en egentlig familiedomstol inden for domstolssystemet, og vi bidrager gerne med forslag til, hvordan sådan en domstol nærmere kan tilrettelægges. Men det er afgørende for os, at nødvendige afgørelser i forbindelse med familiens opløsning skal foregå i det nuværende domstolssystem.
Regerings 22 tiltag.
1. Muligheden for at fastsætte bidrag i situationer, hvor der er fælles forældremyndighed og en egentlig deleordning, fjernes, da forsørgelsespligten dermed anses for opfyldt.
Økonomien i børnefamiliernes liv bør gennemgås grundigere, end der lægges op til her. De foreslåede tiltag vil formentlig begrænse sagsantallet i Statsforvaltningens Ringkøbing-kontor.
Vi oplever, at deleordninger i dag efterspørges også netop af økonomiske grunde, da der i praksis i dag ikke fastsættes bidrag i deleordninger. Forslaget er derfor nærmest en lovmæssig fastsættelse af allerede gældende ret.
I det daglige liv fornemmer vi, at en af forældrene springer over, hvor gærdet er lavest og ikke deltager i den nødvendige betaling af fornødenhederne (flyverdragtsvægring).
2. Muligheden for at fastsætte særbidrag, eksempelvis navngivningsbidrag og konfirmationsbidrag, fjernes.
Punktet virker mere som symbolpolitik og besparelser end som en nødvendig ændring “for husfredens skyld”.
3. Muligheden at fastsætte uddannelsesbidrag, fra barnet er 18 år og frem til barnets fyldte 24. år, fjernes
Det lyder meget fornuftigt.
4. Det gøres nemmere at ændre aftalte børnebidrag, sådan at de altid kan ændres af Statsforvaltningen efter de almindelige retningslinjer, medmindre forældrene udtrykkeligt har aftalt, at dette ikke skal være muligt.
Enig. Der indgås erfaringsmæssigt mange aftaler lige i forbindelse med en samlivsophævelse i blind og ofte naiv tillid til, at aftalerne så skaber fred i det lange løb, selv om de egentlig ikke er rimelige for begge parter.
5. En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hun blev gravid, får inden for barnets første leveår mulighed for at få prøvet faderskabet, uanset om han har haft et samliv med moren.
Det er ærlig talt ikke et emne, der har optaget os særlig meget i Børn og Samvær. Forslaget er udtryk for den helt generelle ligestillingstankegang, der præger en del af samfundet.
6. Fristen for at få prøvet et faderskab forlænges fra 6 måneder til 1 år efter barnets fødsel.
Heller ikke et område, der fylder så meget hos os, at vi har en særlig holdning til det.
7. For at understøtte enkle forløb for registrering af faderskab og medmoderskab udvides fristen for registrering i forbindelse med barnets fødsel fra 2 uger til 4 uger, og personregisterføreren i sognet, som registrerer faderskabet, rykker forældre, der ikke har henvendt sig inden for fristen.
Ingen bemærkninger.
8. Der udvikles en fælles digital løsning for personregisterførerne og Statsforvaltningen til registrering af faderskab og medmoderskab, så forældrene alene skal henvende sig ét sted.
Ingen bemærkninger.
9. Faderskabssager forenkles ved, at kompetencen til at iværksætte DNA-undersøgelser uden samtykke fra parterne og fastslå faderskab på baggrund af DNA-bevis flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter.
Principielt mener vi ikke, at der bør lægges flere afgørelseskompetencer i Statsforvaltningen.
Den praktiske indledning med iværksættelse af disse skridt giver ikke dog ikke anledning til særlige bemærkninger.
10. Kompetencen til at indkalde parter i faderskabs- og medmoderskabssager via Statstidende eller brevforkyndelse i udlandet flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter og således også kan behandles på almindelig vis.
Samme bemærkninger som til punkt 10.
11. Kompetencen til at behandle faderskabs- og medmoderskabssager, hvor en part er under værgemål, flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, der derefter kan behandle sagen på almindelig vis.
Ingen bemærkninger.
12. Ægtefæller gives bedre muligheder for at tilrettelægge deres formueordning ved ægtepagt, så den passer til deres situation.
Her bliver forslaget ret interessant. Der kom for godt et år siden en betænkning om ændring af de familieformueretlige regler, der har været gældende i næsten 100 år. Den betænkning indeholdt rigtig mange forskelligartede forslag. Det faglige udvalg var uenige om ganske mange komplicerede forhold.
Punkt 12 indeholder i en eneste sætning overskriften på alt det, som var omfattet af den pågældende betænkning.
Området formueordning hører så vidt jeg husker under justitisminiesteriet.
Det lyder ærlig talt skræmmende for mig som fagperson, at et så stort formueretligt emne materielt pludselig skulle tilrettelægges som led i en i en enhedsløsning omkring skilsmisse.
Området er juridisk relativt kompliceret.
13. Formkravene til ægtepagter gøres mere smidige.
Også det emne blev grundigt behandlet i den forannævnte betænkning. Den nugældende ordning, hvorefter ægtepagter skal tinglyses for at være gyldige, er i og for sig ikke usmidige. Men stadigvæk aldeles underligt, at det overhovedet skal behandles i social- og indenrigsministeriets regi. Virkelig overraskende faktisk.
14. Ægtepagter, der kan indeholde private oplysninger, skal ikke længere være offentligt tilgængelige (beskyttelse af private oplysninger).
Til det punkt har jeg nøjagtig de samme betænkeligheder som anført ovenfor. Hvad er det for en politisk dagsorden, der pludselig skulle kunne løse så komplekse spørgsmål som ægtefællers formueforhold med et snuptag i politiske forhandlinger, der skal smidiggøre skilsmisseprocessen?
Der ligger ganske mange seriøse overvejelser bag den nugældende lovgivning på dette område. .
Det vil føre alt for vidt at gennemgå alle de overvejelser, som er nødvendige i den sammenhæng på
15. Reglerne om delingsformue og særeje præciseres.
Samme bemærkninger som ovenfor. Det virker på mig som snuptagsløsninger oven på et grundigt kommisionsarbejde. Der er afgjort behov for, at der bliver gjort noget på området. Men området. Men tungerne skal holdes lige i munden. PLEASE!
16. Beskyttelse af familiens bolig mod salg uden den anden ægtefælles samtykke udvides fra kun at omfatte ejerbolig til også at omfatte andelsbolig, husbåd m.v.
Også fra betænkningen om familiens formueforhold.
17. Ved formuedeling udvides en ægtefælles ret til at udtage aktiver, der tilhører den anden ægtefælle, mod at betale herfor.
Også fra betænkningen om familiens formueforhold.
18. En skyldners mulighed for at bringe sin formue i ly for sine kreditorer ved at overdrage den til sin ægtefælle ændres.
Også fra betænkningen om familiens formueforhold. Det lyder meget fornuftigt men er faktisk allerede gældende ret. Der kan være noget med nogle frister med videre.
19. Lovvalgsreglerne bringes i harmoni med reglerne i de øvrige EU-lande.
Lyder fornuftigt.
20. Muligheden for at pålægge ægtefællebidragspligt begrænses til ægteskaber, der har varet 5 år.
Det er ikke nogen revolutionerende ændring for lang de fleste rent danske familier.
21. De sidste vilkår for separation og skilsmisse ved bevilling fjernes, sådan at uenighed om ægtefællebidragspligt og om retten til at fortsætte et tidligere fælles lejemål kan løses uden sammenhæng med selve opløsningen af ægteskabet.
Det må så betyde, at spørgsmålet skal løses inden for de lejeretlige regler af domstolene. Den store betydning er svær at få øje på.
22. Der indføres en klagefrist på 4 uger i forhold til Statsforvaltningens afgørelser om samvær og om midlertidig forældremyndighed/barnets bopæl.
Her er knageme en bestemmelse, som er relevant for os som forening.
Vi er enige i en klagefrist og har faktisk undret os over, at man ikke for længst har indført en sådan.
Jeg opfordrer til debat om forslagene for eksempel på vores Facebookside.
Viggo Bækgaard
formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær, advokat (H)
den 21. september 2016