V.L.K. 18. december 2023 i kære 6. afd. BS-59917/2023-VLR | Karnov Group
Dom om bopæl og samvær kunne ikke fuldbyrdes trods Fs uautoriserede selvtægt efter byretsdom, om rpl. § 480, TFA 2024/156 ØLK
Byrettens begrundelse: (Helsingør)
Det er i sagen ubestridt, at F afhentede børnene fra institutionen mandag den 6. november 2023 i strid meddommen af 31. oktober 2023.
Under hensyn til den meget nære sammenhæng mellem bopæl og omfanget af samvær, at B1 og B2 i øjeblikket har bopæl på og går i institution ved forældrenes oprindelige fælles bopæl, og da ankesagen er berammet til hovedforhandling allerede den 5. januar 2023, finder familieretten det rigtigst at udsætte sagen, indtil landsrettens afgørelse forligger, jf. retsplejelovens § 502, stk. 1, nr. 1.
Resultat byretten:
Sagen udsættes, indtil der foreligger afgørelse i ankesagen.
Landsrettens begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 480, stk. 1, at bestemmelsen i dommen af 31. oktober 2023 om ændring af bopælen ikke kan fuldbyrdes hverken før eller efter anken af 7. november 2023. B1 og B2 har således fortsat bopæl hos F.
Under hensyn til at der er en nær sammenhæng mellem spørgsmål om bopæl og samvær, idet et barn har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, jf. forældreansvarslovens § 19, stk. 1, finderlandsretten, at dommens bestemmelse om ret til samvær heller ikke kan fuldbyrdes.
Landsretten frifinder på denne baggrund F for de af M nedlagte anerkendelsespåstande. Der findes herefter ikke grundlag for at tage stilling til spørgsmålet om erstatningssamvær eller hjemvisning.
Kommentar:
Det er en lidt nørdet afgørelse, som nok giver mest forståelse for jurister.
Mange ved godt, at vi har en lidt mærkelig retstilstand i forbindelse med ankesager.
Ankefristen er 4 uger.
Hvis en sag ankes inden 14 dage, er det retstilstanden før byretsdommen, der gælder i forhold til forældremyndighed og bopæl.
En samværsafgørelse er imidlertid gældende straks, uanset om der ankes.
I begge tilfælde gælder den regel, at byretten kan bestemme, at en bopælsafgørelse skal gælde, selv om der ankes, eller at en samværsafgørelse ikke skal gælde, hvis der ankes.
Det generer min retsfølelse, at en forælder i praksis belønnes for adfærd i strid med afgørelsen, men jeg kan på den anden side godt se, at der også er mening i det argument, at sagen står lige foran afgørelse i landsretten.
Man må formode, at den retsstridende adfærd fra Fs side kommer til at indgå i landsretssagen og i et eller andet omfang får betydning. Men vi kender umådelig lidt til selve sagen, idet denne gengivelse alene handler om formalitet.
Viggo Bækgaard