Det forhindrede ikke fogeden i at gennemføre et samvær, at F kun havde haft meget begrænset samvær efter resolutionen i 3 år, TFA 2016/266 VLK (Ufr 2016/2334)

Det forhindrede ikke fogeden i at gennemføre et samvær, at F kun havde haft meget begrænset samvær efter resolutionen i 3 år, TFA 2016/266 VLK (Ufr 2016/2334)

Byrettens begrundelse:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at F kun har haft et meget begrænset samvær på grundlag af samværsresolutionen af 12. juli 2013.

Fogeden finder på den baggrund, at samværsresolutionen har mistet sin karakter som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3.

Da F heller ikke på anden vis har dokumenteret eller sandsynliggjort sit krav, bestemmes:

F’s anmodning om samvær med parternes fællesbørn, N, T og W, tages ikke til følge.

Landsrettens begrundelse:

F har anmodet om fogedrettens bistand til at gennemtvinge samvær med sine tre børn i overensstemmelse med Statsforvaltningens resolution om samvær af 12. juli 2013.

Landsretten finder, at den omstændighed, at F har haft et begrænset samvær med børnene efter den 12. juli 2013, ikke i sig selv kan føre til, at Statsforvaltningens resolution af 12. juli 2013 ikke kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 536, stk. 1, jf. § 478, stk. 1, nr. 3.

Landsretten ophæver derfor fogedrettens kendelse og hjemviser sagen til fortsat behandling ved fogedretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 48 a.