Deleordning for B1 født 2021 og B2 født i 2018 trods forældrenes store uoverensstemmelser, TFA 2024/294 VLD
Byrettens begrundelse
Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af dem barnet skal have bopæl, kan der træffes afgørelse herom, jf. forældreansvarslovens § 17. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, jf. forældreansvarslovens § 19. Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan der efter anmodning træffes afgørelse herom. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, jf. forældreansvarslovens § 21. Alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter efter alder og modenhed, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 5.
Familieretten lægger efter sagens oplysninger til grund, at forældrene begge er omsorgsfulde og vil børnenes bedste, og at parternes fællesbørn B2, født den … 2018, og B1, født den … 2021, er glade for og knyttet til begge forældre. Børnene, der siden 2022 har haft bopæl hos faren F, har de seneste 4-5 måneder midlertidigt haft bopæl hos moren M. Af udtalelser fra marts 2024 fra børnenes institution fremgår, at børnenes trivsel og udvikling i perioden har udviklet sig positivt, og at der er tale om børn, som har vanskeligt ved forandringer, og hvor tilpasning til nye forhold tager tid og kræver en stor indsats fra børnenes omsorgspersoner. Faren har siden efteråret 2023 haft til hensigt at flytte fra [by2] til [by1] for at flytte sammen med sin derboende kæreste, og han meldte i den anledning børnene ud af vuggestue og børnehave i [by2] uden morens viden. Faren har indtil retsmødet den 11. marts 2024 fastholdt flytteplanerne for det tilfælde, at børnene fortsat skal bo hos ham.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder familieretten, at det er bedst for børnene, at den midlertidige ordning, hvor børnene har bopæl hos moren, fortsætter.
Som følge af det høje konfliktniveau mellem forældrene og forældrenes vanskeligheder med at samarbejde med hinanden om børnenes forhold til børnenes bedste, er forudsætningerne for at fortsætte den midlertidige deleordning for nuværende ikke til stede. Familieretten finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at det er bedst for børnene, at samværet fremover ikke opdeles, og at det fastsættes som nedenfor bestemt i en 9/5-ordning, som i det væsentlige har været praktiseret siden landsrettens dom af 19. oktober 2022.
Byrettens resultat:
Bopæl hos M
Samværsordning 9/5
Landsrettens begrundelse
Som anført af familieretten er begge forældre omsorgsfulde og vil børnenes bedste, og børnene er glade for og knyttet til begge forældre.
Landsretten tiltræder efter en samlet vurdering af det, der er oplyst om parterne og børnenes forhold, at det er bedst for børnene, at de har bopæl hos M. Der er i den forbindelse særligt lagt vægt på det, der er oplyst om børnenes trivsel og udvikling i det sidste mere end halve år, hvor de har boet hos M, og at parterne nu er blevet bedre til at samarbejde om børnenes forhold til deres bedste.
Landsretten stadfæster derfor familierettens afgørelse om, at børnene skal have bopæl hos M. Det forhold, at F for landsretten klart har tilkendegivet, at han ikke vil flytte fra [by2]-området, da han vil bo tæt på sine børn, kan ikke føre til et andet resultat.
Som anført lægger landsretten til grund, at børnene er i god trivsel, og at forældrene er blevet bedre til at samarbejde, hvilket er en forudsætning for en deleordning. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder landsretten, at det er bedst for børnene, at hverdagssamværet fastsættes som en deleordning således, at de har samvær med F fra fredag i ulige uger med afhentning i institution til fredag i lige uger med aflevering i institution (7/7-ordning).
Landsrettens resultat.
Bopæl hos M og 7/7-ordning.
Kommentar.
Det er efter min opfattelse en uhyre uhensigtsmæssig afgørelse, der strider mod alle vore ”børnelærdomme” om, hvornår deleordninger er den rigtige løsning.
Vi har efter min bedste overbevisning 2 vigtige grundforudsætninger for deleordninger.
Forældrene skal bo så tæt på hinanden, at børnene populært sagt kan have samme børnenetværk begge steder.
Derudover skal forældrene være rigtig gode til at samarbejde på en måde, hvor børnene ikke oplever forskellen på, om de aktuelt er hos mor eller far.
Endelig tænker jeg virkelig, at i al fald den lille er for lille til 7/7.
Men jeg er jo også kun et menneske og ikke 3 kloge landsdommere.
Viggo Bækgaard
16. september 2024