De økonomiske betingelser for fri proces i forældreansvarssag (ikke samlevers indkomst med), TFA 2024/135 OLK

De økonomiske betingelser for fri proces i forældreansvarssag (ikke samlevers indkomst med), TFA 2024/135 OLK

Byrettens begrundelse

Det fremgår af sagens oplysninger, at A og hendes ægtefælles samlede indtægtsgrundlag overstiger

beløbsgrænsen for fri proces i bekendtgørelse nr. 1479 af 30. november 2022 om fri proces.

A opfylder derfor ikke betingelserne for at få fri proces.

Landsrettens begrundelse

Efter retsplejelovens § 325, stk. 1, kan der efter ansøgning meddeles en person, der opfylder de økonomiske betingelser efter stk. 2-5, og som ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved sagen, fri proces efter reglerne i §§ 327 og 328.

Efter retsplejelovens § 325, stk. 3, jf.§ 326, jf. bekendtgørelse nr. 1479 af 30. november 2022 om fri proces §1, stk. 3, udgør indtægtsgrænsen 358.000 kr. for enlige. Efter retsplejelovens § 325, stk. 4, jf.

§ 326, jf. bekendtgørelse nr. 1479 af 30. november 2022 om fri proces § 1, stk. 3, anvendes for samlevende parretssamlede indtægtsgrundlag, og indtægtsgrænsen udgør 455.000 kr.

Det fremgår af retsplejelovens § 325 , stk. 4, 3. pkt., at i sager om ægteskab eller forældremyndighed, jf. retsplejelovens kapitel 42, kan ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 325, stk. 4, 3. pkt., blev indsat ved lov nr. 1266 af 16. december 2009 om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 30 af 8. oktober 2009, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, bemærkninger til § 1 nr. 14), at:

»efter den foreslåede bestemmelse skal en person, der er samlevende og ansøger om fri proces til en sag om ægteskab eller forældremyndighed, anses for at opfylde de økonomiske betingelser for at få fri proces, hvis parrets samlede indtægter ikke overstiger indtægtsgrænsen for samlevende eller hvis ansøgerens eget indtægtsgrundlag ikke overstiger indtægtsgrænsen for enlige…«

Af den i sagen fremlagte årsopgørelse for 2022 for A fremgår, at hendes indtægtsgrundlag i 2022 var mindre end 358.000 kr. Da hendes eget indtægtsgrundlag ikke overstiger indtægtsgrundlaget for enlige, er de økonomiske betingelser for at meddele fri proces opfyldt.

Landsretten hjemviser på den baggrund sagen til fortsat behandling i familieretten.

Kommentar.

Pudsigt at sådan en afgørelse optages i TFA. Det er efter min opfattelse almen viden, at man i disse sager kun skal forholde sig til partens indkomst.

Viggo Bækgaard

25. april 2024