D skulle ikke tilbagegives til M i Ukraine, da Danmark ikke havde accepteret Ukraines tiltrædelse til Haagerkonventionen, UFR 2018/320 VLK

Det er uvist, om parterne er endeligt skilt i Danmark, men det formodes, at det er tilfældet. Det kan på baggrund af parternes oplysninger lægges til grund, at de fortsat er gift i Ukraine.

Både Danmark og Ukraine har tiltrådt Haagerkonventionen. Uanset at Ukraine ikke er et samarbejdsland med Danmark, finder Haagerkonventionen anvendelse i både Danmark og Ukraine, og da lov om international børnebortførelse er en implementering af Haagerkonventionen, finder den derfor ligeledes anvendelse i sagen, hvorfor fogedretten kan behandle sagen.

Parterne er enige i, at de sammen med B tog fra Tyrkiet til Danmark i august 2016. De er ligeledes enige i, at B skulle have en operation i Danmark. Det er uden betydning, om de er enige i baggrunden for, at operationen blev i Danmark. De er ikke enige i, om de samtidig aftalte, at B skulle blive boende i Danmark efter operationen, eller om han skulle med tilbage til Ukraine.

Den 17. august 2016 udfyldte begge parter blanketten. »Arrivals from foreign countries«, hvoraf det fremgår, at B’s nye adresse var – – -. Blanketten er på engelsk, og parterne har forklaret, at de begge underskrev. Det fremgår ikke af blanketten, at den vedrører udstedelse af et sygesikringskort, men er alene en oplysning om ny adresse. Der er ikke angivet en dato for, at det skulle være et ophold af begrænset længde. Uanset om M har troet, at blanketten alene vedrørte udstedelse af et gult sygesikringskort, har hun samtidig forklaret, at hun læser og forstår engelsk, men at hun ikke læste blanketten igennem inden underskrift. Blanketten understøtter F’s forklaring om, at parterne havde aftalt, at B skulle have bopæl hos F. Da M ikke har læst blanketten igennem, og da der ikke i øvrigt er grund til at antage, at hun ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i, hvad blanketten betød, er der ikke grundlag for at tilsidesætte underskriften eller aftalen efter aftalelovens § 36. Det forhold, at B fortsat også er registreret med bopæl i Ukraine kan ikke føre til andet resultat, da det må formodes, at de danske og ukrainske myndigheder ikke giver meddelelse om bopælsændringer.

M tog tilbage til Ukraine, da hendes visum udløb i oktober 2016. Da der på det tidspunkt formentlig ikke var fastsat en dato for operationen, kunne hun have taget B med tilbage til Ukraine for derefter begge at returnere til Danmark på tidspunktet for operationen. M lod således frivilligt B blive hos F, da hun rejste tilbage til Ukraine.

M har derudover indleveret en sag til Statsforvaltningen vedrørende fastsættelse af forældremyndighed, bopæl og samvær. Uanset at hun ikke selv har kunnet sætte sig ind i materialet eller lovgrundlaget, har hun under hele sagen været repræsenteret ved en dansk juridisk rådgiver. Ved indlevering af en samværssag bekræftes det samtidig, at man er samværsforælder og dermed ikke samtidig kan være bopælsforælder.

Efter en samlet vurdering af parternes forklaringer og sagens oplysninger er det således ikke godtgjort, at B ulovligt tilbageholdes i Danmark, idet det er godtgjort, at parterne har indgået aftale om, at B har bopæl hos F. B skal derfor ikke udleveres til M, jf. lov om internationale børnebortførelser § 10, stk. 1.

Da der ikke i øvrigt er et fundament i henhold til retsplejelovens § 536, stk. 1, jf. § 478, stk. 1, nr. 3, kan sagen heller ikke behandles efter retsplejelovens regler om sager vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær.

Landsrettens begrundelse: