Bopæl over 5-årig og 7-årig fortsat hos M trods samværschikane, TFA 2022/419 VLD
Byrettens begrundelse: (Esbjerg)
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at M i betydelig grad har udøvet samværschikane, og at hun er kommet med stærkt negative udtalelser om F til børnene i forbindelse med samværene i foråret 2021, der blev iværksat umiddelbart efter Vestre Landsrets dom af 19. marts 2021. Det lægges endvidere til grund, at M også har udøvet samværschikane før disse samvær, hvilket er beskrevet i de tidligere afgørelser i sagen. Hertil kommer,at der ikke er en påviselig grund til M’s handlinger eller til hendes påståede frygt for F, og at F er den af forældrene, der bedst evner at samarbejde og dermed bedst kan sikre børnenes kontakt til begge forældre.
Efter en samlet vurdering og med et fremtidsorienteret perspektiv finder familieretten imidlertid efter det oplyste og uanset samværschikanen, at det er bedst for børnene, at de fortsat skal have bopæl hos M. Familieretten har i den forbindelse lagt vægt på, at hensynet til børnenes bedste og børnenes ret til beskyttelse skal komme i første række.
Familieretten har ved vurderingen navnlig lagt vægt på, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at M er børnenes omsorgsperson, og at børnene de facto har en så negativ opfattelse af F, at det potentielt – i hvert fald på nuværende tidspunkt – kan være til stor skade for deres udvikling og generelle trivsel, hvis bopælen overføres til F. Familieretten har videre lagt vægt på, at B1 har helbredsmæssige udfordringer, samt at børnene ifølge Esbjerg Kommunes oplysninger fra den 1. december 2021 fremstod trygge ved deres mor under børnesamtalen i maj 2021, og at de er i udvikling i deres aktuelle tilbud.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4 og § 17.
Resultat:
M frifindes.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikkeføre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Kommentar:
Det er en blandt rigtig mange forældreansvarssager, hvor jeg under læsningen tænker på det gamle Holberg-citat: ”man siger nok, at Jeppe drikker, men ikke hvorfor Jeppe drikker”.
I en sag som denne indgår selvfølgelig den historik, som sagens involverede kender. En historik, der stammer fra tidligere sager. Men man bliver ikke klogere af at læse sagen.
Det fremgår nærmest i en bisætning, at M har været indlagt på et psykiatrisk hospital engang. Der er intet overhovedet i sagen, der giver bare antydning af, om det har betydning for Ms modstand.
Ms modstand mod F antydes indprentet i børnene fra M. Under sagen fortæller M, at F er voldelig og får meget talerum. Igen er det strøbemærkninger, der ikke synes at være genstand for overvejelser.
Hvorfor stiller man ikke spørgsmål om årsag og virkning? Direkte sagt om forældrenes personligheder.
F siger under sagen, at hvis bare han får bopælen, skal børnene i 7/7 ordning. Vi får at vide, at det ene af børnene har nogle særlige udfordringer.
Der foreligger to næsten samtidige afgørelser, som har samværschikane som omdrejningspunkt.
I den anden sag, hvor fælles forældremyndighed ophæves og tillægges M over en 11-årig P med bopælsændring som konsekvens af samværschikanen indgår en vurdering af forældrene i undersøgelsen.
Denne sag handler kun om ændring af bopæl. Ingen påstande om samvær fra Ms side. Det ligger åbenlyst, at sagen kommer til at køre i årevis fremadrettet med samværssager.
Jeg sidder hverken med en oplevelse af, at det er en god afgørelse for børnene eller det modsatte.
Viggo Bækgaard
30. december 2022