Børn på 5 og 8 år ikke udleveret til Holland, selv om M skulle udleveres til Holland til strafforfølgening for børnebortførelse, TFA 2018/95 VLK
Byrettens begrundelse
Indledningsvist bemærkes, at fogedretten finder, at der er tale om en international børnebortførelsessag, hvor Haagerkonventionen af 1980 og børnebortførelsesloven for så vidt angår §§ 3, 10-12 og § 14-20, jf. lovens § 2, stk. 2, finder anvendelse.
Efter parternes forklaringer finder fogedretten, at børnene A og B, umiddelbart før udførelsen af dem til Danmark, havde bopæl i Holland, jf. børnebortførelseslovens § 10, stk. 1. Det bemærkes herved, at børnene siden november 2016 sammen med deres mor på baggrund af familiesammenføring med deres far har opholdt sig i Holland.
Det er ubestridt, at parterne ikke var skilt, og at der ikke fra de hollandske myndigheders side var taget stilling til forældremyndighed og bopæl for så vidt angår A og B, da M førte børnene til Danmark i maj måned 2017.
Af (engelsk oversættelse) Dutch Civil Code Book 1 – Title 14, article 251, fremgår, at gifte forældre har fælles forældremyndighed i Holland, og at den fælles forældremyndighed fortsætter efter ægteskabets opløsning, når opløsningen ikke skyldes død.
Efter det anførte finder fogedretten, at F og M fortsat havde fælles forældremyndighed over A og B, da M førte børnene til Danmark.
Af parternes forklaringer fremgår, at parterne ikke boede sammen i Holland, efter at M kom til Holland i november måned 2016, idet M ikke ønskede dette. I den forbindelse opholdt hun sig blandt andet 3 måneder sammen med børnene på et asylcenter, uden at F vidste, hvor de var. Efter F’s forklaring finder fogedretten at kunne lægge til grund, at han på intet tidspunkt opgav at forsøge at få kontakt til sine børn, hvilket lykkedes fra marts til maj 2017, hvor han havde samvær med børnene 1 dag om ugen.
På den anførte baggrund finder fogedretten, at F udøvede del i forældremyndigheden over børnene, da M førte dem til Danmark, og M’s bortførelse af A og B fra Holland til Danmark er derfor ulovlig, jf. børnebortførelselslovens § 10, stk. 2, nr. 1 og 2.
Udgangspunktet er herefter, at børnene skal tilbagegives deres far og retur til Holland.
Efter børnesamtalen med A og psykologens indtryk heraf finder fogedretten imidlertid, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at der er alvorlig risiko for, at tilbagegivelse af børnene til deres far vil være til skade for børnenes sjælelige og legemlige sundhed, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 2, hvorfor sagen nægtes fremme.
Landsrettens begrundelse
Landsretten tiltræder af de grunde, som fogedretten har anført, at børnebortførelsen er ulovlig, jf. børnebortførelseslovens § 10, stk. 2, nr. 1 og 2.
A og B, der er 8 og 5 år gamle, har gennem flere år næsten udelukkende opholdt sig hos M og har kun i meget begrænset omfang haft samvær med F i Holland.
Herefter og i øvrigt af de grunde, som fogedretten har anført, tiltræder landsretten, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelse af børnene til F vil være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 2.
Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.
kommentar:
Psykologens vurdering har åbenlyst været afgørende. Faktisk fornemmer man her, at det er psykologen, der er ”dommer”. Psykologens indtryk lød sådan:
A gav indtryk af at være en rar og kvik dreng. Efter kort tid i Danmark kan han stort set tale dansk. Samtalen begyndte med A’s nuværende hverdag, så om livet i Holland og derefter om livet med mor og far.
Ved samtalens begyndelse var A fri og glad, men efterhånden som samtalen skred frem, blev grundstemningen stadig dybere. Første gang, vi talte om noget med far, blev A’s øjne blanke, og da vi talte mere om far, blev A direkte ked af det.
Det er mit indtryk, at der var høj grad af ægthed i det, A fortalte, og i de følelser, han gav udtryk for. Der var samtidighed og absolut sammenhæng mellem udsagn og følelsesudtryk. I sine udsagn forekom A ikke påvirket af voksne.
A’s beskrivelser havde en alvorlig karakter. Det er min opfattelse, at udlevering af A til hans far vil udsætte ham for en belastning, han ikke bør udsættes for. Ud fra en psykologisk synsvinkel er det min opfattelse, at udlevering vil være truende for A’s sundhed og udvikling.
Viggo Bækgaard