Biologiske forældre til tvangsbortadopterede tvillinger fik ikke samvær over de helt små børn efter forældreansvarslovens §20, TFA 2022/ 143 VLD
Byrettens begrundelse:
B1 blev anbragt uden for hjemmet få måneder efter, at hun blev født. I perioden efter anbringelsen var der samvær mellem B1 og sagsøgerne hver 4. uge, og sidste samvær var i april 2020, hvor B1 var ca. 8 måneder gammel.
B2 blev anbragt uden for hjemmet få uger efter, at han blev født. I perioden efter anbringelsen var der samvær mellem B2 og sagsøgerne hver 4. uge, og sidste samvær var den 25. januar 2021, hvor B2 var ca. 6 måneder gammel.
Det kan på baggrund heraf lægges til grund, at børnene ikke har dannet blivende relationer til deres biologiske forældre, og et samvær mellem børnene og deres biologiske forældre er derfor ikke for at opfylde et behov hos børnene.
På baggrund af forklaringen fra adoptivmor om, hvor store udfordringer der har været og er i forhold til relationsdannelsen for så vidt angår begge børnene og indkøring i dagtilbud for så vidt angår B1, og på baggrund af de oplysninger, der fremgår af sundhedsplejerskens udtalelse, vil det ikke være i overensstemmelse med børnenes tarv, hvis der skal fastsættes samvær mellem biologiske forældre og børnene.
Det vil derfor ikke være bedst for børnene, hvis der fastsættes samvær med de biologiske forældre, hvorfor de sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge.
Landsrettens begrundelse:
Efter det oplyste om B1 og B2 sammenholdt med det oplyste om F og M tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af familieretten, at det ikke vil være bedst for B1 og B2, at der fastsættes samvær mellem dem og deres biologiske forældre, jf. forældreansvarslovens § 20 a, stk. 1, jf. § 4.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.
Kommentar.
Hermed synes Vestre- og Østre Landsret at være enige.
Se nemlig TFA 2022/185 ØLD
Viggo Bækgaard
27. juni 2022