Barns efternavn kunne ændres af M, der havde eneforældremyndigheden, trods protest fra F, TFA 2023/268 VLD
Familieretshusets begrundelse:
En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over barnet, men som har samme mellem- eller efternavn som barnet, skal høres, inden der træffes afgørelse om navnet. Familieretshuset kan afslå at ændre navnet, hvis hensynet til barnet eller den forælder, der er blevet hørt, taler afgørende imod navneændringen.
En navneændring kan foretages imod den ene forælders protest, hvis forælderen ikke, eller kun i ganske korttid, har boet sammen med barnet – medmindre der for eksempel ved samvær har været en lignende nær kontakt mellem barnet og forælderen.
Når vi vurderer, om en protest imod navneændringen skal have betydning, ser vi derfor på de faktiske forhold. Vi kan blandt andet lægge vægt på, om der har været fælles forældremyndighed, hvornår den fællesforældremyndighed blev ophævet, hvor længe den af forældrene, der ikke har haft del i forældremyndigheden, har boet sammen med barnet, eller om der ved samvær er skabt lignende nær kontakt mellem forælder og barn.
Vi mener, at hensynet til B taler for at tillade navneændring, så hun får samme efternavn som M, som hun bor sammen med. Vi lægger ved afgørelsen vægt på, at B til børnesamtalen i Familieretshuset har oplyst, at hunønsker at ændre sit navn.
Derudover lægger vi vægt på, at der ikke har været et kontinuerligt samvær mellem B og F, siden forældrene flyttede fra hinanden i august 2019, og at F ikke har haft del i forældremyndigheden siden marts 2021…«.
Byrettens begrundelse
Det fremgår af navnelovens § 22, stk. 2, at hvis et barn er under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte navneændring i det omfang, barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte navneændring.
Retten lægger til grund, at B under børnesamtalen har givet udtryk for, at hun ønsker at ændre sit efternavn til mors efternavn. Hun begrunder ønsket med, at hendes nuværende efternavn er svært at udtale.
Det fremgår af navnelovens § 23, stk. 1, at såfremt et barn bærer samme efternavn som en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over barnet, skal der, inden der træffes afgørelse om ændring af det pågældende navn, indhentes en erklæring fra den nævnte forælder. F har protesteret mod den påtænkte navneændring.
Det fremgår af navnelovens § 23, stk. 3, at der herefter skal foretages en nærmere undersøgelse af de faktiske omstændigheder i sagen til brug for vurderingen af, hvorvidt protesten skal tillægges vægt. Retten lægger hertil til grund, at F har boet sammen med barnet indtil august 2019, og at han har haft del i forældremyndigheden indtil marts 2021. Retten lægger videre til grund, at der efter forældrenes samlivsophævelse har været samvær i form af et overvåget samvær, men at dette er ophørt i november 2021.
Retten lægger afgørende vægt på, at F ikke har samvær med barnet. Retten lægger videre vægt på barnets ønske om en navneændring. Det kan ikke føre til et andet resultat, at der tidligere har været samvær, og at barnets begrundelser for ønsket om en navneændring er meget konkrete.
På denne baggrund, og da det, der er fremkommet for familieretten, ikke kan føre til et andet resultat, er familieretten enig i Familieretshusets afgørelse.
Landsrettens begrundelse
Efter indholdet af notatet af børnesamtalen den 21. juni 2021 finder landsretten ligesom familieretten, at B har et konkret ønske om at ændre sit efternavn fra [fars efternavn] til [mors efternavn]. B, der bor sammen med sin mor, har som begrundelse herfor bl.a. anført, at hun ønsker at have det samme efternavn som sin mor. B har endvidere oplyst, at hun har svært ved at udtale [fars efternavn], og at det betyder noget for hende, at hendes klassekammerater også har svært ved at udtale det.
F, der ikke har del i forældremyndigheden, har udtalt sig imod navneændringen og har som begrundelse herfor navnlig anført, at han ønsker at sikre relationen mellem ham og B, og at navnet afspejler slægtskabet mellem dem.
Spørgsmålet er herefter, om hensynet til F afgørende taler imod navneændringen, jf. navnelovens § 23, stk. 3. Ved vurderingen af, om anmodningen om ændring af efternavnet bør efterkommes, skal der foretages en afvejning af hensynet til såvel B som til F.
Landsretten finder under hensyn til indholdet af børnesamtalen sammenholdt med B’s alder, at B’s udtrykkelige ønske om ændring af sit efternavn bør tillægges betydelig vægt.
F har boet sammen med B til august 2019, hvor forældrene ophævede samlivet. B var da 6 år. Bortset fra, at der i efteråret 2021 blev forsøgt gennemført overvåget samvær, har der ikke siden samlivsophævelsen været samvær mellem B og F. F har ikke siden marts 2021 haft del i forældremyndigheden.
Efter en samlet afvejning af ovennævnte tiltræder landsretten, at hensynet til F ikke afgørende taler modnavneændringen, jf. navnelovens § 23 , stk. 3.
Landsretten er derfor enig i familierettens resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.