Automatisk erstatningssamvær
I oktober 2015 trådte en såkaldt chikanepakke i kraft. Et af elementerne i den pakke er det såkaldte automatiske erstatningssamvær.
Formålet har været at forhindre, at børn bliver holdt hjemme fra samvær “uden grund”. Man ønsker, at de aftalte eller fastsatte samvær rent faktisk gennemføres.
Når jeg selv har forklaret det rimelige i reglerne, bruger jeg typisk barnets sygdom som eksempel. De fleste forældre ved, hvor besværligt det overhovedet er, når børn er syge. Samlevende forældre må udnytte barnets første sygedag, som de fleste har ret til. Men ikke alle har den mulighed, og andre har ikke mulighed for bare at blive hjemme, fordi man måske har en vigtig aftale på jobbet.
Bedsteforældre må træde til i vid udstrækning, hvis det er muligt.
Men sjovt nok er skilsmisseforældre ofte forhippede på, at den anden sandelig ikke længere kan tage sig af barnet, når det er forkølet. Det giver ofte overhovedet ikke mening, selv om jeg ikke skal kunne bestride, at der kan være situationer, hvor det ikke er så hensigtsmæssigt.
Reglen er i al fald nu, at hvis der ikke gennemføres det aftalte eller fastsatte samvær, bliver der automatisk erstatningssamvær i weekenden derefter.
De nærmere detaljerede regler om det kan du læse i forældreansvarsvejledningen, hvor du søger på “automatisk erstatningssamvær”