Ansvar er det bedste svar.
Leder i Børn og Samvær nr. 2/2008 p. 2
v/Astrid Søe, formand Landsforeningen Børn og samær
Sommeren er over os og dermed en omskiftelig tid for mange af vores medlemmers børn.
Nogle drager glade af sted på feriesamvær, heldigvis. Andre drager af sted med en ulmen i maven fordi forældrene måske ikke kan snakke sammen ved afhentning og aflevering. Men for størsteparten af vores medlemmers børn, er sommerferien en tid hvor de må tvinges ud i et feriesamvær børnene ikke magter, men hvor de skal magte alt. En ferie hvor samværsforælderen er barnets ”ansvarsområde”, fordi den voksne er psykisk ustabil, drikker, udøver vold eller bare ikke kan magte samværet.. De ”små voksne” er på hårdt arbejde i ferien, også i år, også efter den nye forældreansvarslov er kommet.
I landsforeningen børn & samvær følger vi de nye afgørelser om samvær og forældremyndighed der kommer ind, så vi efterhånden kan begynde at tegne os et svagt billede af den nye lovs virke.
Erfaring tager tid og der er nok at tage fat på. Der er meget forskelligrettede meldinger om den nye lovs virke. De positive meldinger om flere børnesagkyndige inde i sagerne og de negative meldinger og forhåbninger om justeringer der må og skal foretages lovmæssigt, som også flere politikere er inde på. Sager med voldelige forældre der får børn på samvær, uden hensyn til barnet overhoved.
Dagbladet politikken har haft en del skriverier om emnet og der ser ud til at være nogen politiks velvilje til at man genovervejer den del af loven der berører de børn der er hårdest ramt. Heraf mange af vores medlemmers børn.
Selvom loven selv synes den vil det bedste for barnet, ser det stadig kedeligt ud for de hårdest ramte. Problemet er stadig hele oplysningsdelen om barnet og de manglende daglige vidners beretninger om barnet, sagsbehandlingstiden og ideen med at alt skal kunne løses ved at mødes på midten. Ligestilling er svær at skabe børnetrivsel af. Børn trives jo ikke ud fra en vægtskålsløsning. De trives bedst hvor vi møder dem som de er, med deres specielle indhold og tilgang til livet, også selvom deres liv har formet sig sådan at de har været udsat for uforglemmelige oplevelser med deres nærmeste familie. Der er stadig sager der ikke løses med at mødes på midten, medmindre man, som lovet i loven, anbragte barnet i den midte. Særlig problematisk er den helt ufattelige terrordel i loven der omhandler samværschikane.
Det er blevet ret svært at tage et forældreansvar. Det er vist ikke bare svært, men nærmest umuligt, kan vi i landsforeningen høre fra vores rådgivningstelefon.
De få der tør pege på et barns mistrivsel, trues med at miste retten til forældremyndigheden, hvis de ikke har meget håndfaste beviser, ud over de udsagn de selv har eller de udsagn der er svære at få fra kommune, skole, daginstitution mv… Mange af børnenes reaktioner udspiller sig i det skjulte, i sindet og opførslen. De bliver mærket så grundigt at de egentligt ikke er til at tage fejl af, men alligevel tages der fejl i mange sager.
Det hjælper ikke stort at råbe højt efter de børnesagkyndige. De har den meget meget svære opgave at forstå, møde, granske og fornemme sig ind i et barn der er dem ganske fremmet. Det er en meget svær opgave og et ufatteligt ansvar der hviler på deres skuldre. Tager de børnesagkyndige fejl er det katastrofalt for barnet. Vi ved erfaringsmæssigt at børn ikke lige buser ud med deres hemmeligheder om de voksnes opførsel og vi ved at børn kan holde oplevelser og hemmeligheder skjult for alle andre end de aller nærmeste. Her oftest bopælsforælderen.
Den betyder i praksis at mange flere børn må udholde problematisk samvær fordi bopælsforælderen føler sig truet til at tie om problematikkerne barnet har, grundet samværschikane delen i loven. Vi har med den nye lov sat bopælsforælderen skakmat og med mundkurv på.
Opklaringsarbejdet bag et barn i mistrivsel kan være aldeles langstrakt, siger erfaringen og oplysningerne fra medierne. Og med de nye kommuner er det ikke blevet bedre med ventetiden. Alle steder meldes der om alen lange ventetider for børnene. Og imens kører statsforvaltningerne, retten eller fogedretten videre med deres afgørelser og egen ventetid. Midt i det hele står børnene og de forældre der stadig kæmper mod en mur af ventetid, mod chikaneparagraffer og mod ret system de på ingen måde forstår eller magter at kæmpe imod.
Det betyder selvsagt at vi er mange foreninger der må råbe op igen, forenes og samlet pege på at børnene ikke skal lide under en lov, der tvinger de ansvarlige voksne til at tie. Vi og mange andre har sagt det før og siger det igen, tvivlen skal altid komme barnet til gode!
I voksenverdenen tales der så meget om trivsel på arbejdspladsen, i samfundet. Vi vægter ”den gode arbejdsplads” vi higer efter accept af den enkeltes mening og liv og de fleste virksomheder arbejder ned værdinormer der skærper trivsel, samtale og lydhørhed mellem ledelse og medarbejder. Vi går så meget op i vores måde at møde hinanden på og de store hensyn man skal vise hinanden. Vi taler om ansvar over for kolleger og arbejdsdagen skal være konfliktfri og menneskelig.
Hvad vi skulle med den forældreansvarslov var at have set på virksomhedsvirkeligheden, og have sat lige så høje mål for vores børns trivsel, som vi sætter på arbejdspladserne rundt om i landet. For de mægtige og meget vigtige voksne.
I landsforeningen får vi mange opkald på telefonen om meget forskellige sager, deriblandt også sager der i den grad får os til at ærgres over den nye lov, og også gode toner i blandt. Vi har opnormeret rådgivningen så endnu flere gerne skulle kunne komme igennem og får råd og vejledning.
Det står fast at ansvar altid er det allerbedste svar når man taler om børnenes ve og vel.
Og ansvar er vejen til løsning af det meste.
Med reelt voksenansvar kan vi alt det, et barn længes mod.
Lytte, forstå, tage barnet alvorligt, fortælle barnet at det er blevet set og hørt og derefter sætte rammerne for barnet, så det lykkes som menneske. Så barnet ved at det nytter at sige til og fra.
Reel voksenuansvarlighed er når vi igen og igen hører om hvad børn lærer af at være under tvang, og ikke handler ansvarligt på det.
De samværsbørn der er under samværstvang, har også igen og igen har sagt deres mening, er blevet lyttet til, er blevet forstået, er taget alvorligt, har fået at vide at de er både set og hørt. De er børn der, selvom de er blevet hørt af en voksen, stadig ikke lever med ansvarlige rammer hvor de får lov at lykkes som mennesker.
De børn lærer at det absolut ikke nytter at sige til og fra, og de lærer at rigtigheden ved at dele deres erfaringer om livet med et andet menneske ikke nytter.
Hvad kan vi andet, end håbe mod at reelt ansvar med tiden bliver lige så moderne som ligestilling og målebæger-politik.
Ansvar handler ikke om at dele, men om at se et hele!
Ja, så blev denne leder skrevet med afsæt i de oprørende ting vi møder hos vores medlemmer. Der blev ikke levnet megen plads til roser om forældreloven, selvom der også er positive ting at pege på. Særligt for de mindre komplicerede problemstillinger i samværssagerne er der lys at skimte. Vi ønsker alle medlemmer en mild og smuk sommer og håber ferieugerne har været skånsomme for de børn der ikke ønskede at skulle af sted.
Landsforeningen Børn & samvær ønsker er god sommer med at pege på dette tiltag, hvis nogen skulle have overset det:
Der har i årets løb været et herligt tiltag fra unicef.
I forbindelse med Børnekonventionens 18 års fødselsdag har Nik & Jay sammen med producerne Jon & Jules skrevet en hyldestsang til Børnekonventionen. Sangen bliver sunget af Alex og Nik & Jay.
Med den sang har unicef sat børnekonventionen på dagsordenen ved at få den sunget ind i børnenes bevidsthed.
Et godt og stærkt tiltag, der møder barnet i deres eget univers.
Hør sangen via dette link http://www.unicef.dk/script/site/page.asp?artid=845
Landsforeningen børn & samvær vælger at bringe hele teksten til sange om børnekonventionen her:
hvis jeg var et sejlskib på det åbne hav
var hun vinden der tog mig hjem
hvis jeg var en kornmark
var hun sommerregn
der endelig kom igen
og hvis jeg var en storby
var hun energien
der gav mig liv og lys nu
og hvis jeg var 7 år igen
var hun sneen der faldt
uden for mit vindue
hun betyder alt for mig
lad det aldrig vende
hun er mit et og alt
jeg vil ikke stå alene
så hvad nu hvis stjernene en dag var væk
og hva nu hvis vinden døde stille hen
og solen aldrig mere ville vise sit ansigt
hva sku’ jeg så gøre
og hva nu hvis sneen smelted’ bort
og hva nu hvis regnen udeblev
hva nu hvis alting blev helt sort
jeg håber det aldrig sker
jeg har brug for dig her
oh-oh (Nik & Jay)
hvis jeg var en sommerfugl
så var hun solens stråler
der varmed’ mine vinger
hvis jeg var faret vild i skoven
var hun stjernerne foroven
der vist’ mig vej
min stifinder
hun betyder alt for mig
lad det aldrig vende
hun er mit et og alt
jeg vil ikke stå alene
så hvad nu hvis stjernene en dag var væk
og hva nu hvis vinden døde stille hen
og solen aldrig mere ville vise sit ansigt
hva sku’ jeg så gøre
og hva nu hvis sneen smelted’ bort
og hva nu hvis regnen udeblev
hva nu hvis alting blev helt sort
jeg håber det aldrig sker
jeg har brug for dig her
NIK & JAY :
det er mit liv
og jeg nyder showet
og jeg ved at de nyder flowet
men har jeg har ting jeg vil gøre
før min tid er gået
det er de ting jeg giver videre der betyder noget
hey, stjerne idet fjerne
vis mig vejen
og jeg følger den gerne
vi gjorde det – vi er her
det der ikke slog os ihjel
gjorde os stærkere
Nik kan vi ikke huske!
så hvad nu hvis stjernene en dag var væk
og hva nu hvis vinden døde stille hen
og solen aldrig mere ville vise sit ansigt
hva sku’ jeg så gøre
og hva nu hvis sneen smelted’ bort
og hva nu hvis regnen udeblev
hva nu hvis alting blev helt sort
jeg håber det aldrig sker
jeg har brug for dig her
oh-oh