Anke til landsret afvist, da anken ikke var iværksat korrekt via minretssag.dk, TFA 2023/214/1 VLD
Landsrettens begrundelse
Ifølge retsjelovens § 148 a, stk. 1, skal alle borgerlige retssager, herunder familieretlige sager, anlægges og behandles ved anvendelse af domstolenes digitale sagsportal.
Fra minretssag.dk er der adgang til udførlige vejledninger på domstol.dk om anvendelsen af domstolenes sagsportal, herunder om fremgangsmåden ved appel.
Af kontaktformularen på minretssag.dk fremgår:
F har været repræsenteret af advokat under sagen, men valgte at anke sagen selv via kontaktformularen på minretssag.dk. Hans henvendelse via kontaktformularen opfylder ikke kravene til ankestævninger, jf. rpl. § 373, stk. 1, jf. § 455, stk. 1.
Da den indleverede anke ikke er indgivet på sagsportalen, er den uden retsvirkning, jf. retsjelovens § 148 a, stk. 1, jf. § 373, stk. 3, jf. § 455, stk. 1.
Landsretten afviser af denne grund sagen.
Kommentar:
Jeg får en lille smule ondt af denne far, der forsøger at anke en sag, hvor ankefristen udløber den 2. januar, fordi hans advokat er på juleferie.
Men regler er nu engang til for at blive overholdt. Det er ikke mange dage siden, jeg sad i retten i en sag, hvor en i øvrigt meget rutineret familieretsadvokat ikke havde sørget for at lægge påstandene rigtigt op på retssagsportalen. Pågældende blev drønsur på mig over, at jeg tillod mig at henvise til min artikel om emnet, selv om jeg bare gjorde det ”lidt belærende” uden at bede om afvisning eller lignende. Men OK: det var også lidt arrogant af mig.
Se alligevel denne lille artikel om formalia i forældreansvarssager.
Gengivelsen i TFA indeholder en fyldig materiel gengivelse af byrettens begrundelse. Det havde bestemt ikke været nødvendigt, fordi afvisning af sagen er en ren formel afgørelse. Jeg sidder derfor med en lille mistanke om, at landsretten har skelet til selve sagen og ønsket at kunne afvise den efter en særlig bestemmelse i rpl. § 368a.
Den bestemmelse lyder sådan: “Landsretten kan afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.”
Højesteret har imidlertid ved en afgørelse i 2021 ret kontant sagt, at man ikke bør afvise en forældreansvarssag med den begrundelse.
Viggo Bækgaard
13. juni 2023