Afvisning om genoptagelse afvist efter forældreansvarslovens §39 stadfæstet, TFA 2023/88 ØLD
Byrettens begrundelse
Det fremgår af sagen, at familieretten den 30. november 2021 afsagde dom om bopæl og samvær, hvor det blev bestemt, at B, født den 17. februar 2014, fortsat skulle have bopæl hos F, og at F skulle have samvær med M i ulige uger fra tirsdag eftermiddag til søndag kl. 17:30.
Henset til, at dommen således er fra 30. november 2021, samt under hensyn til at formålet med, at Familieretshuset kan afvise en ansøgning efter forældreansvarslovens § 39, blandt andet er at skabe ro om barnet, og at undgå at barnet inddrages i forældrenes konflikt, vurderer familieretten, at M ikke har oplyst om så væsentligt forandrede forhold, at bopælen bør ændres på nuværende tidspunkt. M har heller ikke redegjort for, hvorvidt en ændring vil være bedst for B.
På denne baggrund, og da det, der er fremkommet for familieretten, ikke kan føre til andet resultat, er familieretten enig i Familieretshusets afgørelse.
Landsrettens begrundelse
Ved den indankede dom stadfæstede Retten i Hillerød Familieretshusets afgørelse af 27. oktober 2022 truffet i medfør af forældreansvarslovens § 39 om at afvise at behandle M’s ansøgning om ændring af bopælen for B, født den 17. februar 2014.
Efter forældreansvarslovens § 39og forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 157 af 13. april 2012,almindelige bemærkninger, pkt. 2 og pkt. 3.1.2.2 samt specielle bemærkninger til § 39) forudsætter Familieretshusets afvisning af en anmodning, at forholdene ikke har ændret sig væsentligt, og at det ud fra de foreliggende oplysninger kan lægges til grund, at det er bedst for barnet at fastholde barnets nuværende bopæl. Ønsket om at skærme barnet mod hyppigt verserende sager har afsæt i overordnede betragtninger om, hvad der er bedst for et barn, og er et hensyn, der vejer tungt ved vurderingen af, om en ansøgning skal afvises. Den konkrete stillingtagen til, om en anmodning skal afvises, beror dog på et skøn over, hvad der er bedst for det enkelte barn i den konkrete situation. Det vil derfor ikke være muligt at afvise en anmodning, hvis det ud fra de foreliggende oplysninger vurderes, at en ændring vil kunne være bedst for barnet, eller der er tvivl herom.
Rettens prøvelse af en afgørelse truffet af Familieretshuset i medfør af forældreansvarslovens § 39 omfatter alene, om Familieretshusets afvisning har været berettiget, eller om der burde have været iværksat fornyet sagsbehandling om spørgsmålet, jf. herved også TFA 2020.108 V.
De forhold, som M har fremhævet til støtte for, at Familieretshuset ikke burde have afvist at behandle sagen, det vil navnlig sige børnesamtalen af 25. januar 2023 og underretningen af 8. marts 2023 fra B’s skole, forelå ikke på tidspunktet for Familieretshusets afgørelse af 27. oktober 2022 og indgår derfor ikke iprøvelsesgrundlaget.
Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af familieretten, stadfæster landsretten familierettens dom.