8 årig P ikke udleveret til samvær, da det ville udsætte hendes sjælelige og legemlige sundhed for alvorlig fare, TFA 2017/91
Byrettens begrundelse:
Sagen har tidligere været udsat på, at Statsforvaltningen skulle træffe afgørelse om samværet, fordi B var utryg og bange for at skulle hjem til far, fordi far ville bade sammen med hende, og det ville hun ikke have.
Statsforvaltningen traf afgørelse den 26. april 2016, hvorefter B skulle have samvær med far i lige uger fra fredag kl. 16.00 til søndag kl. 16.00. Følgende fremgår af begrundelsen for afgørelsen:
»Ved afgørelsen om at fastholde weekendsamværet har vi lagt vægt på kommunens udtalelse til sagen, hvorefter der ikke er indikationer for, at det skulle være betænkeligt, at der er samvær. Vi har også lagt vægt på, at F har erklæret sig indforstået med ikke at bade med B fremadrettet. Vi har også lagt vægt på, at B har fortalt os, at hun gerne vil have samvær med F.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger mener vi ikke, at M’s bekymring for, om F har udsat B for blufærdighedskrænkelse, er begrundet.
Vi mener derfor, at det vil være bedst for B, at hendes relation til F sikres ved, at hun igen har samvær hver anden weekend, som hun har været vant til.
…«
Far har herefter forsøgt at få samvær med B, idet han er mødt op på B’s bopæl hver anden fredag i hele perioden indtil nu. Men det er end ikke lykkedes far at få B med til samvær i bare nogle timer. Efter forklaringerne lægges det til grund, at dette ikke skyldes modstand fra mor, men modstand fra B.
Der har således ikke været noget samvær efter Statsforvaltningens afgørelse.
B har under en børnesamtale med børnesagkyndig i fogedretten den 12. juli 2016 klart givet udtryk for, at hun ikke ønsker samvær med sin far. Det fremgår således af den børnesagkyndiges konklusion:
»På baggrund af samtalen med B er det indtrykket, at det drejer sig om en alderssvarende udviklet pige, som virkede lidt beklemt i starten, men som tøede betydeligt mere op i løbet af samtalen og fortalte frit om sin hverdag hos sin mor. Hun fremtrådte generelt set glad og spontan, som forventeligt for et barn i den alder. I forholdet til spørgsmålet om at genoptage samværet med sin far virkede hun imidlertid meget fast og bestemt på, at hun ikke har tillid til ham og derfor ikke har lyst til at se ham. Det er bemærkelsesværdigt, at hun var helt benægtende overfor, at der for nyligt har været forsøgt en genopstart af samværet med hendes far. Dette kan indikere, at situationen er forbundet med en vis ængstelighed og utryghed for hende.«
Det er fogedrettens vurdering, at det ikke skyldes modstand mod samværet fra mor, at der ikke har været samvær. Som følge heraf findes det ikke formålstjenligt eventuelt at anvende tvangsbøder til tvangsfuldbyrdelse af samværet. Såfremt samværet skal tvangsfuldbyrdes, må det således ske ved anvendelse af fysisk magt overfor B.
Efter samtalen med B den 12. juli 2016 sammenholdt med, at far ikke kan overvinde B’s uvilje mod samværet, selv om han har forsøgt hver anden fredag siden maj 2016, hvilken uvilje synes udløst af fars håndtering af badesituationerne, finder fogedretten, at der er alvorlig risiko for, at en tvangsfuldbyrdelse af samværet vil udsætte B’s sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, hvorfor bestemmes:
Sagen nægtes fremme.
Landsrettens begrundelse:
B har i fogedretten den 12. juli 2016 under en børnesamtale med deltagelse af en børnesagkyndig givet klart udtryk for, at hun ikke ønsker samvær med sin far.
Herefter, og da F som anført af fogedretten ikke ses at kunne overvinde B’s uvilje mod samværet, selv om han har forsøgt hver anden fredag siden maj 2016, hvilken uvilje synes udløst af hans håndtering af badesituationerne, tiltrædes det, at der er alvorlig risiko for, at en tvangsfuldbyrdelse af samværet vil udsætte B’s sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.