Samværsafgørelse ikke praktiseret, og væsentligt forandrede forhold. B (skolesøgende uden oplyst alder) blev derfor ikke udleveret til M til samvær, TFA 2018/242 ØLK.
Fogedrettens begrundelse:
Den påberåbte samværsafgørelse fra Statsforvaltningen er fra den 21. november 2013. Samværet indeholder blandt andet fast weekendsamvær fra fredag til søndag kl. 17.00 i ulige uger. Samværsaftalen gælder begge parternes børn, men er alene gjort gældende i forhold til B. Der er enighed om, at søsteren – – – ikke skal på samvær, og at der ikke har været noget samvær med hende igennem de sidste år.
Sagen har tidligere været indbragt for fogedretten i 2014, hvor sagen blev tilbagekaldt. I 2015 blev F ved dom tillagt forældremyndigheden over børnene alene som følge af forældrenes høje konfliktniveau.
Sagen blev i august 2016 indbragt for fogedretten, der tilkendegav, at sagen ikke kunne fremmes, da samværsaftalen ikke havde været efterlevet igennem længere tid. M blev samtidig opfordret til at indbringe sagen for Statsforvaltningen.
Af notat fra netværksmøde af 25. oktober 2016 fremgår blandt andet, at mor var mødt op på skolen, men at B ikke ønskede at se hende, og at hun blev sendt afsted med denne besked. Det fremgår endvidere, at en aflastningsfamilie til B blev drøftet.
Efter det oplyste behandlede Statsforvaltningen spørgsmålet om samvær i 2017 og modtog udtalelse fra kommunen af den 23. marts 2017 og af den 2. og 4. maj 2017. Indholdet heraf er ikke fogedretten bekendt. Sagen blev efter det oplyste henlagt den 25. juni 2017, da M ikke havde svaret i sagen, men genoptaget umiddelbart efter. Statsforvaltningen har, som sagen ligger oplyst for fogedretten, herefter henvist til samværsafgørelsen fra 2013.
Der er en vis enighed om, at B havde noget sommerferiesamvær i 2017 med M. Der er endvidere enighed om, at B fik konstateret diabetes i oktober 2017.
M anvender gangstativ på grund af sin sygdom. B har på grund af sine særlige behov blandt andet enetid med en voksen på den specialskole, hvor han går.
Efter en samlet vurdering af forløbet siden 2013 og parternes modstridende forklaringer herom finder fogedretten, at afgørelsen fra 2013 ikke kan anses for praktiseret mellem parterne på en sådan fast måde, at denne fortsat kan anses for gældende, når samtidig henses til de med tiden væsentligt forandrede forhold.
Der er herefter ikke et samværsdokument, der kan fuldbyrdes, og sagen afvises derfor.
Landsrettens begrundelse
Landsretten finder, at samværsafgørelsen under de af fogedretten nævnte omstændigheder og henset til B’s forhold ikke bør tvangsfuldbyrdes.
Landsretten finder, at der er behov for en ny samværsafgørelse, og på det foreliggende grundlag bestemmes: Fogedforretningen nægtes fremme.