To børn på knap 4 og godt 6 år skulle tilbagegives til F i England efter børnebortførelsesloven. Den 6-åriges udsagn kunne ikke tillægges betydning på grund af manglende modenhed, TFA 2017/395
Byrettens begrundelse
På grundlag af de foreliggende oplysninger har retten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse. Retten har derfor ikke imødekommet M’s anmodning om foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse.
Det er ubestridt, at børnene ulovligt tilbageholdes i Danmark, jf. børnebortførelseslovens § 10.
Børnene skal derfor tilbagegives til F, medmindre der er grundlag for at nægte det, jf. børnebortførelseslovens § 11.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder parternes forklaringer, udtalelserne fra A børnehave og skole samt samtalen med A finder retten, at det kan lægges til grund, at parterne i deres samliv har skændtes, mens børnene har overværet det, at F har kastet med ting, og at der er store uoverensstemmelser mellem parternes familier. Desuden kan det lægges til grund, at parterne og børnene hidtil har boet sammen i England under hele børnenes opvækst, at A har trivedes i sin børnehave og skole, og at begge forældre har været involveret i hendes skolegang. Retten finder herefter og ud fra den samlede vurdering, at der ikke er grundlag for at antage, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelse af børnene til F vil være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 2.
A er 6 år og efter en samlet vurdering på grundlag af sagens oplysninger, herunder samtalen med hende, findes hun ikke at have en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til hendes mening, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 3.
Der er derfor ikke grundlag for at nægte at tilbagegive børnene til F, og hans anmodning om tilbagegivelse tages derfor til følge.
Landsrettens begrundelse
Efter § 10 i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. skal A og B tilbagegives til F, medmindre tilbagegivelse kan nægtes efter lovens § 11.
Af de af fogedretten anførte grunde finder landsretten, at der ikke foreligger en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for A’s og B’s sjælelige eller legemlige sundhed, eller at de ved tilbagegivelse på anden måde bliver sat i en situation, som de ikke bør tåle, jf. § 11, nr. 2.
Landsretten finder endvidere, at A ikke har en sådan alder og modenhed, at hendes holdning til spørgsmålet om tilbagegivelse bør tillægges afgørende betydning, jf. § 11, nr. 3.
Det tiltrædes derfor, at der ikke foreligger omstændigheder, jf. lovens § 11, hvorefter tilbagegivelse kan nægtes. Landsretten stadfæster herefter fogedrettens afgørelse.