Belgisk dom om samvær for 13-årig ikke fuldbyrdet i Danmark , TFA 2016/77 VLK
Byrettens begrundelse:
Det er ubestridt, at dommen afsagt af Cour d’appel i Liège den 19. maj 2015 om F’s samvær med B kan anerkendes og som udgangspunkt fuldbyrdes her i landet, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. § 4, stk. 1 og 2.
Efter den børnesagkyndiges vurdering efter børnesamtalen den 11. september 2015 lægges til grund, at B i forbindelse med sit hidtidige samvær med F har udviklet nogle traumer relaterende sig til F og samværet med denne. Disse traumer har en sådan karakter, at de er behandlingskrævende, hvis risikoen for længerevarende og alvorligere psykiske problemer skal minimeres. Det lægges endvidere til grund, at gennemtvingelse af samvær på nuværende tidspunkt, og så længe de af den børnesagkyndige vurderede traumer ikke er bearbejdede, vil medføre en betydelig risiko for, at B’s psykiske tilstand vil blive væsentligt forværret.
Det må på denne baggrund anses for udgørende en alvorlig fare for B’s sjælelige sundhed, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, såfremt samvær med F gennemtvinges.
Herefter, og da gennemtvingelse af samvær endvidere under hensyn til B’s alder og modenhed, sammenholdt med hans faste holdning under børnesamtalen, hvorefter han ikke vil have samvær med sin far, må anses for stridende mod, hvad der er bedst for B, vil en fuldbyrdelse af samvær som fastsat ved Cour d’appel i Liège den 19. maj 2015 efter en samlet vurdering være åbenbart uforenelig med grundlæggende danske principper om familiers og børns retsforhold, navnlig forældreansvarslovens § 4. Derfor kan dommen ikke fuldbyrdes, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. § 6, nr. 1.
Herefter nægter fogedretten i medfør af ovennævnte bestemmelser at fuldbyrde F’s samvær med B, og M’s påstand tages således til følge.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er enig i fogedrettens resultat og begrundelsen herfor. Psykolograpporten fra den belgiske børnesagkyndige undersøgelse med interviews af B og hans forældre for mere end 2 år siden, kan i lyset af det, der er fremkommet under fogedsagen, ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.