12-årig skulle tilbage til M i Sverige trods ønske om at blive ved F i Danmark, TFA 2016/390 VLK
Byrettens begrundelse:
Det er ubestridt, at F ulovligt har tilbageholdt B i Danmark, og hun skal derfor som udgangspunkt tilbagegives til M i Sverige, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser § 10, stk. 1.
Af det oplyste fremgår, at B altid har haft bopæl hos sin mor i Danmark, og at hun i januar 2015 sammen med sine halvsøstre på nu 13 og 2 år, sin mor og dennes mand flyttede til den nuværende bopæl i Sverige.
B har gennem årene haft samvær med sin far efter nærmere aftale i weekender med skiftende intervaller og i ferier. Efter flytningen til Sverige har B alene haft feriesamvær hos F, hvor hun har opholdt sig siden 21. marts 2016.
Det er efter det oplyste, herunder indholdet af referaterne af samtalerne med B, ikke sandsynliggjort, at der er en alvorlig risiko for, at en tilbagegivelse vil være til skade for hendes sjælelige eller legemlige sundhed.
Selv om der må tages hensyn til den snart 12 år gamle B’s udtalelser og ønsker, så findes hendes meget bestemte tilkendegivelser om, hvor hun fremover vil bo, ikke at kunne tillægges afgørende vægt, når der efter lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser § 11, nr. 2 og 3, skal tages stilling til, om hun skal nægtes tilbagegivet til sin mor i Sverige.
Der er herved lagt vægt på, at B – bortset fra de seneste otte uger – ikke tidligere har haft bopæl eller i øvrigt dagligdag hos sin far, og at spørgsmålet om forældremyndighed og bopæl skal vurderes og afgøres af de svenske domstole, hvis retssagen fastholdes.
Da der efter en samlet vurdering ikke er tilstrækkelig grundlag for at fravige udgangspunktet, tages M’s begæring om tilbagegivelse af B til følge, som fastsat nedenfor, hvorfor
bestemmes
Parternes fællesbarn, B, født den – – – 2004, skal tilbagegives til M bosiddende i Sverige.
Landsrettens begrundelse:
Stadfæstet med samme begrundelse