§20 samvær for 5-årig B med A, som er far til Bs søskende B2 på 2 år. Bs far bor i udlandet, TFA 2022/446 ØLD
Byrettens begrundelse:
Det følger af forældreansvarslovens § 1, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række i alle forhold, som er omfattet af loven.
Det fremgår af forældreansvarslovens § 4, at afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel.
Det følger af forældreansvarslovens § 20, stk. 2, at der i tilfælde, hvor der ikke eller kun i yderst begrænset omfang er samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, efter anmodning kan fastsættes samvær med barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til.
Det fremgår af forarbejderne til forældreansvarslovens § 20 , at begrebet »nærmeste pårørende« omfattereksempelvis en social forælder.
Familieretten har i medfør af forældreansvarslovens36, stk. 2, indhentet en udtalelse fra F, der er B1’sbiologiske far. Det fremgår af F’s mail af 31. maj 2022 til familieretten blandt andet, at han i 2022 indtil videre har set B1 to gange, og at der er planlagt en tur til København, hvor han skal se B1, og at B1 og M skal komme på besøg i England igen.
Efter oplysningerne i F’s mail og M’s forklaring om B1’s samvær med F og sagens oplysninger i øvrigt lægger familieretten til grund, at B1 kun i yderst begrænset omfang har samvær med sin biologiske far.
Familieretten lægger efter M og A’s samstemmende forklaringer til grund, at A blev en del af B1’s liv kort tid efter B1’s fødsel, og familieretten lægger efter de foreliggende oplysninger videre til grund, at A har været en afB1’s primære omsorgspersoner, siden B1 var spæd.
På denne baggrund og efter sagens oplysninger i øvrigt finder familieretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at B1 er knyttet til A.
Det er ubestridt, at parterne siden samlivsophævelsen i 2021 har praktiseret, at B1 har samvær med A, og at derfor tiden praktiseres en 10/4-samværsordning.
Familieretten lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at samværsordningen er velfungerende, ligesom familieretten efter de foreliggende oplysninger, herunder udtalelserne fra B1’s børnehave, lægger tilgrund, at B1 er i trivsel.
På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger finder familieretten, at det vil være bedst for B1, at hun har ret til samvær med A, jf. forældreansvarslovens § 20, stk. 2, jf. § 4. Det forhold, at M og F har modsat sig, at familieretten træffer bestemmelse om, at B1 skal have ret til samvær med A, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat.
Familieretten finder, at samværsordningen skal være en 10/4-ordning. Familieretten har herved lagt vægt på, at den praktiserede 10/4-ordning er velfungerende, og familieretten finder efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, at det vil være bedst for B1 at opretholde en 10/4-samværsordning, der fastsættes som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslovens § 20 , stk. 2, jf. § 21, jf.§ 4.
Familieretten finder for så vidt angår samvær i ferier og helligdage, at B1 af hensyn til hendes muligheder for samvær med F alene skal have ret til 1 uges sommerferiesamvær med A. Af samme grunde finder familieretten, at det løbende samvær skal bortfalde, såfremt det falder i forbindelse med helligdage og i skolernes ferie. Det bemærkes i tilknytning hertil, at parterne har mulighed for at aftale samvær i yderligere omfang.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse medbekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Kommentar:
Det forekommer mig at være en ganske vid fortolkning af § 20. Jeg ser afgørelsen som stridende mod det grundlæggende princip, hvorefter § 20 samvær stort set kun skal anvendes ved helt fraværende kontakt med den biologiske forælder og dennes familie. Hvad med barnets næste papfar? Skal han så også have samvær?
Viggo Bækgaard
30. december 2022