Om udlevering til samvær i Tyskland af 11-årig D, TFA 2018/310 VLK
Byrettens begrundelse:
I medfør af retsplejelovens § 536, stk. 1, kan fogedretten tvangsfuldbyrde samvær mellem barn og far, dog jf. stk. 6, ikke hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.
Det er retsplejelovens udgangspunkt, at barnet har ret til samværet med sin far, og at dette derfor skal gennemtvinges.
I den konkrete sag lægger fogedretten på baggrund af A’s gentagne voldsomme gråd, når samtalen angik samvær i Tyskland og den deraf følgende transport, til grund, at samværet placeret i Tyskland vil være til fare for hans sjælelige sundhed. Idet far ikke har ønsket at medvirke til en anden fysisk placering af samværsordningen.
F’s anmodning om udlevering af A til samvær nægtes fremme.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten lægger efter indholdet af kæreskriftet til grund, at faderen har nedlagt påstand om, at fogedsagen skal fremmes, således at A udleveres til samvær i overensstemmelse med parternes samværsaftale af 9. november 2017. Der er på den baggrund ikke grundlag for at afvise kæremålet.
I samværsaftalen af 9. november 2017 er det anført om weekendsamværet, at moderen afleverer A i lufthavnen eller på banegården i X afhængig af det valgte transportmiddel, og at faderen til det første samvær er til stede i lufthavnen i X.
Landsretten finder, at der hverken efter den afholdte børnesamtale i fogedretten eller det, der i øvrigt er oplyst, er grundlag for at antage, at udlevering af A til samvær hos faderen vil udsætte A’s sjælelige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6. Landsretten ophæver derfor fogedrettens kendelse og hjemviser sagen til fortsat behandling.