Om tvangsfuldbyrdelse af samvær – fortsættelse af tidligere refereret sag – 8 årig udleveret til samvær, TFA 2018/308, jfr. TFA 2018/279
Byrettens begrundelse:
På grundlag af børnesamtalen finder fogedretten, at der er grundlag for bekymring for B’s psykiske ve og vel.
Selv om fogedretten på grundlag af de oplysninger, der er kommet frem under børnesamtalen, kan have visse bekymringer for F’s evne til at imødekomme B’s behov under samvær, vurderer fogedretten, at det ikke er selve samværet, der er årsag til B’s psykiske uro. Derimod vurderer fogedretten, at det er parternes uenigheder og konflikt, der er årsag hertil.
Herefter, og idet F må antages selv at kunne afhjælpe B’s uro i forbindelse med samvær ved klart at tilkendegive over for B, at B vil blive afleveret tilbage til M ved endt samvær, finder fogedretten, at det ikke kan antages at ville være til alvorlig fare for B’s legemlige eller sjælelige sundhed at blive udleveret til samvær.
Fogedretten fremmer derfor sagen.
Da fogedretten finder det sandsynligt, at det vil kunne bidrage til B’s uro, hvis han skal udleveres til samvær uden for samværsordningen, finder fogedretten, at det er bedst for B, at der ikke fastsættes erstatningssamvær for det samvær, der ikke har været under sagen.
Landsrettens begrundelse:
Også efter de oplysninger, der foreligger for landsretten, herunder oplysningerne om børnesamtalen i fogedretten den 24. maj 2018 og oplysningerne i Retten i Glostrups dom af 27. juni 2018 om forældremyndighed, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at antage, at B’s sjælelige eller legemlige sundhed vil blive udsat for alvorlig fare ved udlevering til samvær, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse.
kommentar:
Det er den reelle afgørelse i sagen TFA 2018/279