Tvangsbøder for ikke gennemførte samvær ikke udløst, TFA 2024/341 VLK
Byrettens begrundelse (Esbjerg)
Vedrørende forfald af bøder
Efter parternes forklaringer om de ikke gennemførte samvær den 18. maj 2024, den 25. maj 2024, den 1. juni 2024 og den 8. juni 2024 finder fogedretten, at M ikke aktivt og positivt har medvirket til, at B kom på samvær i overensstemmelse med Familierettens afgørelse af den 13. maj 2024 (BS-20561/2024-ESB), men derimod har overladt det til B’s egen beslutning. På den anførte baggrund findes de pålagte bøder for de 4 samvær, i alt en samlet bøde på 12.000 kr., forfalden til betaling som nedenfor bestemt. Bøderne sendes til opkrævning.
Vedrørende samvær og erstatningssamvær
Uagtet M’s manglende medvirken til samvær, jf. ovenfor, finder retten, at presset mod B har nået et sådant omfang og er af en sådan karakter, at samvær – i hvert fald i overensstemmelse med retten i Esbjergs dom af den 15. oktober 2021(BS-8256/2021-ESB) – ikke nu varetager B’s bedste og kan ske under hensyn til ham, jf. retsplejelovens § 456 p, stk. 1.Det bemærkes herved også, at Familieretten under en fuldbyrdelsessag ikke generelt kan ændre vilkårene for samvær. Herefter og da der allerede verserer en forældreansvarssag ved retten, som er berammet til retsmøde den 25. juni 2024, nægtes sagen fremme som nedenfor bestemt. Af samme grunde fastsættes ikke erstatningssamvær.
Sagsomkostninger
Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.
Byrettens resultat:
Thi bestemmes
En bøde på 12.000 kr. er forfalden til betaling over for M.
Sagen nægtes i øvrigt fremme.
Landsrettens begrundelse
Ved kendelsen af 20. juni 2024 bestemte familieretten samtidig med afgørelsen om fuldbyrdelse af tvangsbøden, at F’s anmodning om tvangsfuldbyrdelse af samvær med B ikke blev fremmet, idet familieretten fandt, at en gennemførelse af samværet ikke var til B’s bedste. Det er desuden oplyst, at parterne efterfølgende har indgået forlig om, at F ikke for tiden har samvær med B. Under hensyn hertil sammenholdt med de foreliggende oplysninger om B’s holdning til samvær med F er der ikke fornødent grundlag for at bestemme, at tvangsbøden udløses over for M. Familierettens afgørelse herom ophæves derfor, således at tvangsbøden bortfalder.
Efter sagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for familieretten eller for landsretten til den anden part.
(Landsrettens resultat: tvangsbøder bortfalder.)
Kommentar:
Læg mærke til, at det i byretsdommen kommer til at hedde ”fogedretten”. Det er sjovt – for det ER jo fogedretten i praksis og beror bare på politisk korrekthed, at det ikke længere skulle hedde sådan.
Det fremgår af dommen, at B går i 4. klasse. Han må således antages at være 11-12 år.
Det forekommer næsten absurd, at ”fogedretten” når til at fastholde tvangsbøderne samtidig med, at man i øvrigt afviser sagen.
Afgørelsen i landsretten forekommer virkelig så indlysende, at jeg får helt ondt af den stakkels dommerfuldmægtig, som – godt nok uden navns nævnelse – hænges til tørre i TFA.
Viggo Bækgaard
21. november 2024