Tvangsbøder alene som daglige eller ugentlige bøder indtil udlevering er sket, TFA 2019/73 ØLK
Byrettens begrundelse
Statsforvaltningen har i afgørelse af 13. august tillagt M midlertidig bopælsret over fællesbarnet B på 2 år og bl.a. begrundet det med barnets alder, og at M har de fleste voksenressourcer af forældrene til at varetage omsorgen over for barnet. Det fremgår endvidere, at Statsforvaltningen samtidig afslog at tildele nogen af forældrene midlertidig forældremyndighed, idet der ikke fandtes at foreligge nogen aktuel bortførelsesrisiko fra nogen af siderne.
Efter bevisførelsen har F hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at B vil blive udsat for alvorlig fare på sin legemlige eller sjælelige sundhed ved udlevering til M. Der er således hverken ført bevis for, at M har udøvet vold mod barnet, eller at hun har mentale problemer, der kræver medicinsk behandling. Retten tiltræder, at der ikke ses at være nogen aktuel bortførelsesrisiko, der kan forrykke retsstillingen mellem parterne under den kommende forældreansvarssag.
Spørgsmålet om, hvorvidt M kan få forlænget sin opholdstilladelse, når den udløber den 28. november i år, og det forhold, at hun midlertidigt opholder sig på et krisecenter, kan ikke føre til et andet resultat. Herefter, og da en klage over Statsforvaltningens afgørelse ikke har opsættende virkning i forhold til fogedretssagen,
(F skal udlevere B, født den … 2016 til M, der er midlertidig indehaver af bopælsretten.
M afhenter B fra vuggestuen i dag inden lukketid.
Undlader F at medvirke til, at M kan afhente B fra vuggestuen i dag som bestemt, forfalder der en tvangsbøde på 5.000 kr.
Tvangsbøder kan inddrives eller afsones
Landsrettens begrundelse
Af de grunde, der er anført af fogedretten, tiltrædes det, at F skal udlevere B til M.
Da der i en situation som den foreliggende efter retsplejelovens § 537, stk. 3, 1. pkt., alene er hjemmel til at fastsætte tvangsbøder som daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil barnet udleveres, ophæves fogedrettens bestemmelse om bøde.