Tilbagegivelse til F i udlandet nægtet, efter at børnene var stukket af i lufthavnen, da de skulle afleveres, TFA 2019/238 ØLK

Tilbagegivelse til F i udlandet nægtet, efter at børnene var stukket af i lufthavnen, da de skulle afleveres, TFA 2019/238 ØLK

 Byrettens begrundelse

Det skal indledningsvis præciseres, at sagen allerede en gang er blevet fremmet den 7. januar 2019. Drengene stak af fra faderen i Københavns Lufthavn samme dag og blev senere om aftenen via den Sociale Døgnvagt udleveret til moderen, og at faderen gav samtykke til denne udlevering til moderen.

Faderen har selv forklaret, at drengene nu er blevet så påvirket, at de ser ham som det onde, og at der derfor er brug for, at drengene bliver »afradikaliseret«.

Faderens eneste kontakt, siden har sendte dem til Danmark i sommeren 2018, var den 7. januar 2019.

Fogedretten finder ikke, at Haagerkonventionen/børnebortførelseslovens § 17 kan finde anvendelse i nærværende situation. Bestemmelsen bør kun anvendes, såfremt dette er tvingende nødvendigt for eksempel ved frygt for, at børnene går under jorden eller lider alvorlig overlast hos moderen.

Fogedretten deler faderens opfattelse af, hvordan børnene ser på ham, i den forstand, at såfremt børnene på ny blev overgivet direkte til ham, ville de med meget stor sandsynlighed på ny stikke af fra ham.

Drengene frygter reelt, at de i [europæisk land] blot vil blive anbragt på et børnehjem eller lignende og helt blive afskåret fra deres mor, som de er tæt knyttet til. Denne frygt forekommer ikke ganske ubegrundet.

Efter en samlet vurdering finder fogedretten, at det må lægges til grund, at børnene selv modsætter sig tilbagegivelsen, og at børnene har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages afgørende hensyn hertil, hvorfor sagen i medfør af § 11, nr. 3, i Haagerkonventionen/børnebortførelsesloven nægtes fremme, hvorfor bestemmes:

Sagen nægtes fremme.

Landsrettens begrundelse

Indledningsvis bemærkes, at landsretten ikke finder grundlag for at udsætte sagen på, at der iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse af parternes børn, B1 og B2.

Efter børnebortførelseslovens § 11, nr. 2, kan tilbagegivelse af et barn, som ulovligt er ført her til landet eller ulovligt tilbageholdes her, jf. lovens § 10, stk. 1, nægtes, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle. Efter § 11, nr. 3, kan tilbagegivelse nægtes, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening.

B1, der nu er 12 år gammel, og B2, der er 10 år gammel, har boet sammen hele livet, og efter oplysningerne i sagen lægger landsretten til grund, at de er nært knyttet til hinanden. De har begge flere gange givet udtryk for, hvordan de har oplevet og ser på deres ophold hos hver af parterne. Det har både været, da de var i [europæisk land], hvor der til brug for dom af 31. august 2018 fra familiedomstolen i [europæisk land] var indhentet en psykologisk ekspertvurdering fra klinisk børne- og ungepsykolog…, og under deres ophold i Danmark, hvor der har været afholdt flere samtaler med dem. Begge børn har herunder flere gange over for forskellige myndighedspersoner i Danmark givet udtryk for, at de ønsker at forblive hos deres mor, som de utvivlsomt er tæt følelsesmæssigt knyttet til.

I rapporten fra klinisk børne- og ungepsykolog … er det bl.a. angivet, at børnenes psykologiske skrøbelighed er indlysende, og at det er nødvendigt at konsolidere børnene psykologisk, og landsretten lægger på baggrund af oplysningerne i rapporten sammenholdt med sagens øvrige oplysninger til grund, at børnene er meget følelsesmæssigt belastet af den mangeårige alvorlige konflikt mellem forældrene, og at de har et særligt behov for ro og stabilitet.

I forlængelse af at fogedretten den 7. januar 2019 udleverede børnene til deres far, stak de af fra ham i lufthavnen, hvor de blev fundet, og de sociale myndigheder blev involveret. Børnenes ageren må anses for en stærk reaktion, som der kan være grund til at frygte vil kunne ske igen. Der kan også være grund til at frygte, at endnu en tvangsmæssig udleveringssituation vil udvikle sig til en meget belastende oplevelse for børnene.

Herefter og ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder de nu foreliggende oplysninger om samtalerne med børnene og skolens udtalelser om dem, finder landsretten, at tilbagegivelse af B1 må nægtes i medfør af børnebortførelseslovens § 11, nr. 2 og nr. 3, og at tilbagegivelse af B2 må nægtes i medfør af lovens § 11, nr. 2.

Landsretten stadfæster herefter fogedrettens kendelse.