Samvær ved magt – ej tvangsbøder udover 3 måneder, TFA 2003/280
Sagen er en fortsættelse af sagen i TFA 2003/189.
M har ikke udleveret og har fået tvangsbøder. M hævder, at F og hendes biologiske far (Ms) forfølger hende, truer og optræder voldeligt. Af den samlede sag fremgår det, at familien er fra Pakistan.
Ms advokat anfører, at forholdet mellem parterne nu – efter de seneste episoder – er så konfliktfyldte, at samværet ikke bør gennemføres.
Fogeden bestemmer, at der skal gennemføres samvær om fornødent med magt uden forudgående varsling over for M..
Landsretten stadfæster. Bøder for 12.000 er forfaldent. Landsretten tiltræder endvidere, at der fortsat pålægges M tvangsbøder som anført i kendelsen, dog alene for perioden 1. februar 2003 til og med ugangen af april 2003, hvorefter sagen eventuelt på ny kan indbringes for fogedretten.
Kommentar:
Heller ikke i denne sag foreligger der mange oplysninger i den trykte version i TFA. Vi ved ikke, hvilket grundlag statsamtet har haft for sin afgørelse, eller om den er indbragt for CivilRetsDirektoratet. Det tyder referatet ikke på, og man kunne måske også formode, at der ikke har været økonomi til det.
Der synes ikke at have været bisidder med for barnet.
Sagen illustrerer meget godt den tendens der er til, at domstolene bare tromler statsamternes afgørelse igennem uden skelen til de mennesker – og børn, det går ud over. Landsretternes – og fogedernes – blinde tillid til statsamterne er fuldstændig ubegrundet. Seriøs sagsvurdering fra domstolene efterlyses.
Viggo Bækgaard.