Sag hjemvist fra Familieretten til Familieretshuset som fejlscreenet, Københavns Byret 8. juli 2021, utrykt

Sag hjemvist fra Familieretten til Familieretshuset som fejlscreenet, Københavns Byret 8. juli 2021, utrykt

Trods utallige års erfaring er dette den første sag, hvor den eneste vinder var mig som advokat. Alle andre, herunder barnet, tabte.

Sagens baggrund og parternes påstande

Familieretshuset har den 4. januar 2021 truffet afgørelse om samvær.

F har den 8. januar 2021 anmodet om, at Familieretshuset indbringer afgørelsen for familieretten.

Fhar fremsat påstand om, at D (6 år) skal have samvær med F i en 7/7-ordning samt deling af ferierne.

F har protesteret mod, at sagen hjemvises til Familieretshuset.

Mhar fremsat påstand om hjemvisning af sagen til Familieretshuset.

M har subsidiært fremsat påstand om, at F skal have samvær med F i en 10/4 ordning.

Oplysningerne i sagen

F ansøgte den 18. juni 2020 Familieretshuset om ændring af samværet til en 7/7-ordning.

Af notat fra familiemæglingsmødet den 26. oktober 2020 fremgår blandt andet:

“…

Vi taler om, at forældrenes samarbejde og kontakt er meget anstrengt, og at de bestræber sig på at kommunikere mindst muligt.

Vi taler om, at der tidligere har været en bekymring for D i Københavns Kommune, at der har været gennemført en §50 undersøgelse og at forældrene har deltaget i familiebehandling.

På baggrund af forældrenes meget høje konfliktniveau og deres meget mangelfulde kommunikation er der i forbindelse med mødet opstået bekymring hos Familieretshuset for D.

Forældrene er vejledt om, at Familieretshuset i medfør af servicelovens § 153, stk. 1 har en skærpet forpligtelse til at underrette kommunen. Forældrene er orienteret om, at Familieretshuset efter mødet vil sende en underretning til kommunen.

…”

Parterne indgik i forbindelse med mødet aftale om en ændring af samværet fra en 10/4-ordning til en 9/5-ordning.

Af Familieretshusets afgørelse af 4. januar 2021 fremgår:

”…

F har søgt om ændring af samvær med D.

F har søgt om, at der fastsættes samvær i en opdelt 7/7 ordning, at weekendsamværet skal ligge i modsatte uger, at …..

M har søgt om fastholdelse af det løbende samvær, og at der ikke fastsættes juleferiesamvær, men at forældrene løbende aftaler det fra år til år.

Afgørelse

Vi har bestemt, at det løbende samvær ikke ændres. …..

Samværet er nærmere beskrevet i det samværsdokument, som vi vedlægger.

Begrundelse (Familieretshuset)

Løbende samvær:

Vi har lagt vægt på Ds alder, og at forældrene har praktiseret en 10/4 ordning frem til mødet i Familieretshuset den 26. oktober 2020, hvorefter de aftalte en ændring af samværet til en 9/5 ordning. Vi har lagt vægt på børnehavens udtalelse, og at de beskriver, at D er i god trivsel.

Vi har endvidere lagt vægt på, at forældrene har et højt konfliktniveau, og at vi har underrettet kommunen på baggrund af det høje konfliktniveau. Det er Familieretshusets holdning, at det ikke er afgørende at fastslå, hvem af forældrene der bærer hovedansvaret for konflikten, men alene om barnet påvirkes heraf og i hvilket omfang det kan undgås, at barnet påvirkes heraf. Vi vurderer derfor ikke, at det er bedst for D at udvide samværet yderligere på nuværende tidspunkt.

Vi er opmærksomme på, at F har ønsket, at der byttes rundt mellem lige og ulige uger på grund af hans arbejdssituation, og fordi Ds fætter går til spejder i de pågældende weekender.

Vi har lagt vægt på, at forældrene har kørt med denne ordning i en længere periode, og at M ikke ønsker at bytte uger, da hun har planlagt sit arbejde og sin tilværelse efter denne samværsordning.

Vi vurderer ikke, at det er bedst for D at skifte til modsatte uger.

Vi finder derfor, at det vil være bedst for D, at det løbende samvær ikke ændres på nuværende tidspunkt.

Sagens oplysninger

Forældrene har fælles forældremyndighed.

Forældrene har på mødet i Familieretshuset den 26. oktober 2020 aftalt følgende samvær:

Lige uger: fra tirsdag til onsdag med afhentning og aflevering i børnehaven samt fra fredag til mandag med aflevering i børnehaven. Ulige uger: fra torsdag til fredag med afhentning og aflevering i børnehaven.

I forhold til sommerferien har forældrene aftalt, at ……

Vi har under behandlingen af sagen afholdt møde med begge forældre og har også modtaget

bemærkninger fra begge forældre.

F har bl.a. oplyst,

at han har taget arbejde i de weekender, han har D (lige weekender),

at han kan lægge noget af arbejdet før han henter, og at noget kan gøres, mens D sover (så er der en roomie, som er på vagt, hvis han vågner),

at han nogle gange får hjælp til at hente ham.

at det er en kæmpe stor kilde til stress for ham og lidt af et logistisk helvede,

at det er uundgåeligt, at D og ham mister tid sammen,

at han sættes i den uønskede situation at skulle vælge imellem sin økonomiske/ professionelle overlevelse og sin tid med sit barn,

at D er meget tæt med sin fætter A, som er et par år ældre end ham,

at A går til spejder I de weekender han har D, så det er svært at få arrangeret playdates.

at hans søster ikke har sine børn i samme weekender, som han har D,

og at det gør det meget svært for D at se sine fætre og kusiner. Børn som han er relateret til, som er ældre end ham, og som han spejler sig i.

M har bl.a. oplyst,

at hun arbejder som * og har planlagt sin hverdag efter det, der fremgår af samværsplanen nogle måneder ud i kalenderen.

at samværsplanen er lagt til 2020 året ud med udvidelser I forhold til Ds alder, og burde så herfra køre forudsigeligt og stabilt fra 2021

at Fs arbejdssituation, det meste af tiden har oplevedes som meget ustabil

at D beskrives fra sin institution, som et barn i trivsel,

at hun derfor ikke ser noget grundlag for at skulle vende hans samvær rundt, når der ikke kan forelægges et konkret arbejdsskema eller tegn på, at et arbejdsskema i hverdage eller weekender vil være aktuelle og stabile, og at der mangler  en del information om dette, for at kunne forvente, at det vil se mere stabilt ud fra Fs side end hidtil,

at D derudover har en rigtig god tilknytning til sin mormor med en fast hentedag om ugen og af og til en hyggeovernatning ved mormor, hvilket han elsker, med eller uden sin mor – dette vil ikke længere kunne lade sig gøre, hvis de bytter uger, da hendes mor arbejder i de weekender, hun ikke har D aktuelt.

at hun er af den klare overbevisning, at børn har brug for en fast base, og at samværet derfor ikke bør udvides mere på nuværende tidspunkt,

og at hun på mødet i Familieretshuset gik med til at udvide samværet fra en 10-4 ordning til en 9-5 ordning, så D kan afhentes og afleveres i institutionen og derved undgå nogle svære situationer i overleveringerne mellem forældrene, hvor stemningen har været trykket.

Barnets perspektiv er i denne sag belyst ved:

 Forældrenes oplysninger og en udtalelse fra børnehaven.

…”

Sagen er indbragt for retten den 21. januar 2020. Retten bestemte den 3. marts 2021, at sagen skulle behandles i den forenklede familiesagsproces og fastsatte frist for parternes eventuelle yderligere bemærkninger.

Retten modtog bemærkninger og processkrift fra Fs advokat og bemærkninger fra M.

Retten bestemte den 8. april 2021, at sagen ikke længere kunne behandles i den forenklede familiesagsproces.

Den 12. april 2021 antog M advokat.

Der har været afholdt retsmøde efter model B med deltagelse af børnesagkyndig psykolog.

Civilstyrelsen har bevilliget M fri proces under sagen.

Der er afgivet forklaring af parterne.

Parternes synspunkter

F har i processkrifter af 26. marts og 27. juni 2021 anført følgende til støtte for sin påstand:

”…

Nærmere om bytning af uger

F har ønsket, at der skal byttes uger.

Der er tale om en forandring, der kan gennemføres, uden at D bemærker det – eksempelvis i forbindelse med afholdelse af ferie.

Som det fremgår af oplysningerne fra F, har han – for at kunne overleve økonomisk og professionelt – været nødsaget til at takke ja til et nyt job, som består i at yde *. Dette pågår beklageligvis om aftenen i de weekender, hvor han har samvær med D.

Dertil kommer, at Fs søster har samvær med sine børn i modsatte uger, hvorfor D ikke – uden at der byttes uger – vil kunne have noget samvær med Fs søsters børn.

Det samme gælder i relation til Ds fætter A, som nærmest ikke har mulighed for at have samvær med D i de uger, som F har han for nuværende.

Der er således tale om tungtvejende grunde for at bytte uger, idet D vil opnå en bedre tilknytning til sine fætre/kusiner.

Heroverfor har M fremført intetsigende og/eller usaglige argumenter, såsom:

Hun har planlagt sin hverdag i nogle måneder frem i tiden i tillid til den

nuværende samværsordning. Jamen, så kan bytningen blot træde i kræft om pr. 1. maj 2021. I øvrigt ses der ikke redegjort nærmere for, hvilke væsentlige begivenheder M må skulle gå glip af – særligt i denne coronatid, hvor alt er nedlukket. Hun opfordres til at redegøre nærmere herfor, idet dette argument fra M ellers set opfundet til lejligheden.

Fs arbejdssituation det meste af tiden må beskrives som ustabil. Ja, F er freelance og selvstændig, hvorfor han må arbejde, når opgaverne kommer ind. Det ændrer dog ikke ved, at særligt det nye job gør en ombytning af ugerne nærmest påkrævet, jf. nærmere ovenfor.

At der ikke er grund til at skifte samvær, når der ikke foreligger et konkret arbejdsskema.

Det er jo stridende mod al logik at fordre den slags. Og det påviser med al tydelighed, at M ikke ønsker at samarbejde om samværsordningen. Det følger imidlertid klart og tydeligt af forældreansvarsloven, at tillige M har ansvar for at få afviklet samværet bedst muligt.

At en fast hentedag og hyggeovernatning hos mormor ikke kan lade sig gøre, hvis de bytter uger, da mormor arbejder i de weekender, hvor F vil skulle have samværet.

Det er jo decideret forkert/usandt, idet hentedage – i sagens natur – må ligge i hverdagene. Der er således ikke noget til hinder for, at mormor kan hente D en fast ugentlig hverdag med tilhørende overnatning, samtidig med, at der byttes uger

Sammenfattende ses Fs grunde til at bytte uger at være særdeles tungtvejende, hvorimod Ms afvisningsgrunde ses at være ikke-eksisterende og/eller usaglige.

Retten bør følgelig indrømme F en bytning af ugerne.

Nærmere om udvidelsen af samværet

D er 5 ½ år og hans jævnaldrende er oftest i 7/7 samværsordninger.

D er – jf. udtalelse fra børnehaven og Ms oplysninger ovenfor – i trivsel.

Derfor er det ganske passende, at Ds samvær med sin far udvides svarende til den sædvanlige ordning for Ds jævnaldrende.

Ms argument for en afvisning er alene, at D skal have en fast base (hos hende). Der er dog intet til hinder for, at dette fortsat kan være tilfældet, samtidig med, at samværet udvides. F vil fortsat være den primære omsorgsperson for D.

Retten bør følgelig indrømme F en udvidelse af samværet, subsidiært fastsætte en dato – fx 1. juli 2022, hvor samværet overgår til en 7/7-ordning.

Nærmere om ferie: Springes over her:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende at det er bedst for D at have en 7/7-ordning, idet hans far er mere egnet til at være forældre

…”

Ms synspunkter.

M har i processkrifter af 14. april og 8. juni 2021 anført blandt andet følgende til støtte for sin påstand:

”..

Processuelt:

Det bemærkes, at der er tale om en sag, som er behandlet i Familieretshuset efter familieretshuslovens §6, og at der er truffet afgørelse i overensstemmelse hermed.

Disse sager behandles som hovedregel efter den forenklede familieretsproces, jfr. retsplejelovens § 451.

Dommeren har efter oversendelsen vurderet, at sagen indeholder problemstillinger, der indikerer, at sagen burde være behandlet efter familieretshuslovens § 7. Med det udgangspunkt har dommeren besluttet at løfte sagen ud af den forenklede proces.

Jeg drager ikke i tvivl, at dommeren rent faktisk kan træffe beslutning om at flytte en sag fra forenklet proces. Vi er bare nødsaget til at forholde os til konsekvenserne af det.

Beslutningens baggrund er ikke fuldstændig gennemskuelig.

På den ene side kan jeg se, at der tales om et højt konfliktniveau, og at Familieretshuset har foretaget underretning. Det fremgår af mødenotat i Familieretshuset (familiemægling 26. oktober 2020).

I samme mødenotat fremgår, at der tidligere har været gennemført en børnefaglig undersøgelse. I forbindelse hermed fremgår af notatet, at de har været igennem et familiebehandlingsforløb. De fortæller samstemmende til notatet, at ”familiebehandlingsforløbet påvirkede deres forældresamarbejde positivt.”

Heroverfor står, at Familieretshuset i samme mødenotat angiver, at der foretages en underretning.

Kommunen orienterer Familieretshuset den 8/12 2020 om, at man er i gang med en børnefaglig undersøgelse, som vil være færdig den 2. marts 2021.

På det tidspunkt har Familieretshuset truffet afgørelse.

Det fremgår ikke af sagen, at Familieretshuset har spurgt opfølgende til sagen i kommunen, før man traf afgørelse. Det kan undre henset til, at man selv har foretaget underretning og som det mindste burde have forhørt sig i kommunen om, hvad underretningen har ført til.

Familieretshuset valgte at træffe afgørelse ud fra en forestilling om, at afgørelsen selvfølgelig er i en §6-sag og derudover en afgørelse, som Familieretshuset har kompetence til efter familieretshuslovens § 27, stk. 1 nr. 3. (mindre indgribende ændring for barnet).

Dommerens foreløbige beslutning har ganske betydelige konsekvenser.

For det første afviser hun at meddele fri proces efter 452, stk. 7. Det afføder en ansøgning til Civilstyrelsen. Dommeren har i øvrigt tilkendegivet, at hun ikke vil udsætte sagen på bevilling om fri proces.

Den næste konsekvens vil være, at en dom i sagen kun vil kunne indbringes for landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jfr. retsplejelovens § 453.

Hele forløbet påfører uanset resultatet sagen en ganske betydelig processuel forøgelse samt desværre nok også en egentlig unødvendig konfliktoptrapning, som dommeren reelt og helt utvivlsomt uden at have haft det til hensigt bærer hovedansvaret for.

Dommeren bør reelt med det nu foreliggende oplysningsgrundlag hjemvise sagen til Familieretshuset med bemærkning om, at sagen bør forberedes som en  §7 sag på grund af konfliktniveauet og efter forberedelsens afslutning fremsende sagen på ny.

Det er så muligt, at Familieretshuset ret hurtigt vil kunne fremsende sagen på ny, hvorefter såvel fri proces som eventuel anke følger de normale retningslinjer for § 7-sager.

Der henvises grundlæggende til mødenotat og afgørelse i Familieretshuset, ligesom der henvises til Ms bemækrninger til sagen.

M følte sig presset i Familieretshuset til at acceptere en forøgelse af samværet.

Når sagen nu er indbragt for Familieretten ønsker sagsøgte den oprindelige samværsordning, som er en 10/4-ordning.

Det er ret tydeligt, at der er et ganske højt konfliktniveau i sagen. Lige så tydeligt synes det at være, at D har vanskeligt ved at agere i konfliktfeltet, uanset begge forældre synes at opleve, at de er i stand til at skærme ham fra konflikterne.

M har tydeligt såvel over for Familieretshuset som i den børnefaglige undersøgelse givet udtryk for de udfordringer, som hun oplever at være udsat for.

M ønske er ikke at afskære fars kontakt med D. Hendes ønske er, at samværet ikke bliver udvidet i forhold til den 10/4-ordning, som eksisterede, indtil hun blev manipuleret til at acceptere en udvidelse til 9/5.

Der er både i afgørelsen og i hendes beskrivelser redegjort for baggrunden for at fastholde den eksisterende ordning også i relation til ugerne.

M har ikke indgivet klage over Familieretshusets afgørelse. Hun valgte at undlade at klage over afgørelsen, fordi hun dybest set mere end noget andet ønsker ro både for sig selv og for D. Som det fremgår, føler hun sig ganske jaget af barnets far.

[…]

Familieretshusets begrundelse tiltrædes, idet det dog anføres, at den oprindelige 10-4 samværsordning bør fastholdes som bedst for D.

Særligt bemærkes, at det er ganske åbenlyst, at de sædvanlige betingelser for etablering af deleordning ikke er til stede.

…”

Rettens begrundelse og resultat

Familieretshuset har truffet afgørelse i sagen efter lov om familieretshuset § 26.

Efter det oplyste på familiemæglingsmødet den 26. oktober 2020, og på baggrund af den af Familieretshuset foretagne underretning til kommunen om “et meget højt konfliktniveau”, de efterfølgende høringssvar fra parterne og Københavns Kommunes beslutning den 8. december 2020 om opstart af børnefaglig undersøgelse sammenholdt med parternes påstande vedrørende samvær, finder retten, at der er tale om en kompleks sag, og at Familieretshuset derfor burde have ændret visiteringen af sagen til en § 7 sag, jf. lov om familieretshuset § 4, stk. 2, og således ikke have truffet afgørelse i sagen.

Den børnesagkyndig psykolog er under retsmødet fremkommet med en vurdering af, hvilken samværsordning der må antages at være bedst for D. Parterne har ikke kunnet opnå enighed og har givet udtryk for en meget forskellig opfattelse af, hvilken samværsordning de mener, der er bedst for D. F  har endvidere under sagen fremsat påstand om at blive bopælsforælder for D.

På denne baggrund findes sagen herefter at skulle hjemvises til Familieretshuset til eventuel yderligere oplysning og herefter indbringelse for retten til afgørelse efter lov om familieretshuset § 32.

Familieretshusets afgørelse af 4. januar 2021 vil herefter være at ophæve.

Kommentar.

Det er ærlig talt ret vildt, hvad der er foregået både i Familieretshuset og i byretten. Det er aldeles uforståeligt, at sagen er screenet som en §6-sag. Konsekvensen er, at Familieretshuset kan træffe afgørelse om ændring af samværet, som ikke vurderes at være indgribende.

Hvis den afgørelse indbringes for retten, behandles den som udgangspunkt efter den forenklede proces, hvor man ikke kan få fri proces. En afgørelse i retten kan ikke indbringes for landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Det gælder OGSÅ, selv om dommeren måtte trække den ud af den forenklede proces.

Det står aldeles uklart, hvorfor dommeren vælger at trække sagen ud af den forenklede proces. Dommeren vælger i første omgang at afvise min begæring om hjemsendelse, og hun afviser også at give fri proces efter den bestemmelse, som der efter min opfattelse er klar hjemmel til.

Som du kan se, er der en ret opdelt samværsordning. Den børnesagkyndige gav under retsmødet udtryk for, at ordningen henset til Ds alder bør ændres til en samlet ordning, hvilket også var Ms påstand. Det ønskede F ikke.

Efter uendelig lange tovtrækkerier endte sagen altså med, at jeg fik medhold i hjemvisningen. En rigtig afgørelse juridisk men ”træls” for barnet, fordi samværsordningen burde være ændret til en samlet samværsafgørelse.

Inden hovedforhandlingen fik M fri proces. Jeg fik dækning for min indsats i sagen.

Men nu skal det hele så starte forfra.

Se en nyere afgørelse, der tangerer samme problemstillinger.

Viggo Bækgaard

27. juni 2022