Om sagkyndig erklæring i sag om biologiske forældres samvær, TFA 2024/240 ØLD
Byrettens begrundelse (Nykøbing F)
BM og BF er biologiske forældre til B, født den … 2021. B blev 5 dage gammel anbragt i en plejefamilie. B blev den 8.juli 2022 frigivet til adoption uden de biologiske forældres samtykke, og hun flyttede til adoptivforældrene den 30.oktober 2022.
B havde forud for adoptionen støttede samvær med de biologiske forældre fra juni 2021 til oktober 2022 i 1-2 timerhver fjerde uge.
Efter omfanget af de støttede samvær samt beskrivelsen heraf i forældrekompetenceundersøgelsen og i de af Familiecenter … udarbejde statusbeskrivelser er der ikke grundlag for at antage, at de biologiske forældre på nuværende tidspunkt vil kunne spille en positiv rolle for B i forbindelse med samvær, ej heller hvis samværene er støttede.
Familieretten har herved navnlig lagt vægt på psykologernes vurdering af, at de ustrukturerede samvær mellem B og de biologiske forældre bl.a. viste, at begge forældre var udfordret i forhold til at aflæse B’s signaler på, at hun var fyldt af stimuli, og at hun var træt. De sås endvidere usikre på, hvad det var, B havde brug for i situationen, og BF ikke sås at reagere på, at han fi k sat B i nogle uhensigtsmæssige positioner på sin arm, hvilket BM dog var opmærksom på.
Familieretten bemærker, at det efter de ustrukturerede samvær af psykologerne i forældrekompetenceundersøgelsen ligeledes blev vurderet, at der på daværende tidspunkt var nogle fine små øjeblikke under samværene, hvor samspillet mellem BM og B lykkedes godt med gensidighed, afstemning og glæde, og at det blev vurderet, at der ville være grundlag for en positiv udvikling af BM’s samspilskompetencer og en øget indsigt i B’s udvikling og behov, såfremt BM opnåede en forståelse og erkendelse af sit udviklingsbehov og tog imod den støtte og hjælp, som hun blev tilbudt. Det fremgår imidlertid ligeledes af forældrekompetenceundersøgelsen, at BM, der reelt ikke havde indsigt i og er kendelseaf egne betydelige vanskeligheder, herunder at hun har omfattende kognitive vanskeligheder, at hun ikke er alderssvarende i sin personlighedsudvikling og sociale modning, og at hendes evne til mentalisering er begrænset, havde indtaget en lukket og fornægtende position i forhold hertil.
Familieretten har ligeledes lagt vægt på oplysningerne om BF i forældrekompetenceundersøgelsen, hvoraf fremgår, at det blev vurderet, at BF i samværene ikke blev vurderet skadelig for B, og at BF har meget komplekse og sammensatte vanskeligheder, dels relateret til nedsat kognitivt funktionsniveau, vanskeligheder iht. CP, følelsesmæssige skader relateret til massivt omsorgssvigt i egen barndom og deraf afledte sociale vanskeligheder.
Familieretten har endvidere lagt vægt på, at de biologiske forældre har tilbagekaldt deres samtykke til indhentelse af en sagkyndig erklæring, og at der på denne baggrund ikke er indhentet yderligere oplysninger vedrørende dem.
Familieretten har endelig lagt vægt på det oplyste om B i udtalelsen fra dagplejen samt i forklaringen afgivet af adoptivforælder AM.
På denne baggrund er der ikke grundlag for at fastsætte samvær mellem B og de biologiske forældre, idet det på nuværende tidspunkt findes bedst for B, at der ikke er samvær, jf. forældreansvarslovens § 4, 1. pkt.
Der skal imidlertid anlægges en helhedsvurdering af B’s samlede situation på kort og lang sigt, og det centrale er, hvad der er bedst for B.
Familieretten finder, at det vil være bedst for B, at hun får mulighed for at kende sit biologiske ophav, hvorfor der i medfør af forældreansvarslovens § 20 a træffes afgørelse om anden kontakt mellem B og de biologiske forældre.
Familieretten tager herefter de biologiske forældres subsidiære påstand om anden kontakt til følge, dog således at der henset til, at formålet er, at B skal kende sit biologiske ophav, alene fi ndes grundlag for, at der skal være anden kontakt i form af en årlig brevveksling via Familieretshuset indeholdende en status om henholdsvis B og de biologiske forældre, jf. forældreansvarslovens § 20 a.
(Byrettens resultat)
Adoptivforælder AM og Adoptivforælder AF afleverer i august måned, første gang i august 2024, en årlig status om B’s udvikling og trivsel til BM og BF via Familieretshuset, ligesom BM og BF i august måned, første gang i august 2024,afleverer en årlig status vedrørende dem til Adoptivforælder AM og Adoptivforælder AF via Familieretshuset.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.)
Landsrettens begrundelse:
Som det fremgår af dommen, er BM og BF biologiske forældre til B, som er født den … 2021, og som fem dage efterfødslen blev anbragt i en plejefamilie. B blev den 8. juli 2022 frigivet til adoption og blev placeret hos adoptivforældrene i oktober 2022.
Som det ligeledes fremgår af dommen, havde BM og BF, der begge var ca. 19 år, da de fik B, samvær med B i to timerhver fjerde uge indtil oktober 2022.
Denne sag vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt der efter § 20 a i forældreansvarsloven skal fastsættes samvær mellem B og hendes biologiske forældre, BM og BF. Det fremgår af Højesterets dom af 21. februar 2023 (UfR 2023.2114), at der i sager efter denne bestemmelse må tilvejebringes et oplysningsgrundlag, som gør det muligt at træffe afgørelse i overensstemmelse med såvel forældreansvarslovens § 20 a som Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
Den nærmere sagsoplysning må bero på en konkret vurdering, herunder af hvilke oplysninger om barnet, de biologiske forældre og adoptivforældrene der allerede foreligger. I tilfælde, hvor det efter disse oplysninger ikke på forhånd kan afvises, at der er grundlag for at fastsætte samvær eller anden form for kontakt, kan det bl.a. være relevant at tilvejebringe en børnesagkyndigerklæring og en sagkyndig erklæring om de biologiske forældre, jf. retsplejelovens § 450 a, 1. pkt., herunder at indkalde den børnesagkyndige til at afgive forklaring. I den forbindelse kan også mulighederne for fastsættelse af anden form for kontakt end samvær belyses, jf. forældreansvarslovens § 22.
Familieretten havde forud for dommen i denne sag overvejet og besluttet, at der til brug for afgørelsen skulle indhentes en sagkyndig erklæring vedrørende BM og BF. Familieretten besluttede imidlertid at træffe afgørelse uden indhentelse af en sådan sagkyndig erklæring, fordi BM og BF tilkendegav, at de ikke ønskede at samarbejde med den udpegede psykolog under henvisning til, at de af nærmere anførte årsager ikke havde tillid til hende.
Landsretten finder, at en afgørelse om samvær i denne sag ikke bør træffes uden forudgående indhentelse af en sagkyndig erklæring. Landsretten lægger herved navnlig vægt på, at byretten oprindeligt havde truffet beslutning herom, og på at indtrykket af BM og BF efter deres forklaring for landsretten bestyrker byrettens oprindelige vurdering. Det er tillige indgået, at BM og BF var ca. 19 år ved B’s fødsel, og at forældrenes og B’s forhold er sparsomt belyst udover en forældrekompetenceundersøgelse af 13. december 2021 og beskrivelser af de overvågede samvær indtil marts 2022.
Landsretten ophæver derfor familierettens dom og hjemviser sagen til ny behandling i familieretten.
Landsretten har ikke herved forholdt sig til, om den undersøgelse, der skal foretages, skal foretages af den psykolog, byretten oprindeligt havde udpeget, eller om der er grundlag for at udpege en ny.