Om det skærpede ændringskriterium i forældreansvarslovens § 39. Afvisning ikke berettiget, TFA 2024/337 VLD
Byrettens begrundelse (Sønderborg)
Familieretten bemærker, at der ved dom af 17. november 2023 er truffet afgørelse om, at forældremyndigheden overB1 skal tillægges M alene. Dette på trods af, at B1 har udtrykt et ønske om at bo hos sin far og se sin mor mindst muligt. Der er ved dommen foretaget en indgående prøvelse af, hvad der er bedst for ham, jf. forældreansvarslovens §1 og § 4. Ved afgørelsen af, hvem af forældrene der skulle tillægges forældremyndigheden, er der i medfør af § 5 taget hensyn til B1’s ønsker, som udtrykt ved en børnesamtale. Retten vurderede, at B1’s udtrykte ønsker skulle ses i lyset af forældrenes ualmindeligt høje konfliktniveau. Retten konkluderede efter en samlet vurdering, at det var M, der bedst kunne varetage forældremyndigheden. Navnlig er der lagt vægt på, at hun bedst har været i stand til at samarbejde med offentlige myndigheder om de tre fællesbørns tarv.
Familieretten finder, at konklusionen om, at det samlet set vil være bedst for B1, at M alene har forældremyndigheden over ham, understøttes yderligere af oplysningerne om, at det ved flere forsøg har vist sig umuligt for familieretten ved Retten i Viborg at fuldbyrde dommens konklusion, idet B1 har modsat sig udleveringen fra F til M. Familieretten lægger i vurderingen af denne oplysning til grund, at F kunne og burde have hjulpet B1 med en ordentlig og tryg flytning til M.
Når dette sammenholdes med oplysningerne om P’s indtryk af B1 og den udtalte bekymring for ham, hun giver udtryk for i sin beskrivelse af ham, finder familieretten, at der ikke er noget i sagen, der indikerer, at forholdene har ændret sigvæsentligt siden dommen af 17. november 2023, således Familieretshuset i medfør af forældreansvarslovens § 39modsætningsvist skulle have foretaget endnu en realitetsbehandling af sagen.
På denne baggrund, og da det, der er fremkommet for familieretten ikke kan føre til andet resultat, er familieretten enig i Familieretshusets afgørelse.
(Resultat – stadfæstelse af Familieretshusets afvisning efter § 39)
Landsrettens begrundelse
Ved den indankede dom stadfæstede Familieretten i Sønderborg Familieretshusets afgørelse af 19. januar 2024 om at afvise at behandle spørgsmålet om forældremyndighed over parternes fællesbørn på ny.
Rettens prøvelse af en afgørelse truffet af Familieretshuset i medfør af forældreansvarslovens § 39 omfatter alene, om Familieretshusets afvisning har været berettiget, eller om der burde have været iværksat fornyet sagsbehandling om spørgsmålet, jf. herved også TFA 2020.108 V.
På tidspunktet for Familieretshusets afgørelse af 19. januar 2024 forelå der oplysninger om, at B1 nægtede at følgemed M, og at det trods tvangsbøder pålagt F ikke havde været muligt at gennemføre udlevering af B1 i overensstemmelse med familierettens dom af 17. november 2023. Der forelå tillige oplysning om, at M havde varslet flytning med børnene til X-by/Y-by.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om B1 finder landsretten, at betingelserne for at afvise en sag om forældremyndighed over ham efter forældreansvarslovens § 39 ikke kan anses for at være opfyldt.
Landsretten tager derfor F’s påstand til følge for så vidt angår B1.
(Landsrettens resultat: Hjemvisning til realitetsbehandling i Familieretten)
Karnov Group | Karnov Group
Kommentar:
Landsretten henviser til TFA 2020/108.
Denne nye sag indeholder for mig at se ganske klare indikationer på relevante ændrede forhold.
Viggo Bækgaard
21. november 2024