Ikke tilbagelevering til et ikke-konventionsland Nicaragua, da børnebortførelsesloven ikke fandt anvendelse, TFA 2013/756 ØLD
Byrettens begrundelse:
M og F blev gift i Nicaragua den – – – september 2010, og det lægges til grund som ubestridt, at de fortsat er gift og har fælles forældremyndighed til S, der er født den – – – maj 2011 i Costa Rica. Det lægges endvidere i overensstemmelse med parternes samstemmende forklaringer til grund, at M sammen med S i september/oktober 2011 rejste tilbage til Nicaragua, og at F 3 måneder senere ligeledes rejste til Nicaragua. M har forklaret, at de ikke boede sammen i Nicaragua, men at hun jævnligt besøgte F, så han kunne være sammen med S. F har forklaret, at de boede sammen. I december 2012 rejste F til Danmark, og M og S fulgte efter på turistvisum den 17. april 2013. F har forklaret, at det var meningen, at de alle 3 skulle bo sammen i Danmark, og at M og S rejste til Danmark for at søge familiesammenføring. M var derfor godt klar over, at hun på kommunen skrev under på, at S ændrede bopæl. M har forklaret, at hun og S alene tog på ferie i Danmark, så F havde mulighed for at være sammen med sin dreng. Hun troede, at hendes underskrift på kommunen betød, at S kunne få lægehjælp. Det må efter den under sagen fremlagte mailkorrespondance og googlesøgning lægges til grund, at parterne har drøftet mulighederne for, at M og S skulle bosætte sig i Danmark. Fogedretten finder imidlertid ikke, at dette i sig selv ej heller sammenholdt med det faktum, at S den 18. april 2013 tilmeldtes folkeregistret på sin fars bopæl i Danmark, er tilstrækkeligt til at statuere, at S’ sædvanlige opholdssted hos sin mor i Nicaragua efterfølgende er blevet ændret med henblik på varigt opholdssted i Danmark. Der er herved lagt vægt på, at S og hans mor alene boede sammen med S’ far hos dennes forældre frem til den 27. maj 2013, og at der ikke er nogen konkrete tegn på, at en permanent ændring af S’ sædvanlige opholdssted i Nicaragua har fundet sted. Det bemærkes i denne forbindelse, at en folkeregistertilmelding ikke i sig selv statuerer sædvanligt opholdssted.
Efter F’s egen forklaring har det i hvert fald siden den 8. juni 2013 stået ham klart, at M ville rejse sammen med S tilbage til Nicaragua. F findes derfor fra dette tidspunkt at have tilbageholdt S ulovligt, jf. en analogi af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. § 10. Herefter tages M’s anmodning til følge i medfør af retsplejelovens § 596, stk. 3, idet der ikke foreligger grundlag for at nægte tilbagegivelse efter en analogi af § 11 i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv.
(fogedforretningen fremmes)
Landsrettens begrundelse:
Det fremgår af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010 af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser, at børn, som ulovligt er ført her til landet eller ulovligt tilbageholdes her, efter anmodning skal tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt Haagerkonventionen.
Nicaragua, hvor barnet opholdt sig indtil den 17. april 2013, har ikke tiltrådt Haagerkonventionen, hvorfor spørgsmålet om tilbagegivelse allerede af denne grund ikke er omfattet af loven.
Der er enighed om, at parterne har fælles forældremyndighed. Da parterne ikke længere lever sammen og er uenige om placering af barnets bopæl, er der ikke grundlag for at fremme sagen som en umiddelbar fogedforretning efter retsplejelovens § 596.
Landsretten ændrer derfor fogedrettens afgørelse, således at sagen nægtes fremme.