Om ikke at forfølge idømte tvangsbøder, U 2017/52 ØLK
Byrettens begrundelse
Efter rpl § 536, stk. 2, kan fuldbyrdelse ske ved anvendelse af tvangsbøder. En tvangsbøde er ikke en straf for noget, som er sket, men et virkemiddel, der sigter på at fremkalde en handling. I konsekvens deraf ophører bøden med at være virksom, når den pågældende handling er udført.
I det foreliggende tilfælde er der sket udlevering, hvorfor tvangsbøderne i henhold til den tidligere afgørelse ikke længere er virksomme. Det forhold, at der er udleveret for sent, og at det ikke skete på de fastsatte tidspunkter, kan ikke begrunde, at tvangsbøden fortsat skal anses for virksom.
Herefter udløses de tidligere fastsatte tvangsbøder ikke.
Der foreligger ikke en aktuel misligholdelse, som kan begrunde nye fremadrettede tvangsbøder. Der foreligger heller ikke en klar nægtelse af fremtidig udlevering, hvorfor der heller ikke findes at kunne pålægges nye tvangsmøder for fremtidige udleveringer.
(De fastsatte tvangsbøder udløses ikke.
Der fastsættes ikke nye tvangsbøder.)
Landsrettens begrundelse
Fogedrettens afgørelse angår enkeltstående tvangsbøder på 2.000 kr., der forfaldt henholdsvis den 28. april og 5. maj 2017, da B ikke blev udleveret til weekendsamvær hos sin far, F.
Det er for landsretten oplyst, at B i maj og juni 2017 blev udleveret til samvær i weekends startende den 12. maj og 30. juni 2017, men ikke i weekends startende den 5., 19. og 26. maj samt den 2. og 16. juni 2017.
Landsretten bemærker, at pålagte enkeltstående tvangsbøder skal virke som incitament til fremadrettet overholdelse af pligten til udlevering af barnet til samvær. Forfaldne enkeltstående tvangsbøder vil som udgangspunkt falde bort, hvis den forpligtede part begynder at efterleve de fastsatte retningslinjer for samvær. Hvis imidlertid en sådan efterfølgende efterlevelse kun angår et enkeltstående samvær og følges op af ny misligholdelse, eller hvis mønsteret i efterlevelsen på anden måde har en sporadisk eller »taktisk« karakter – og efterlevelsen derfor ikke kan tages som udtryk for, at den forpligtede reelt har vilje til at overholde retningslinjerne for samværet – kan forfaldne enkeltstående tvangsbøder efter en konkret vurdering dog fastholdes.
Da fogedretten traf sin afgørelse i sagen, havde M overholdt samværsresolutionen vedrørende weekendsamværet med start den 12. maj 2017, og der var – efter det af fogedretten oplyste – ikke sikre oplysninger om forløbet af samværet med start den 19. maj 2017. Imidlertid må det efter de for landsretten foreliggende oplysninger lægges til grund, at M næsten kontinuerligt og fortsat i maj og juni måned 2017 har misligholdt samværsresolutionen og nægtet at udlevere B til samvær, og landsretten finder derfor efter en konkret vurdering, at de pålagte tvangsbøder for den 28. april og 5. maj 2017 skal udløses med henblik på at fastholde M’s incitament til fremadrettet at overholde samværsresolutionen.
Det er oplyst, at fogedretten på ny har fastsat tvangsbøder for nærmere angivne fremtidige samvær, hvorfor landsretten finder, at der ikke er grundlag for, at også landsretten træffer bestemmelse om dette.
Landsretten ændrer derfor fogedrettens afgørelse i overensstemmelse med det anførte.
Thi bestemmes
Tvangsbøderne, der forfaldt den 28. april og 5. maj 2017, udløses.
kommentar:
Afgørelsen indeholder nogle principielle betragtninger om tvangsbøder og deres eftergivelse.
Jeg er først for nylig gjort opmærksom på afgørelsen.
Viggo Bækgaard – 18. september 2019