Fortsat fælles forældremyndighed over 8-årig trods belastningsrelationer som følge af forældrenes konflikt. Optrappende samvær fra 13/1 til 11/3 over en periode. TFA 2023/442 ØLD
Byrettens begrundelse: (Frederiksberg)
Familieretten lægger til grund, at der er tale om to ressourcestærke forældre, og at parterne på trods af deres konfliktniveau ikke har oplevet tilfælde, hvor den anden forælder har nægtet at samarbejde om forhold til barnets bedste, herunder om lægelige forhold, pas, skole eller lignende.
Der er derfor ikke påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om B’s forhold til B’s bedste, og familieretten har ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf.§ 4.
Efter familierettens samlede vurdering af barnets forhold, herunder indholdet af børnesagkyndig- og børnefagligundersøgelse, finder retten, at det er til B’s bedste, at der fastsættes samvær med F som nedenfor bestemt.
Retten har lagt vægt på, at B selv har udtrykt et ønske om at få mere samvær med F, ligesom retten har lagt vægt på, at det i konklusionen på den børnesagkyndige undersøgelse fremgår, at begge forældre vurderes til at være i stand til at varetage B’s ønsker og behov. Retten finder herefter, at det ikke igennem speciallægeudtalelsen eller sagsøgtes forklaring er godtgjort, at det vil være til B’s bedste, såfremt der alene fastsættes samvær i det af M påståede omfang.
Retten giver derfor F medhold i den nedlagte samværspåstand, ligesom F’s påstand om feriesamvær tages tilfølge.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21 .
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse medbekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
(Resultat i byretten:
Fælles forældremyndighed og samvær, der optrappes fra 13/1 til over en periode til 11/3. Ikke feriesamvær)
Landsrettens begrundelse:
Både M og F fremstår særdeles ressourcestærke. Landsretten er imidlertid efterladt med det indtryk, at de isamarbejdet som forældre ikke på nuværende tidspunkt magter at gå på kompromis med deres egne behov og holdninger vedrørende B, og at dette nu har ført til, at B fremstår som et barn med belastningsreaktioner som anført i underretning og speciallægeudtalelse af 16. juni 2023 udarbejdet af speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri E.
Landsretten bemærker, at der ved en ophævelse af den fælles forældremyndighed skal anlægges et fremtidsorienteret perspektiv, og at det ved vurderingen af, hvilken forælder der skal tillægges forældremyndigheden, indgår, hvem af forældrene der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets samvær med den anden forælder. Som sagen foreligger for landsretten, har landsretten ikke på nuværende tidspunkt noget grundlag for at vurdere, om M eller F i givet fald vil være bedst til at varetagedenne opgave.
Herefter, og af de grunde, der i øvrigt er anført af familieretten, tiltræder landsretten, at der ikke på nuværende tidspunkt er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke fremover vil kunne komme til at samarbejde om B’sforhold til hans bedste. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at det vil være bedst for B at ophæveforældrenes fælles forældremyndighed over ham, jf.forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Af de grunde, der er anført af familieretten, tiltrædes det endvidere, at B skal have ret til samvær med F i detomfang, der er fastslået i den indankede dom, jf. forældreansvarslovens § 21, jf. § 19, jf. § 4.
Der er ikkegrundlag for at fastslå, at det netop afviklede samvær med overnatning, ikke er forløbet tilfredsstillende.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.