Fælles forældremyndighed over D på 12 år trods årelang konflikt mellem forældrene, VLD 18. oktober 2024, utrykt
Byrettens begrundelse: (Aalborg)
Familieretten lægger efter parternes forklaringer og den børnesagkyndige undersøgelse til grund, at forældrenes samarbejde i høj grad er påvirket af deres forskellige syn på D og Ds behov. Familieretten lægger videre til grund, at parterne aktuelt ikke har et egentligt samar-bejde vedrørende D, idet deres konfliktniveau forhindrer dette, men at forældrene er enige om, at de fremover skal samarbejde om et samvær mellem D og F. Familieretten lægger efter den børnesagkyndige undersøgelse videre til grund, at forældrenes manglende samarbejde kan medføre, at de rammer, D skal indgå i, bliver så kontrastfyldte og konfliktfyldte, at den forudsigelighed, som af psykiatrien anbefales mht. D, ikke kan sikres. Familieretten finder dog også efter den børnesagkyndige undersøgelse og sagens øvrige oplysninger, at begge forældre er kompetente, omsorgsfulde forældre, som søger at imødekomme Ds behov på bedst mulig måde.
Familieretten lægger efter underretning af 26. maj 2023 fra X-by til Y Kommune til grund, at D i 2023 sås med en udadreagerende adfærd, som af skolen blev tilskrevet konflikten mellem forældrene, ligesom det efter journalmappe fra Y Kommune af 6. marts 2023 lægges til grund, at et netværksmøde vedrørende D blev aflyst som følge af forældrenes indbyrdes konflikt.
Det fremgår af udtalelse fra psykiatrien, at D i marts 2021 blev henvist mhp. medicinsk behandling af ADHD, hvilket forældrene takkede nej til, hvorefter D på ny blev henvist til medicinopstartssamtale i juni 2022 med begge forældres samtykke.
Forældrene har forklaret modstridende vedrørende forholdene omkring medicinering af søvnproblemer og operation for * (fysisk). Der foreligger ikke nærmere oplysninger vedrørende operationen for * (fysisk). Familieretten lægger efter mødenotat fra Familieretshuset af 5. juli 2022 til grund, at F i mødet modsatte sig medicinsk behandling af Ds søvnproblemer med henvisning til, at han manglede informationer for at give et informeret samtykke. Efter journalnotat fra psykiatrien af 27. januar 2023 lægger familieretten til grund, at D på daværende tidspunkt var kommet i medicinsk behandling for søvnvanskeligheder.
På ovenstående baggrund og efter en samlet vurdering finder familieretten, at det bedst for D, at M får forældremyndigheden alene. Uanset at begge forældre er kompetente og omsorgsfulde, lægger familieretten navnlig vægt på, at forældrene har markant forskellige syn på D, hvilket har medført et højt konfliktniveau, blandt andet med gentagne konflikter omkring Ds medicinske forhold, og at forældrenes konflikt ses at påvirke D negativt i skolen, har medført aflysning af et netværksmøde vedrørende D, samt at det fremgår af den børnesagkyndige undersøgelse, at forældrenes evne til fremover at samarbejde omkring D, som følge af deres uenigheder og forskellige syn på D, anses for væsentligt forringet
Landsrettens begrundelse:
Efter forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., kan retten kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Parterne har indtil ultimo 2021 praktiseret en 7/7-samværsordning. M anmodede herefter i januar 2022 Familieretshuset om ændring af samværet og om den fulde forældremyndighed.
I marts 2024 indgik parterne forlig om samværet, og de af M fremhævede konflikter vedrørende D, herunder navnlig vedrørende medicinering, er ikke af nyere dato.
F har givet udtryk for, at han for nuværende vil lade M træffe beslutninger om skole og læge for D for at skabe ro. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der ikke for tiden er be-slutninger vedrørende D, som forældrene må antages ikke at ville kunne opnå enighed om.
På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke vil kunne samarbejde om Ds forhold til hans bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4. Herefter finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er bedst for D, at parterne fortsat har fælles forældremyndighed over ham. Landsretten tager derfor Fs påstand til følge.
(Landsrettens resultat altså fælles forældremyndighed)
Kommentar
Jeg har modtaget dommene fra M. Sammen med dommene har jeg fået udskrifter fra en tvangsfuldbyrdelsessag i 2022, ligesom jeg har modtaget børnesamtalen med D. Derimod har jeg ikke modtaget den børnesagkyndige undersøgelse, der angiveligt er gennemført i forbindelse med (en af sagerne).
Tvangsfuldbyrdelsessagen endte med en tilkendegivelse fra retten om, at tvangsfuldbyrdelse på det tidspunkt ikke ville blive gennemført. Parterne indgik ved samme lejlighed et midlertidig begrænset samvær.
D giver under samtalen klart udtryk for ønske om mindre samvær med F.
I forbindelse med den aktuelle sag aftalte parterne, at D skal have samvær i overensstemmelse med hans behov og ønsker, som jeg i al fald forstår den aftale.
Der er altså ikke nogen formel samværsaftale eller afgørelse, der kan fuldbyrdes.
Det fremgår, at forældrene gik fra hinanden i 2013, hvor D altså var ganske lille. Der har tilsyneladende helt fra det tidspunkt og til 2021 været praktiseret 7/7. Det fremgår også, at D har udfordringer, hvis omfang ikke står lysende klart for mig, men der er diagnose(r). Det synes at være variationer i grænselandet mellem autisme, ADHD og Tourette.
Forældrene har løbende haft store uenigheder omkring D og særligt om medicinering og dermed lægelige forhold, som ”jo” er et af hovedtemaerne i spørgsmål om forældremyndighed.
De har i den politiske klogheds navn (min bevidste formulering) under sagen udtrykt et fælles ønske om, at de selvfølgelig bør kunne samarbejde og gerne vil det. Det er ”jo” det, som dommere gerne vil høre – og når de hører det ønske, er det udtryk for helt almindelig dommernaivitet, at forældrene selvfølgelig straks forbedrer sig.
F har derudover valgt at tilkendegive, at han ”for nuværende vil lade M træffe beslutninger om skole og læge for D”. Det er, hvad landsretten lægger til grund i sine præmisser. I retten formulerer han det lidt mystisk på den måde, at han vil lade M have værgemålet over D.
Man kan lidt småkynisk undre sig over, hvorfor F med den imødekommende tilgang overhovedet fastholder ønske om fælles forældremyndighed. Tilbage er der jo i virkeligheden kun selve glæden over at kunne sige, at vi sandelig fik fælles forældremyndighed i landsretten.
Samlet oplever jeg en sag som denne som udtryk for den rendyrkede politiske korrekthed. Det ser pænt ud på papiret set fra Fs side.
Set fra Ms side er det helt aktuelle resultat vel ”spiseligt”. Der er ikke et formaliseret samvær, og F har tilkendegivet ikke at ville blande sig ”for tiden”.
Men sagen ulmer og vil med ret stor sikkerhed vågne op igen.
I virkeligheden føler jeg om en sag som denne, at fælles forældremyndighed er aldeles velegnet til at holde krigen mellem forældrene i live.
Det vil mange professionelle selvfølgelig være evigt taknemmelige for; thi det sikrer smør på brødet mange år frem både til advokater, psykologer, børnesagkyndige, dommere og andet godtfolk.
Børnene og forældrene da? Ja de er evige prøveklude.
Fælles forældremyndighed er noget, Fanden har skabt. Men en sag som denne illustrerer også, at begrebet egentlig er stærkt overvurderet.
Viggo Bækgaard
20. oktober 2024