Ø.L.D. 29. november 2023 i anke 10. afd. BS-51660/2023-OLR | Karnov Group
Fælles forældremyndighed over B1 (12år) og B2 (10 år) ophævet. Forældremyndighed over B1 tillagt F (trods tidligere dom for kriminalitet) og forældremyndighed over B2 tillagt M. Et tredje barn B3 (8 år) var hos M. Samværsafgørelse: B1 6 overvågede samvær med M, B2 ikke samvær med F, B3 samvær med F, TFA 2024/116 ØLD.
Byrettens begrundelse.
Det bemærkes indledningsvis, at der ikke er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om B1, B2 og B3’s forhold til børnenes bedste.
Det følger af forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1, at der ikke kan træffes afgørelse om, at parten har forældremyndigheden eller har del i forældremyndigheden over barnet, at barnet har bopæl hos parten eller at barnet har samvær eller anden kontakt med parten, hvis parten er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, medmindre det er bedst for barnet.
Det fremgår af forarbejderne blandt andet, at i vurderingen af, hvad der er til barnets bedste i sager omfattet af § 4 a i forældreansvarsloven, skal først og fremmest indgå barnets relation til den pågældende forælder og barnets interesse i at have kontakt med denne. Det er endvidere relevant for vurderingen, hvis forældrene har opretholdt samlivet i en længere periode, hvor den anden forælder har været vidende om kriminaliteten, og det ikke har givet anledning til bekymring for den dømte forælders omsorgsevne.
Familieretten finder, at den omstændighed, at F er idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, stk. 1, undtagelsesvis ikke er til hinder for, at det vil være bedst for B1, B2 ogB3, at F og M har fælles forældremyndighed over dem.
Familieretten finder derfor, at der ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed over B1 og B2, og at det er bedst for B3, at der fremover er fælles forældremyndighed over hende.
Familieretten har lagt vægt på, at det fremgår af den børnesagkyndige undersøgelse blandt andet, at F er en god far, der varetager omsorgen for B1 tilstrækkeligt og godt, og at der ikke hos ham er forhold, der givergrund til bekymring for hans forældreevner. Det er indtrykket, at det først og fremmest er B1 selv, der ønsker at blive hos F, og at F imødekommer B1 heri. Det er vurderingen, at B3, B2 og B1 er knyttet til hinanden som søskende, og at de har brug for og glæde af at være sammen. I et scenarie, hvor børnene heller ikke fremoverfår bopæl samme sted, er det således vurderingen, at det vil være i børnenes interesse, at de har en stabil og regelmæssig kontakt med hinanden.
Familieretten har endvidere lagt vægt på, at M i en længere periode har opretholdt samlivet med F, selvom hun var vidende om hans kriminalitet, samt at han også efterfølgende har haft del i forældremyndigheden over B1og B2 samt haft samvær med B1, B2 og B3. Familieretten lægger herefter til grund, at M’s vidende om kriminaliteten ikke gav hende anledning til bekymring for F’s omsorgsevne.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4, § 4 a, stk. 1, § 11, 2. pkt., og § 14.
Familieretten finder på baggrund af ovennævnte og indholdet af børnesamtalen med B1, at den omstændighed, at F er idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245,stk. 1, undtagelsesvis ikke er til hinder for, at det vil være bedst for B1, at han har bopæl hos F, og at der ikkefastsættes samvær med M.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4,§ 4 a, stk. 1, § 17, § 19 og § 21, stk. 3.
Familieretten finder på baggrund af ovennævnte og indholdet af børnesamtalen med B3, at den omstændighed, at F er idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245,stk. 1, undtagelsesvis ikke er til hinder for, at det vil være bedst for B3, at der fastsættes samvær med F som nedenfor bestemt.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4, § 4 a, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 21.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse medbekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Byrettens resultat:
M frifindes for påstanden om ophævelse af den fælles forældremyndighed over B1, født den … 2011.
F frifindes for påstanden om ophævelse af den fælles forældremyndighed over B2, født den … 2013.
F og M skal fremover have fælles forældremyndighed over B3, født den … 2015.
B1, født den … 2011, skal have bopæl hos F.
B1, født den … 2011, skal ikke for tiden have samvær med M.
B2, født den … 2013, skal ikke for tiden have samvær med F.
B3, født den … 2015, skal have samvær med F onsdage i lige uger med afhentning i skole og aflevering hos Mkl. 18.00. Første gang den 1. november 2023.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse:
Forældremyndighed
M og F har i flere år ikke kunnet samarbejde om børnene, og de har under deres konflikter vedrørende børnene anmeldt hinanden til politiet og ført retssager mod hinanden. Efter det konfliktfyldte forløb er der konkrete holdepunkter for at antage, at de ikke kan samarbejde til børnenes bedste. Som følge heraf ophæves den fælles forældremyndighed over B1 og B2, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., og parterne skal ikke fremover have fælles forældremyndighed over B3, jf. forældreansvarslovens § 14, stk. 1.
Siden foråret 2022 har B1 næsten ikke haft kontakt til M, men har boet hos F, der ved dom af 17. april 2018 er straffet med ubetinget fængsel i 6 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, stk. 1.
Efter sagens oplysninger, herunder referat af psykolog A’s samtale med B1 den 19. maj 2022, notater fra december 2022 om Familieretshusets samtaler med børnene, Familieretshusets rapporter om overvågede samvær i april-juni 2023 samt børnesagkyndig undersøgelse af 15. juni 2023 af psykolog C og referat af dennes samtaler med børnene den 3. oktober 2023, finder landsretten, at der i sagen er tilstrækkelig sikre oplysninger til at fravige det i forældreansvarslovens § 4 a og i forarbejderne til denne bestemmelse anførte udgangspunkt om, at det ikke antages at være bedst for barnet, at forældremyndigheden tildeles den, der er
idømt ubetinget fængsel efter de i § 4 a anførte bestemmelser, og forældremyndigheden over B1 tillægges derfor F.
Tilsvarende forhold gør sig ikke gældende i forhold til B2, og forældremyndigheden over hende tillæggesderfor M.
Samvær
På grundlag af navnlig beskrivelsen af udviklingspotentialet i samvær mellem B1 og M i Familieretshusets rapport om overvåget samvær af 8. maj 2023 afgivet af børnesagkyndig D, lægger landsretten til grund, at der er et potentiale i at skabe kontakt mellem B1 og M, såfremt denne kontakt faciliteres af Familieretshuset og støttes relevant af F. Landsretten bemærker på baggrund af blandt andet udtalelserne om B1 i psykolog C’s børnesagkyndige undersøgelse af 15. juli 2023, at B1 gerne vil være sammen med sine søskende, men at han for nuværende er fastlåst i en situation, hvor han ikke uden støtte kan genetablere en kontakt til sin mor, der på sin side må respektere en langsom tilnærmelse til B1.
Det må på den baggrund antages, at genskabelse af kontakten med hans mor, som han det meste af sit liv har boet hos, og hos hvem hans to søskende bor, vil være til B1’s bedste. Efter en vurdering af den mest hensigtsmæssige måde at genskabe forbindelsen på beslutter landsretten, at der skal gennemføres overvåget samvær med B1 som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslovens § 21, jf. § 19.
Af de af familieretten anførte grunde tiltræder landsretten, at B3 skal have samvær med F som bestemt idommen.
Landsrettens resultat:
F forældremyndighed over B1
M forældremyndighed over B2
M fortsat alene skal have forældremyndigheden over B3
B1 skal have 6 overvågede samvær med M.
Ø.L.D. 29. november 2023 i anke 10. afd. BS-51660/2023-OLR | Karnov Group
Kommentar:
Det er en af de afgørelser, hvor man skal holde tungen lige i munden og måske også helst læse hele afgørelsen.
Den er lidt vanskelig at kommentere på ud fra en holdningsvinkel – og på en måde også ud fra en juridisk ditto.
Afgørelsen er lidt speciel og virker meget konkret.
Den behandler dels spørgsmålet om forældreansvarslovens §4a – om betydningen af en ubetinget fængselsstraf. Her synes det at spille ind, at M hele tiden har kendt til dommen og alligevel lader F have kontakt med børnene. Altså lige indtil det blev opportunt for hende at påberåbe sig spørgsmålet.
Men den er også meget konkret på samværene.
Viggo Bækgaard