F rejste efter en ferietur tilbage til Israel uden børnene. M ville ikke udlevere. Tilbageholdelsen ansås for ulovlig, TFA 2014/264 ØLK
Byrettens begrundelse:
Det lægges efter forklaringerne til grund, at parterne og børnene tog på ophold i Danmark, der efter den mulige varighed rakte ud over et besøg af almindelig længde. Faren blev senest under opholdet i Danmark vidende om morens ønske om at blive i Danmark med børnene. Det findes bevist, at han vidste, at moren søgte lejlighed og dermed ville etablere egen bolig i Danmark til sig selv, børnene og om muligt ham. Han sagde først fra over dette på et tidspunkt, hvor moren havde fået lejligheden, og han rejste herefter alene tilbage til Israel uden børnene uden nogen klar reklamation.
Det findes heller ikke bevist, at der var en klar aftale om tidsbegrænsningen af det ophold i Danmark, som børnene herefter ville få. Det kan ikke føre til andet resultat, at faren måske troede, at børnene efter 3 måneder ville blive sendt hjem af myndighederne på grund af en tidsbegrænsning af opholdstilladelsen.
Under disse omstændigheder findes børnenes fortsatte ophold i Danmark at bygge på en aftale indgået ved, at han udviste en adfærd, der med føje gav moren grund til at tro, at han affandt sig med situationen.
Tilbageholdelsen af børnene findes herefter ikke at være uretmæssig.
Landsrettens begrundelse:
Da Danmark og Israel har tiltrådt Haagerkonventionen af 25. oktober 1980, skal sagen afgøres efter § 2, stk. 2, i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførsler), jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010.
Det lægges til grund, at parterne efter israelsk ret har fælles forældremyndighed over børnene. Det lægges endvidere til grund, at børnene, umiddelbart før de rejste med parterne til Danmark, havde bopæl i – – – i Israel, og at den fælles bopæl i Israel blev opretholdt under rejsen til Danmark.
Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en ulovlig tilbageholdelse efter artikel 3 i Haagerkonventionen, må derfor afgøres efter israelsk ret. Centralmyndigheden i Israel har i brev af 6. november 2013 meddelt, at der foreligger en ulovlig tilbageholdelse.
Som følge af det anførte findes betingelserne for tilbagegivelse af S og D efter den nævnte lovs § 10, stk. 1, at være opfyldt.
Der foreligger ikke oplysninger i sagen, som giver grundlag for at antage, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen af børnene vil være til skade for deres sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle, eller at tilbagegivelsen ikke vil være forenelig med grundlæggende principper her i landet til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder. Landsretten lægger vægt på, at børnene har haft samvær med F flere gange efter fogedrettens behandling af sagen.
Der er derfor ikke grundlag for at nægte tilbagegivelse af børnene efter den anførte lovs § 11, nr. 2 eller nr. 4.
Som følge heraf tages kærendes påstand til følge.