Der kan fastsættes erstatningssamvær for mistet samvær i den periode, sagen har kørt for fogedretten, TFA 2008/538 ØLK – og UFR 2008/2386
Fogedrettens begrundelse:
F har anmodet om, at der fastsættes erstatningssamvær for samværet i uge 40 og 44 i 2007. M har ikke bestridt, at B ikke blev udleveret til samvær i overensstemmelse med den gældende samværsresolution af 27. april 2006. Der er ikke oplyst omstændigheder, der kunne begrunde, at B ikke blev udleveret.
Det fremgår af advokat MBs brev af 13. november 2007 og af Statsforvaltningen Sjællands brev af 19. oktober 2007, at F har frafaldet erstatningssamvær for den 5.-8. oktober 2007. På denne baggrund og henset til den periode, der er forløbet siden misligholdelsen af resolutionen, er der ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær.
Med hensyn til samværet i uge 44 er det oplyst, at F har ansøgt statsforvaltningen om erstatningssamvær. I den foreliggende situation findes det rigtigst, at statsforvaltningen træffer afgørelse vedrørende spørgsmålet.
Fogedretten fastsætter herefter ikke erstatningssamvær, idet bemærkes, at den foreliggende samværsresolution fortsat skal efterleves.
Landsrettens begrundelse
I forarbejderne til retsplejelovens § 536, stk. 4 og 5, anføres følgende i pkt. 2.2.3. i de almindelige bemærkninger (lovforslag nr. L 134, Folketingsåret 2006-07):
». . .
Regeringen er desuden af den opfattelse, at det skal være muligt for fogedretten at ændre omfang, tid og sted for et fastsat samvær samt vilkårene herfor, i forbindelse med fuldbyrdelsessagen. Blandt andet på baggrund af et høringssvar fra Dommerfuldmægtigforeningen i forbindelse med høring over betænkningen om barnets perspektiv mener regeringen endvidere, at fogedretterne skal have mulighed for at fastsætte erstatningssamvær under en fuldbyrdelsessag. Disse muligheder vil give fogedretterne et redskab til at effektivisere fuldbyrdelsessagerne, særligt i de tilfælde hvor bopælsforælderen uden grund hindrer samværet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes erstatningssamvær allerede ugen efter, at fogedforretningen har været afholdt, eller et erstatningssamvær vil kunne fastsættes i bopælsforælderens weekend, så det sikres, at den løbende kontakt til samværsforælderen ikke afbrydes eller forhindres. Fogedretten skal i forbindelse med fuldbyrdelsessagen have adgang til at ændre vilkårene for det samvær, der søges fuldbyrdet, herunder spørgsmålet omkring afhentning og aflevering af barnet. Derimod er det ikke hensigten, at fogedretten skal kunne tage stilling til det overordnede samvær, der er fastsat af statsforvaltningen eller domstolene.
. . .«
I de specielle bemærkninger til retsplejelovens § 536, stk. 4 og 5, anføres følgende i forarbejderne:
»Stk. 4 er en nydannelse og vedrører fogedrettens mulighed for at ændre omfang, tid og sted for et fastsat samvær samt vilkårene herfor i forbindelse med fuldbyrdelsessagen. Der gives således fogedretten mulighed for at fastsætte en midlertidig praktisk ordning i forbindelse med eksempelvis afhentning og aflevering af barnet under fuldbyrdelsessagen. Det medfører endvidere, at fogedretten får mulighed for at ændre et sædvanligt weekendsamvær fra f.eks. en uge til en anden, samt mulighed for at fastsætte betingelser med hensyn til stedet for samværets udførelse eller om pasdeponering.
Stk. 5 er ligeledes ny og giver fogedretten mulighed for at fastsætte erstatning for et samvær, der ikke har kunnet gennemføres under en fuldbyrdelsessag. Fogedretterne får på denne måde mulighed for at effektivisere fuldbyrdelsessagerne i tilfælde af, at en bopælsforælder uden grund forhindrer samværet. Et erstatningssamvær vil kunne fastsættes til at finde sted umiddelbart efter, at fogedforretningen har været afholdt. Et erstatningssamvær vil også kunne gives ved, at der tillægges en dag eller flere ekstra dage til eksempelvis et af den samværsberettigedes kommende samvær. Herved sikres det, at den løbende kontakt til samværsforælderen ikke afbrydes eller forhindres. Det er således vigtigt, at der med det samme fastsættes erstatningssamvær, hvis barnet ikke er blevet udleveret til samvær.
I forhold til bestemmelserne i stk. 4 og 5, bemærkes, at det ikke er hensigten, at fogedretten skal kunne tage stilling til det overordnede og løbende samvær, der er fastsat af statsforvaltningen eller domstolene.«
Bestemmelsen i § 536, stk. 5, indebærer efter sin ordlyd og de ovenfor gengivne uddrag af forarbejderne til retsplejelovens § 536, stk. 4 og 5, at erstatningssamvær kan fastsættes for samvær, der ikke har kunnet udøves i den periode, hvor en sag om tvangsfuldbyrdelse af samvær har været under behandling ved fogedretten.
Da de omhandlede samvær i uge 40 og 44 efter landsrettens oplysninger ikke har tilknytning til en verserende sag om tvangsfuldbyrdelse af samvær, kan fogedretten derfor ikke fastsætte erstatningssamvær i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 5. I den foreliggende situation hører spørgsmålet om fastsættelse af erstatningssamvær således under statsforvaltningen.