Daglige tvangsbøder fastsat ved udlevering til weekendsamvær – ØLK af 24. april 2008, nr. B-674-08, 12. afd. – fra fuldmægtigen.dk
Moderen ville ikke udlevere barnet til samvær, da hun beskyldte faderen for ”krænkelser” af barnet. Statsforvaltningen havde for ganske nyligt afvist at suspendere samværet. Dette var påklaget til Familiestyrelsen, ligesom der var indgivet politianmeldelse. Faderen oplyste at samværet forløb fint.
Fogedretten fandt ikke at der var grundlag for at antage, at det ville stride mod barnets sjælelige eller legemlige sundhed at udlevere barnet til samvær. Fogedretten bestemte herefter, at barnet, i overensstemmelse med resolutionen, skulle udleveres fredag den 11. april 2008, kl. 15 således at barnet kunne være på samvær frem til søndag den 13. april 2008 kl. 16. Herefter var anført: ”Udleveringen sker under tvang af bøde, der fastsættes til 1.000 kr. pr. dag [barnet] ikke udleveres”. En tilsvarende formulering blev anvendt på det næste samvær fra den 1. til 4. maj 2008.
Landsretten stadfæstede i henhold til grundene.
KOMMENTAR
på fuldmægtigens hjemmeside (lukket hjemmeside) er nogle interessante kommentarer til afgørelsen.