Børnebortførelsesloven. 2 børn skulle tilbagegives F til et amerikansk land, TFA 2019/209 ØLK
Fogedretten finder efter en samlet vurdering, at det ikke kan lægges til grund, at F har opgivet bopælen over børnene B1 og B2, og således har meddelt et klart samtykke til en permanent udrejse til Danmark. På ovenstående baggrund finder fogedretten, at M’s tilbageholdelse af børnene B1 og B2 her i landet må anses for ulovlig, jf. børnebortførelseslovens § 10.
Det følger heraf, at der skal ske tilbagegivelse efter reglerne i Haagerkonventionen og lovbekendtgørelse om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., som både Danmark og … har tiltrådt. Tilbagegivelse kan dog nægtes, såfremt der foreligger forhold som angivet i børnebortførelseslovens § 11.
Børnebortførelseslovens § 11 (Haagerkonventionens artikel 13)
Det er ubestridt, at M den 3. januar 2019 forlod parternes fælles opholdssted med børnene i Danmark uden at meddele F, hvor de tog hen. Parterne har begge forklaret, at de så hinanden ved F’s hjemrejse i lufthavnen, og at der siden har været kontakt gennem Facetime – en kontakt, begge parter har oplevet som dårligt fungerende. Det kan lægges til grund, at M har opholdt sig på sin mors adresse i Danmark med børnene, og denne adresse er F bekendt. F er senest den 13. januar 2019 blevet bekendt med, at M ikke ville returnere med børnene til … i overensstemmelse med hjemrejsebilletten. Fogedretten finder herefter, at fristen i børnebortførelseslovens § 11, stk. 1, nr. 1, skal regnes fra den 13. januar 2019. Der er således forløbet under en måned, siden M ulovligt tilbageholdt B1 og B2 i Danmark, og der er således grundlag for tilbagegivelse af børnene efter Haagerkonventionen, jf. børnebortførelseslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
M har gjort gældende, at der er alvorlig risiko for, at en tilbagegivelse af børnene til F vil være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte børnene i en situation, som de ikke bør tåle.
F har forklaret, at han dagligt om aftenen indtager en cannabisekstrakt, som er lovlig at indtage i …. M har forklaret, at F har et alvorligt hashmisbrug. Omfanget af F’s indtag af cannabisekstrakt er udover parternes forklaringer udokumenteret. Det kan dog lægges til grund, at F ikke er straffet for kriminalitet relateret til narkotiske stoffer. The Superior Court of Justice in … har i afgørelse af 21. januar 2019 anført, at børnenes bopæl er i …, …, og en sag omkring forældremyndighed og samvær skal behandles i … som rette værneting. Det fremgår endvidere, at såfremt M returnerer med børnene til …, så får forældrene fælles forældremyndighed, og børnene får midlertidig bopæl hos F med fastsat samvær for M. M har gjort gældende, at F grundet stofmisburg ikke er i stand til at tage vare på børnene.
Retten finder det herefter ikke godtgjort, at F har et stofmisbrug, der medfører, at han ikke kan tage vare på børnene. Sammenholdt med at anmodningen om tilbagegivelse er indgivet uden ugrundet ophold, finder fogedretten ikke, at det er godtgjort, at der er alvorlig risiko for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed, eller at der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at nægte tilbagegivelse efter Haagerkonventionen, jf. børnebortførelseslovens § 11, stk. 1, nr. 2.
Landsrettens begrundelse
Landsretten lægger til grund, at M og F på det tidspunkt, hvor de rejste til Danmark på juleferie den 18. december 2018 med børnene B1, født den … 2015, og B2, født den … 2018, havde fælles bopæl i [amerikansk land].
Landsretten lægger endvidere til grund, at der er enighed om, at parterne ikke inden afrejsen til Danmark havde indgået en aftale om at flytte børnenes bopæl permanent til Danmark.
M og F er uenige om, hvorvidt de under opholdet i Danmark indgik en aftale om, at børnenes bopæl skulle flyttes permanent til Danmark. M har forklaret, at parterne den 28. december 2018 indgik en aftale om flytning af børnenes bopæl til Danmark, at aftalen blev drøftet nærmere i forbindelse med en tur i svømmehallen den 29. december 2018, og at aftalen blev effektueret, da F den 2. januar 2019 hos Borgerservice i … Kommune underskrev en blanket om anmeldelse af indrejse i Danmark vedrørende hende og børnene. F har bestridt, at der på noget tidspunkt er indgået en aftale mellem parterne om, at børnenes bopæl skulle flyttes til Danmark, og at han havde fået forståelsen af, at der hos Borgerservice alene skulle søges om dobbelt statsborgerskab og dansk cpr-nummer til børnene, og at det var en blanket herom, han underskrev.
Landsretten finder efter bevisførelsen, at det kan lægges til grund, at F ikke var klar over, at den blanket, han underskrev hos Borgerservice den 2. januar 2019, reelt angik anmeldelse af børnenes indrejse i Danmark, men at han troede, at han alene underskrev en blanket vedrørende ansøgning om dobbelt statsborgerskab og dansk cpr-nummer til børnene. Dette støttes blandt andet af Fs mail til Borgerservice senere samme dag. Landsretten finder endvidere, at det har formodningen imod sig, at M skulle finde det nødvendigt at rejse med børnene fra besøget hos vennerne på Fyn uden F’s vidende, såfremt hun var af den opfattelse, at der var indgået en aftale om flytning af børnenes bopæl til Danmark.
Landsretten lægger herefter til grund, at M og F ikke har haft en fælles intention eller fast aftale om permanent flytning af børnenes bopæl til Danmark.
Som følge heraf tiltræder landsretten, at det ikke kan lægges til grund, at F har opgivet bopælen for B1 og B2, eller at han har samtykket til, at børnene permanent skulle udrejse til Danmark, og at M’s tilbageholdelse af B1 og B2 i Danmark må anses for ulovlig, jf. børnebortførelseslovens § 10, stk. 2, samt at der som følge heraf skal ske tilbagegivelse af børnene til F, jf. børnebortførelseslovens § 10, stk. 1.
Tilbagegivelse kan dog nægtes, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 2.
Landsretten tiltræder, at M ikke har godtgjort, at der vil være alvorlig risiko for, at tilbagegivelse af B1 og B2 til F vil være til skade for deres sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle. Landsretten bemærker i den forbindelse, at det efter bevisførelsen ikke kan lægges til grund, at F har et egentligt misbrug af cannabis, som gør ham ude af stand til at tage sig af pigerne.
Der er herefter ikke grundlag for at nægte tilbagegivelse af B1 og B2 til F efter børnebortførelseslovens § 11, nr. 2.