Anke afvist, da appellanten udeblev fra hovedforhandlingen i landsretten (Byrettens resultat var ene forældremyndighed til M over 13-årig D, TFA 2024/346 VLD
Byrettens begrundelse (Horsens).
Det følger af forældreansvarsloven, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række i alle forhold omfattet af loven, og at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 1 og § 4.
Familieretten lægger til grund, at der ingen samarbejde eller dialog er mellem forældrene, uanset begge mener, at de hver især har gjort, hvad de kunne for at samarbejde, og at der er højt konfliktniveau imellem forældrene.
B1 har nogle udfordringer med blandt andet selvskadende adfærd og har efter det fremkomne behov for hjælp i form af f.eks. psykolog, hvilket det konfliktfyldte forhold mellem forældrene samt, efter M’s forklaring, den omstændighed, at F vil kunne få indsigt heri, hindrer, at B1 kan påbegynde.
Det må også lægges til grund, at det konfliktfyldte forhold har en negativ indflydelse på f.eks. afholdelsen af skole/hjem-samtaler og dermed sikringen af B1’s fortsatte udvikling og trivsel.
Der er derfor påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om B1’s forhold til hans bedste, og at det er bedst for B1, at den fælles forældremyndighed ophæves.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Efter en samlet vurdering er det bedst for B1, at M får forældremyndigheden alene. Familieretten har navnlig lagt vægt på, at der ikke er noget samvær mellem B1 og hans far, samt at B1 i notatet fra barnets initiativret klart har udtrykt, at han fortsat ikke ønsker at se sin far, eller at faren får noget at vide om ham.
(Byrettens resultat: ene forældremyndighed til M over 13-årig D)
Landsrettens begrundelse
Det beror på en konkret vurdering, om en anke i tilfælde af appellantens udeblivelse skal afvises efter retsplejelovens §449 b, stk. 2, jf. herved U.2020.4183/2 H.
I indkaldelsen til hovedforhandlingen blev F oplyst om udeblivelsesvirkningen. F oplyste den 5. august 2024, at han ikke giver møde til hovedforhandlingen den 13. august 2024, idet han ikke ønsker at udsætte B1 for yderligere psykisk påvirkning fra M. Landsretten afslog i retsbog af 7. august 2024 F’s anmodning om skriftlig behandling af ankesagen og oplyste, at landsretten kan afvise hans anke, hvis han udebliver fra hovedforhandlingen. I retsbog af 9. august 2024 afslog landsretten F’s anmodning om at deltage i hovedforhandlingen den 13. august 2024 via videolink og oplyste på ny, at anken kan afvises, hvis han udebliver fra hovedforhandlingen. Den 13. august 2024 har F anmodet om udsættelse af hovedforhandlingen, og landsretten har herefter telefonisk oplyst ham om, at hovedforhandlingen ikke kan forventes udsat, såfremt han udebliver.
Efter de foreliggende oplysninger lægger landsretten til grund, at en udsættelse af hovedforhandlingen vil være en stor belastning for B1. Landsretten finder endvidere, at hovedforhandlingen ikke forsvarligt kan gennemføres uden F’s tilstedeværelse.
På denne baggrund afviser landsretten F’s anke, jf. retsplejelovens § 449 b, stk. 2.
Landsrettens resultat: F’s anke afvises)
Kommentar:
Det er et helt almindeligt princip, at udeblivelse har konsekvenser i en retssag. Resultatet forekommer indlysende.
Viggo Bækgaard
21. november 2024