A fik med støtte i børnetestamente forældremyndigheden over 6-årige P efter Ms død, og F fik samvær trods dom for grov vold, TFA 2023/97 ØLD
Byrettens begrundels:
Efter forældreansvarslovens § 4 a kan der ikke træffes afgørelse om, at en forælder, der er straffet efter straffelovens § 245. kan tillægges forældremyndigheden, medmindre det er bedst for barnet.
Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at B har boet hos sine morforældre det meste af sit liv og føler sig tryg ved disse. Hun har under hele sin opvækst tillige haft et tæt forhold til A og dennes familie. Hendes far har hun derimod ikke set siden sin 2-års fødselsdag og kan formentlig ikke kende i dag.
Efter en samlet vurdering finder retten det herefter bedst for B, at forældremyndigheden tillægges A alene. Retten har herved også lagt vægt på M’s ønske i henhold til det i september 2020 oprettede børnetestamente og begrundelserne anført heri. Endvidere har retten lagt vægt på børnehavens udtalelser omkring tryghedspersoner, og at de aldrig har set F.
Efter en samlet vurdering af barnets forhold, herunder at det er vigtigt, at hun får mulighed for at lære sin far at kende, finder retten. at B skal have samvær med F, jf. forældreansvarslovens §-12. og §.21, som nedenfor bestemt.
Da P ikke har set sin far i 2 år og formentlig ikke kan kende ham, er det nødvendigt, at F har overvåget/støttet samvær med P, og at der til dette er en tryghedsperson i form af morforældre eller morbror med hende, jf. forældreansvarslovens §.22., jf. §A. som nedenfor bestemt.
Resultat:
A skal have forældremyndigheden alene over P, født den … 2017.
P skal have overvåget/støttet samvær i Familieretshuset sammen med en tryghedsperson med F 1 ½ time hver anden uge i 3 måneder efter Familieretshusets nærmere bestemmelser.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse
Det bemærkes indledningsvist, at det efter oplysningerne fra politiet og forklaringerne fra F i familieretten og landsretten ikke kan lægges til grund som anført af A i det skriftlige indlæg af 22. august 2022, at den overtrædelse af straffelovens § 245. stk. 1, som F i 2020 blev idømt ubetinget fængselsstraf for, blev begået overfor M. Det bemærkes endvidere, at M efter et sygdomsforløb afgik ved døden i marts 2021, og at F således er P’s eneste levende biologiske forælder.
Det følger af forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, at der ikke kan træffes afgørelse om samvær eller anden kontakt mellem barnet og parten, hvis parten er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, medmindre det er bedst for barnet.
På baggrund af konklusionerne i psykolog … sagkyndige erklæring af 16. juli 2022 om F og udtalelse af 18. juli 2022 om P samt omstændighederne omkring den af F udøvede grove vold og af de af familieretten i øvrigt anførte grunde tiltræder landsretten, at det vil være bedst for P at have overvåget/støttet samvær med F som bestemt af familieretten, og at den omstændighed, at F er idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, således undtagelsesvist ikke er til hinder herfor.
Landsretten stadfæster således familierettens dom i det omfang, den er påanket.
Kommentar:
F havde ikke i anken nedlagt påstand om forældremyndighed.
Dommen bør læses i sin helhed, idet den indeholder en række betragtninger knyttet til reglen i forældreansvarslovens § 4a.
Det er en af efterhånden ganske mange sager, hvor resultatet fører til en ny sag, når de overvågede samvær er gennemført.
I øvrigt er dommen interessant, fordi der ikke er små mange afgørelser om børnetestamenter.
Viggo Bækgaard
12. juni 2023