2-årig, som M havde tilbageholdt efter udløb af 3 måneders aftale, tilbagegivet til Frankrig, TFA 2007/531 ØLK
Da både Danmark og Frankrig har tiltrådt den omhandlede Haagerkonvention af 25. oktober 1980, skal sagen afgøres efter § 2, stk. 2, i lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
Det tiltrædes, at parterne efter fransk ret har fælles forældremyndighed over S, og at barnet, umiddelbart før det sammen med sin moder rejste til Danmark, havde bopæl i Frankrig.
Efter parternes aftale af 26. september 2006 og det i øvrigt oplyste må det lægges til grund, at M i hvert fald fra den 27. januar 2007 ulovligt har tilbageholdt S her i landet, herunder ved i strid med faderens rettigheder at holde barnet fjernet fra det fælles hjem.
Den af Retten i Grenoble trufne afgørelse af 27. april 2007 har efter sit indhold ikke taget stilling til, om betingelserne for tilbagegivelse af S efter Haagerkonventionen er opfyldt.
Der findes efter de foreliggende oplysninger ikke behov for, at der fra de franske myndigheder indhentes en erklæring efter § 14, stk. 3, i loven om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
Som følge af det anførte tiltrædes det, at betingelserne for tilbagegivelse af S efter den nævnte lovs § 10, stk. 1, er opfyldt.
Der er efter oplysningerne i sagen om parternes og S’s forhold ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på en børnesagkyndig undersøgelse.
Det tiltrædes, at der ikke i sagens oplysninger er omstændigheder, som giver grundlag for at antage, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelse af S vil være til skade for hans sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte ham i en situation, som han ikke bør tåle. Der er derfor ikke grundlag for at nægte tilbagegivelse af S efter den anførte lovs § 11, nr. 2.
Som følge af det anførte stadfæstes fogedrettens kendelse.
Henset til sagens karakter og den nævnte lovs kapitel 6a om retshjælp findes kæremålsomkostningerne at burde ophæves.
kommentar:
Der har efterhånden udviklet sig en ret entydig praksis omkring børnebortførelser, hvorefter der virkelig skal meget til for at få lov at beholde et barn, der ulovligt er udført fra et andet land.
Det er mit indtryk, at man skeler mindre til barnets reelle ve og vel i disse situationer, end man gør i almindelige danske sager om udlevering af børn.
Er det rimeligt?
Viggo Bækgaard