7-årig P, der ikke havde set F siden 2009 skulle udleveres til samvær, TFA 2015/431 VLK
Byrettens begrundelse:
P er ikke blevet udleveret til samvær, som bestemt af fogedretten ved kendelse den 7. november 2012, som blev stadfæstet af Østre Landsret den 14. januar 2013.
Da M ikke har dokumenteret en lovlig grund for manglende opfyldelse af fogedrettens kendelse, er tvangsbøderne på 2.000 kr. for hvert misligholdt samvær, i alt 4.000 kr., forfalden til betaling.
Det fremgår, at der kun har været begrænset og sporadisk kontakt mellem D og F, indtil D var 2 år gammel, og at han ikke har set hende siden den 19. juli 2009.
Det fremgår af Østre Landsrets samværsafgørelse af 25. januar 2011 blandt andet, at F efter et optrapningsforløb over tre lørdage har ret til samvær med D hver 3. lørdag fra kl. 9-17 på sin bopæl.
Henset til, at der ingen kontakt har været mellem F og D siden 19. juli 2009, og det lange tidsforløb siden samværsafgørelsen, hvor M har boet i udlandet med barnet i lange perioder, finder fogedretten på det foreliggende grundlag, at tvangsfuldbyrdelse i henhold til landsrettens afgørelse er til alvorlig fare for barnets helbred, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, hvorfor bestemmes:
Tvangsbøderne på 4.000 kr. er forfalden til betaling.
Udlevering af D til samvær nægtes.
Landsrettens begrundelse:
Ved Østre Landsrets ankedom af 25. januar 2011 blev det bestemt, at F har ret til samvær med D hver 3. lørdag fra kl. 9-17 på sin bopæl, således at han har samvær om lørdagen i de uger, hvis numre er delelige med 3, dog således at samværet i uge 6, 9 og 12 i 2011 fastsættes til henholdsvis 2, 4 og 6 timer inden for tidsrummet 9-17.
D blev ikke udleveret til samvær i overensstemmelse med landsrettens dom.
Ved kendelse af 7. november 2012 bestemte Københavns Byrets Fogedret, at D skulle udleveres til samvær med F. Da D ikke havde set F siden sommeren 2009, fandt fogedretten imidlertid, at samværet langsomt skulle optrappes, således at samvær i første omgang skulle findes sted den 10. november 2012 kl. 13-15 og den 1. december 2012 kl. 13-16. Fogedretten bestemte endvidere, at der for hvert enkelt samvær, der ikke gennemføres i overensstemmelse hermed, skal pålægges M en bøde på 2.000 kr.
D blev fortsat ikke udleveret til samvær, og der er mellem parterne enighed om, at F ikke har set D siden sommeren 2009.
Statsforvaltningen traf den 13. december 2012 afgørelse om, at der ikke er grundlag for suspension eller ophævelse af samværet. M påklagede denne afgørelse til Ankestyrelsen, Familieafdelingen, der ved afgørelse af 21. november 2014 stadfæstede afgørelsen under henvisning til de af Statsforvaltningen anførte grunde.
Under disse omstændigheder, og da det forhold, at D ikke har set F siden 2009, ikke i sig selv giver grundlag for at antage, at en udlevering af D vil udsætte hendes sjælelige eller legemlige sundhed for fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, og da der efter den forklaring, som M har afgivet for Københavns Byrets Fogedret, heller ikke i øvrigt er grundlag for at antage, at en udlevering af D vil udsætte hendes sjælelige eller legemlige sundhed for fare, finder landsretten, at Københavns Byrets Fogedrets afgørelse må ophæves i det omfang, den er påkæret, og sagen hjemvises til fornyet behandling med henblik på fogedrettens nærmere stillingtagen til omfang, tid og sted for samværet samt vilkårene herfor.
kommentar:
Det virker som en sag fyldt med dilemmaer.
At udlevere et barn på 7 år til en næsten i princippet vildtfremmed, som barnet ikke har set siden hun var 2 år, virker nærmest kynisk ondt.
At tilbageholde barnet trods lovlige afgørelser om det modsatte virker som ren samværschikane.
Den særligt interesserede bør læse afgørelsen grundigt og fundere over mangt og meget.
For mit eget vedkommende ligger der i sagen nogle informationer, som giver mig forståelse for landsrettens tilsyneladende kynisme.
Ordet samværschikane er så vidt ses ikke nævnt i afgørelsen.
Men det er vel i en eller anden form det, der har foreligget.
Viggo Bækgaard