2 børn på 5 og 11 år skulle efter ulovlig børnebortførelse fra USA tilbagegives til F i USA, TFA 2019/169 ØLK
Byrettens begrundelse
Fogedretten lægger, som sagen er forelagt, til grund, at forud for M’s ferie med B1 og B2 til Danmark havde parterne fælles forældremyndighed over børnene, der havde bopæl hos M i USA.
M havde af The Chancery Court of … fået lov at holde ferie med børnene, herunder i Danmark fra den 5. juli til den 6. august 2018 mod, at hun stillede en økonomisk sikkerhed for, at hun ville vende tilbage efter endt ferie.
Da hun ikke vendte tilbage til USA og i stedet blev i Danmark, er der tale om en ulovlig tilbageholdelse, idet tilbageholdelsen strider imod F’s, som den ene indehaver af den fælles forældremyndighed, rettigheder til samvær, som ifølge afgørelsen fra The Chancery Court of … skulle genoptages i weekenden fra den 10. til den 12. august 2018.
Hertil kommer, at F ved den midlertidige afgørelse af 7. august 2018 blev tillagt midlertidig »legal and physical custody« og ved den endelige afgørelse af 11. september 2018 blev tillagt »sole legal and sole physical custody«, hvilket, fogedretten lægger til grund, betyder, at han blev tillagt den fulde forældremyndighed og bopæl over børnene.
Herefter er udgangspunktet, at børnene skal tilbagegives til F i henhold til børnebortførelseslovens § 10.
Ifølge børnebortførelseslovens § 11 kan tilbagegivelsen efter § 10 nægtes i de fire følgende tilfælde:
- der på tidspunktet for indgivelsen af tilbagegivelsesanmodningen til fogedretten er gået 1 år siden bortførelsen eller tilbageholdelsen, og barnet er faldet til i sine nye omgivelser,
- der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle,
- barnet selv modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening, eller
- tilbagegivelsen ikke vil være forenelig med grundlæggende principper her i landet til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder.
Nr. 1 og nr. 4 er ikke påberåbt i nærværende sag og ses ej heller relevante.
Det er fogedrettens skøn efter samtalen med B1 og i overensstemmelse med den børnesagkyndige psykologs vurdering, at tilbagegivelsen ikke vil være til skade for B1’s og B2’s sjælelige eller legemlige sundhed. Det udokumenterede anbringende som anført af M om, at hun grundet den ulovlige tilbageholdelse muligvis ikke kan indrejse i USA eller muligvis vil blive mødt med en strafferetlig konsekvens, medfører ikke, at B1 og B2 sættes i en situation, de ikke bør tåle.
Uanset at der efter retspraksis kan lægges vægt på, at et barn på B1’s alder modsætter sig tilbagegivelsen, er det rettens skøn, at B1’s mening havde en sådan karakter, at der ikke bør tages hensyn til den. Fogedretten har lagt vægt på, at B1 under børnesamtalen kun i meget milde vendinger gav udtryk for, hvordan hun ville reagere negativt, hvis fogedretten besluttede, at hun skulle tilbagegives til F i USA.
Beslutning: Sagen fremmes.
Landsrettens begrundelse
Landsretten lægger, som sagen er forelagt også for landsretten, til grund, at M og F på det tidspunkt, hvor M den 5. juli 2018 rejste til Danmark på ferie med børnene B1, født den … 2008, og B2, født den … 2013, havde fælles forældremyndighed over børnene, og at børnene havde bopæl hos M.
Landsretten tiltræder, at der var tale om en ulovlig tilbageholdelse af børnene, jf. børnebortførelseslovens § 10, stk. 2, nr. 1, da M ikke som forudsat vendte tilbage til USA efter den 6. august 2018.
Der er således tale om, at børnene ulovligt tilbageholdes i Danmark. Det er herefter udgangspunktet, at børnene B1 og B2 skal tilbagegives til F i henhold til børnebortførelseslovens § 10.
Tilbagegivelse kan dog nægtes, hvis der er alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde vil sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 2, eller hvis børnene modsætter sig tilbagegivelsen, og børnene har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til deres mening, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 3.
I fogedretten afholdtes en samtale mellem en børnesagkyndig psykolog og det ældste barn, B1, jf. børnebortførelseslovens § 18, stk. 1, jf. retsplejelovens § 537, stk. 2. Landsretten udsatte kæresagen på indhentelse af en børnesagkyndig erklæring, jf. børnebortførelseslovens § 18, stk. 1, jf. retsplejelovens § 536, stk. 3.
Cand.psych., autoriseret psykolog X har den 17. januar 2019 afgivet børnesagkyndig erklæring. Til brug for udarbejdelse af erklæringen afholdt psykolog X en samtale med B1 og en kort samtale med B2 den 2. januar 2019, en samtale med M den 4. januar 2019, en samtale med F den 4. januar 2019, et møde med B1, B2 og F den 7. januar 2019, en kort samtale med B1 den 9. januar 2019 og et møde med B1, B2 og M den 9. januar 2019. Psykolog X har sammenfattet sine vurderinger således:
»Børnene B1 på 10 år, 11 måneder og B2 på 5 år, 1 måned er opvokset i USA. De har siden juli 2018 boet med deres mor i Danmark. Faderen ønsker dem udleveret til sig i USA. Børnenes hovedsprog er engelsk, B1 har ikke danske veninder, og den veninde hun har fået i skolen er dansk-amerikansk.
B2 er en almindeligt udviklet 5-årig pige, hun er smilende, men virker for overtilpasset, og hun ses at trække sig tilbage i egne beskæftigelser. Begge forældre kommer til at overse hende. I den korte samtale med hende og i hendes kontakt med hver af forældrene observeres, at hun har positive følelser for begge.
B1 er en eftertænksom og alvorlig pige. Hun forekommer mere velbegavet og reflekteret end det forventes af en 11-årig. Hun forekommer derfor også meget moden, men det er ikke entydigt en sund og naturlig modenhed. Der ses en psykisk sårbarhed hos hende, hun giver indtryk af at være et barn, der er blevet for involveret i voksenanliggender, og hun påtager sig et alt for stort ansvar. Dette er sandsynligvis en konsekvens af, at hun har oplevet ustabile forhold og en meget konfliktfyldt relation imellem forældrene, hvor begge forældre fra hver deres side har forsøgt at påvirke hende.
B1 udtaler et stærkt ønske om at blive her sammen med sin mor og stor vrede mod faderen, og det er indtrykket, at hun har opfattelsen af, at hvis hun tillader sig selv at vise positive følelser for faderen, er det sandsynligt, at hun skal udleveres til ham. Hun forudser, at dette vil medføre, at hun mister kontakten til sin mor. Den måde B1 formulerer sig om sin vrede mod faderen, giver indtryk af, at hun har overtaget moderens negative indstilling, herunder moderens skuffelse over hans skilsmissebegæring.
Der er risiko for, at B1’s afstandtagen til faderen og stærke ønske om at blive her har sammenhæng med, at hun føler sig ansvarlig for moderen og føler, at hun er nødt til at hjælpe moderen med at have det godt, og at holde øje med, at hendes mor ikke drikker. Det kan ikke udelukkes, at moderen ikke fastholder sin alkoholafholdenhed, idet hun forekommer noget benægtende omkring det. Dette udgør en betænkelighed ved, at børnene forbliver hos moderen. Det er yderligere betænkeligt, at der synes at være et skrøbeligt netværk omkring moderen. Dog er det indtrykket, at B1 og B2 har en tæt relation med deres storebror, som er tæt på og kender deres situation fra deres fælles opvækst. Det ses, at B1 i mødet med faderen bløder op i forhold til ham og giver plads til sine positive følelser for ham, når hun mærker, at han respekterer hendes udtrykte ønske. Derfor er det sandsynligt, at han i fremtiden kan komme til at være en tryghed for hende og B2, selvom de forbliver hos moderen.
Det er usikkert om moderen reelt er i stand til at støtte børnenes kontakt med deres far. Som det fremgår af børnenes møde med faderen d. 7.1.2019, går B1 på eget initiativ tilbage til lokalet for at hente brevene han havde med til hende, og hun går selv hen og krammer ham. Dette står i modstrid med den vrede hun udtaler. Ved mødet d. 9.1.2019 er hun igen meget negativt stemt mod ham. Dette giver indtryk af, at hun er blevet bange for at miste sin mor, hvis hun viser positive følelser for ham. Det giver også en stærk formodning om, at moderen ikke hjælper B1 med at have en naturlig relation til faderen, og muligvis direkte modarbejder dette. Dette indtryk bestyrkes af, at moderen ikke besvarer faderens kontaktforsøg d. 8.1.2019.
Hvis børnene udleveres til faderen, vil de blive udleveret til forhold, som så vidt det er muligt at vurdere, ikke udgør alvorlig risiko for deres sjælelige eller legemlige sundhed. Men det er dog en meget bekymrende faktor, at en udlevering vil betyde, at de vil blive adskilt fra deres mor, som de vil få ingen eller stærkt begrænset samvær med. De vil skulle tilpasse sig en ny sammenbragt familie, som i hvert tilfælde B1 udtrykker stor modstand imod, ny skole og nye venner, og det vil være i en situation, hvor B1 har så stærk modstand imod udleveringen og imod faderen, at det må frygtes, at hun vil udvikle psykiske symptomer, f.eks. spisevægring og selvskade, som hun i ord og handling har antydet tendens til. Om faderen har misbrugsproblemer, er ikke muligt at vurdere på det foreliggende grundlag.
Faderen har stor interesse og omsorg for sine børn, men han har alt for urealistiske og idylliserede forventninger om, at børnene hurtigt og nemt tilpasser sig den nye situation. I kontakten imellem B2 og faderen ses, at hun er tryg og har forventning om en god relation. Kontakten med B1 udvikler sig positivt, når han ikke presser hende og lader hende forstå, at deres kontakt for nuværende kan være på telefon og ved besøg. Men det ses også i hans kontakt med hende, at han kommer til at indgå i en nærmest voksen-til-voksen diskussion med hende, hvor han i højere grad forsvarer sig end prøver at forstå hendes følelser. Det er uklart, hvorvidt faderen kan støtte børnenes relation til deres mor. B1’s udtalelser giver indtryk af, at hun har oplevet faderen og hans familie indirekte har formidlet det budskab til hende, at det var dårligt at være sammen med moderen. Disse observationer giver anledning til bekymring for, om han vil være i stand til at støtte børnene i den følelsesmæssigt vanskelige situation det vil være for dem at skulle væk fra deres mor og finde sig til rette i en ny familie.
Ud fra ovenstående vurderinger ses, at der er vanskeligheder uanset om børnene fremover skal placeres hos moderen eller hos faderen, og man kan på denne baggrund have bekymring for, om børnene i begge tilfælde vil sættes i situationer de vanskeligt kan tåle.«
Efter den børnesagkyndige erklæring udarbejdet for landsretten og af de af fogedretten anførte grunde finder landsretten, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelse vil være til skade for B1’s og B2’s sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle.
Landsretten har herved foretaget en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder de tilkendegivelser, som børnene er fremkommet med under børnesamtalen i fogedretten og over for den børnesagkyndige i landsretten.
Landsretten finder derfor ikke grundlag for at nægte tilbagegivelse efter børnebortførelseslovens § 11, nr. 2 og nr. 3.
Herefter stadfæstes fogedrettens kendelse.