12 årig ikke tilbageleveret til F i Belgien, TFA 2015/511 VLK
Byrettens begrundelse:
Det er ubestridt, at M uovligt har ført B til Danmark, og at B som følge heraf som udgangspunkt skal tilbagegives til F, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. § 10, stk. 1.
På baggrund af fogedens indtryk af B under børnesamtalen den 9. april 2015, og navnlig på baggrund af den børnesagkyndiges vurdering, er der grundlag for at antage, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for B’s sjælelige sundhed, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. § 11, nr. 2. Der er endvidere under hensyn til B’s alder og modenhed sammenholdt med hans faste holdning under børnesamtalen til ikke at ville se sin far grundlag for at nægte tilbagegivelse i medfør af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. § 11, nr. 3.
Fogedretten nægter herefter i medfør af ovennævnte bestemmelser at tilbagegive B, og M’s påstand tages til følge.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er på baggrund af den børnesagkyndiges vurdering af B, der er født den – – – september 2002, enig med fogedretten i, at der er grundlag for at antage, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for B’s sjælelige sundhed, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. § 11, nr. 2.
Af de grunde, som fogedretten har anført, tiltræder landsretten ligeledes, at betingelserne for at nægte tilbagegivelse i medfør af § 11, nr. 3, er opfyldt. Det for landsretten anførte vedrørende berammelsen af den afsluttende procedure i appelsagen i Belgien den 13. maj 2015 kan ikke føre til andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.