11 årig udleveret til samvær med M trods modvilje, TFA 2016/663 VLK
Byrettens begrundelse:
Efter indholdet af samtalen med A, A’s reaktioner under samtalen samt børnepsykologens vurdering af A finder fogedretten, at A’s sjælelige sundhed vil udsættes for alvorlig fare, hvis samværet gennemtvinges mod hans vilje, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6. Derfor bestemmes:
Den af M fremsatte begæring om tvangsfuldbyrdelse af samvær med A nægtes fremme.
Landsrettens begrundelse:
Statsforvaltningen har den 13. marts 2015 bl.a. på baggrund af en børnesagkyndigs samtale med A truffet afgørelse om, at M har ret til samvær med A i nærmere angivet omfang.
Der har også i forbindelse med fogedrettens behandling af sagen været en samtale med A under medvirken af en børnesagkyndig.
A er 11 år, og hans udtalelser under børnesamtalerne kan derfor ikke tillægges afgørende betydning.
Der er på denne baggrund og uanset den børnesagkyndiges konklusion efter børnesamtalen i fogedretten ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for så kort tid efter Statsforvaltningens afgørelse at fastslå, at fuldbyrdelse af afgørelsen vil udsætte A’s sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
M’s begæring om tvangsfuldbyrdelse af Statsforvaltningens afgørelse skal derfor fremmes, idet landsretten herved forudsætter, at fogedretten i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 4, under fuldbyrdelsen foretager de tidsmæssige tilpasninger, der er nødvendige for at sikre den periodevise optrapning af samværet, der er fastsat i Statsforvaltningens afgørelse.
(Fogedrettens kendelse ændres og samværsresolutionen fuldbyrdes)